trafiktælling på Sebbersund Bro I 1880 opførtes en ny bro, og da den skulle finansieres gennem brugerbetaling, kan regnskaberne vise trafikkens omfang. I gennemsnit kørte 7 køretøjer over broen. I dag kører langt mere end 3.000 køretøjer dagligt på broen. Trafk & Veje, marts 2023, s. 8-10.
artikel
Historien om Sebber Bro. Det lokale og landspolitiske spil
Købstaden Nibe havde i 1870’erne mistet en stor del af sit opland, men med en bro over Sebbersund kunne byen genvinde et par sogne på Løgstørs bekostning. Trods flere kommunale udvalgs ihærdige indsats var det ikke lige til at få opført en bro. Da det endelig lykkedes, måtte der opkræves bropenge. Der blev bygget et […]
Cheminova – en miljøforurener i Måløv
Efter blot ni år i Måløv fik kemifabrikken Cheminova afleveret et minde til eftertiden: Imange år fremover står et pumpeværk, som også kommende generationer kommer til at betale for. Det er en hektisk historie med fabrikationen af pesticider i centrum. Virksomheden blev smidt ud af Gladsaxe kommune, da den ikke ville etablere et rensningsanlæg. Den […]
Recycling Scrap for Steelmaking: The case of the Danish Steel Rolling Mill
Stålskrot er et af de mest genbrugsmaterialer. Det bruger cirka 35 procent mindre energi og reducerer udledningen af drivhusgasser med op til 87 procent.Anvendelsen af skrot er dog ikke uproblematisk, og ophobning af kvalitetsforringende stoffer er blevet en stigende trussel mod dets anvendelse og levedygtighed som “råmateriale” til stål.Som stålværk i et land uden jernmalm […]
De fem halskovbroer
Interessekonflikter, byudvikling og ændrede trafikformer omkring Korsør Mellem Korsør By og halvøen Halskov nord for har der siden 1847 været fem broer. Deres historie har til tider været dramatisk og konfliktfyldt, mens de til andre tider blot har befordret transporten og hjulpet egnsudviklingen. De første broer var begivenheder. Aviser i andre landsdele omtalte dem. Turister […]
Systems for standardized precast concrete elements: The case of the Larsen & Nielsen system
Many systems for large-scale industrialized building in precast concrete were developed in the beginning of the post-war period after the Second World War. One of the most important systems was constructed by the Danish company Larsen & Nielsen.Thanks to intensive development work, it was possible to switch to industrial construction of houses in just 15 […]
Roadpricing – det har vi da haft
Historien om milepenge fra 1661 Der bliver talt meget om brugerbetaling og ikke mindst om, hvordan trafikanter i en grøn økonomi skal betale for at benytte vejnettet. Her er roadpricing en af løsningerne, hvor man betaler efter, hvor meget man kører på vejene.Roadpricing er faktisk ikke noget nyt i Danmark. Det har fungeret i mere […]
Syntetiske pesticider og Cheminova 1943-1954
Offentlig regulering af giftproduktion og miljøforurening i historisk perspektiv De syntetiske pesticider kom til Danmark i 1940’erne, hvor landmænd og gartnere fik nye forunderlige midler i hænderne. Ukrudt og skadedyr kunne sprøjtes væk. Historier om de nye kemiske super-agenter rygtedes hurtigt. Alle landmænd og gartnere hørte om de ventende fremskridt; ingen kendte de negative konsekvenser […]
Cheminova i Gladsaxe
En generationsforureners første år Generationsforureninger dækker over de forureninger, der koster mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense. En anden fællesnævner er, at de vil udgøre et problem i mange generationer fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem. Her bringer vi historien om Cheminova på Sydmarken i Søborg, som efterlod sit […]
What about industrial buildings?
The status of their conservation, rebuilding or demolition Industrielle bygninger er under en højere trussel for nedrivning end andre typer bygninger af fire hovedårsager: (1) Deres funktion ændres. Ældre beboelsesejendomme bevarer deres oprindelige funktion og bevarer deres arkitektoniske værdier på trods af renovering af deres interiør og nogle mindre tilbygninger. Originale industribygninger har derimod særlige […]
Forsvinder en fælles nordisk litterær kultur?
Danske biblioteker anskaffer i dag meget få svenske og norske bøger sammenlignet med deres indkøb for bare få årtier siden: Siden 1970’erne har danske biblioteker til stadighed anskaffet færre svenske bøger udgivet på svensk. Mens fyrre procent af danske bibliotekers bøger udgivet i 1975 var på svensk eller norsk, var andelen af anskaffede bøger i […]
The wire nails revolution
The history 1898-2000 Bessemer-processen til fremstilling af billigt stål af høj kvalitet ændrede stålbranchen i løbet af få år. Forvandlingen var imponerende. Statistikken for amerikansk produktion af stål fortæller om udviklingen. I 1876 blev der produceret omkring 541.000 tons og i 1915 var stigningen over de 30 år 37 gange til omkring 20.000.000 tons.Byggebranchen fik […]
Åsum Bro
Til tider Fyns vigtigste Tilbage i tid var de vejfarendes største problemer ikke dårlige veje, men vandløb og sumpede enge. Her lå Odense Å øst for Odense som en stor, sølvglinsende forhindring. Kun ved Åsum var åen passérbar og faktisk det eneste sted over Odense Å, indtil Møglebro omkring år 1200 rejstes for enden af […]
Industribyen Ballerup
Da arbejdspladserne kom til Industriparken Meget længe var Ballerup-Måløv Kommune en landkommune. Jernbanen til København havde siden 1879 givet forbindelse til hovedstadens arbejdspladser, men trafikken om morgenen gik kun den ene vej. I første halvdel af 1900-tallet kom der ikke de store arbejdspladser eller fabrikker til Ballerup.Det ændredes, da Ballerup fik sit første industrikvarter, Industriparken. […]
Ingeniør ved byggeriet af de første motorveje over Sjælland
Harald K. Hansens erindringer Redigeret af Jørgen Burchardt. Harald K. Hansen skrev sine livserindringer i 2015, hvor første del desuden indeholder en familiehistorie herunder faders arbejde som gartner på skiftende herregårde. De vejhistoriske dele er sammenskrevet og bringes sammen med udvalgte billeder fra hans billedsamling. Vejhistorie nr. 36, 2020, s. 17-28.
Brobyggeren Klaus H. Ostenfeld
Få danskere har haft den glæde at forme de store bygningsværker, som kommer til at pryde de danske og udenlandske landskaber i generationer.Klaus H. Ostenfeld er én af dem. Vejhistorie nr. 34-35, 2019, s. 3-17.
Broulykkers historie
Tekniske konstruktioners begrænsning Ofte handler historieskrivning om successer. Denne artikel gør det modsatte den analyserer kollapsede broer, som resulterer i, at man pludselig mister et vigtigt led i transportnettet. Der er mange årsager til ulykkerne – forkerte valg af materialer og design, dårligt konstruktionsarbejde, og evt. senere kombineretmed dårligt tilsyn og vedligeholdelse.Der kan også være […]
Flexicurity
The Danish Model Det danske arbejdsmarkedssystem omtales ofte som den danske model. Det er et eksempel på flexicurity, et begreb, der kombinerer ordene tryghed og fleksibilitet.Dette system kan prale af mere end 100 års historie, og det er en af forudsætningerne for den rige danske velfærdsstat, som har en generelt høj indkomst baseret på ret […]
“Ingen bånd der binder mig…”
Industriens udflytning og modernisering i efterkrigsårene København var i lang tid Danmarks dominerende industriby, hjemsted for de vigtigste virksomheder, som arbejdere kørte eller gik til fra nærliggende boligkvarterer.Byens position ændrede sig efter 2. verdenskrig, da den hurtige vækst tog fart i de omkringliggende kommuner. I midten af 1960’erne var deres industriområder større end hovedstadens, og […]
Parkeringshuse
Hvordan de blev en del af bybilledet og til sidst en kommunal opgave Personbilen er manges kæreste ejendom, og den skal selvfølgelig helst stå et beskyttet sted, nården ikke benyttes. Denne artikel handler om vejen fra de første primitive garager til nutidens effektiveparkeringsanlæg.En garage var særlig nødvendigt i bilens første år, hvor den skrøbelige og […]
Broen til Fanø
100 års mislykkede planer Den korte afstand mellem Jylland og Fanø gør det oplagt at bygge en bro.I 1913 foresloges en bro på et borgermøde, og i 1933 publiceredes et konkret forslag.Idéen k stor opbakning, og mange arbejdede på at realisere den. Der udarbejdedesforstudier, ingeniører tegnede projekter, borgere diskuterede, politikere og embedsmændforberedte beslutninger, og erhvervsvirksomheder […]
Innovation in the modern Australian concrete building business
The introduction of pre-stressed concrete, 1945-1970 Introduktionen af nye teknologier til bygningskonstruktioner er afhængig af den enkeltes evne til at forstå og bruge nye materialer og værktøjer på nye måder. I den moderne æra kan ideer spredes gennem videnskabelige artikler og bøger, og viden kan organiseres i internationale virksomheder, der er beskyttet af patenter.For at […]
The hidden system
How district heating came to town Fjernvarme er udbredt i mange lande, hvor ofte mere end halvdelen af boligerne er opvarmet med denne varmekilde. De første anlæg dukkede op i 1800’tallet, og flere anlæg etableredes i begyndelsen af 1900’årenes begyndelse. Det var dog først i 1950’erne at metoden for alvor fik vind i sejlene. Artiklen […]
From invention to production
The case of prestressed concrete Hvordan udvikler nye produktionsmetoder som følge af opfindelser sig til praktiske anvendelser?Denne case beskriver innovationsprocessen for forspændt beton i Danmark 1939-52. Dette er opnået gennem nye materialer, nye produktionsmaskiner, ændrede beregningsmetoder, nye myndigheders godkendelsessystemer og nye organisatoriske rammer omkring planlægning. Viden blev spredt hovedsageligt fra Tyskland og Frankrig, og sekundært […]
Freight distribution at night
Truck drivers work today Lastbilchaufførernes leveringer om natten er steget markant i de seneste årtier. Ud fra eksempler fra danske virksomheder er vist, hvordan trængslen er blevet så høj i dagtimerne, at mange distributører ønsker at flytte deres distribution til nat. De sparede udgifter ved ikke at skulle køre langsomt i myldretiden vil være større […]
Vejen til det industrielle byggeri
15 års forceret teknologiudvikling 1945-1960 Danmark stod efter 2. Verdenskrigs afslutning med et stort behov for nye boliger, samtidig med at der skulle bygges fabrikker og institutioner til det velfærdssamfund, som mange drømte om. Takket være et intensivt udviklingsarbejde lykkedes det at omstille til industrielt byggeri på blot 15 år, og således blev det muligt […]
There must be money in the bank
For tekniske museer er målet for at bevare kulturarven for fremtiden – for eksempel for år 2217 – at kunne rekonstruere alle produkter og deres produktionsmidler i 2018. Selvom det er optimistisk, kan det mål fungere som et ledende princip for de tekniske museer. Naturligvis kan sådanne samlinger kun bevare en brøkdel af alle mulige […]
Autoværnet – et dansk verdenspatent
Autoværnet er en dansk opfindelse fra 1930’erne, som er eksporteret til hele verden. I takt med den stigende bilisme steg antallet af trafikuheld, og den danske opfindelse kunne reducere de værste skader. Firmaet bag, Dansk Auto-Værn, måtte selv arrangere påkørsler. Vejmyndighederne var i starten tilbageholdende med at installere autoværn, og firmaet måtte vise, at […]
Tanker om historiens nytte
Artiklerne i bogen Transport Policy: Learning Lessons from History handler om vidt forskellige aspekter af transport – fra simpel transport til fods over mobilitet i landområder, og til forbrugerbevægelse over for offentlig transport, højhastighedstoge, spirituskørsel, flytransportens bidrag til klimaændringen og trafikoverflytning (modal shift).De er sat ind i en historisk ramme med spørgsmålet: kan vi gennem […]
Betalingsbro til Fanø
Esbjerg Kommune havde vedtaget at indgå i selskabet A/S Fanø-broen med henblik på at bygge og drive en 1,3 km lang bro. Trafikprognoser viste, at en broafgift ville kunne betale for opførelsen.Skridtet med betalingsbro var enden på et langt forløb, hvor skiftende regeringer havde haft modstridende holdninger til broen. Undertiden havde den ansvarlige minister været […]
Den danske varetransport på vej
En mangesidet aktivitets historie og struktur Fragttransport på vejen er et af landets store og vigtige erhvervsområder. Det er samtidig et område af uhyre kompleksitet. Det er derfor ikke mærkeligt, at den historiske forskning – med enkelte undtagelser – i stor udstrækning har undgået området. Den internationale forskning har tilsvarende haft begrænset omfang.Denne artikel bidrager […]
Parkering skal ikke være en offentlig opgave
Trafikplanlægning har altid engageret folk. Det var også tilfældet i 1924, hvor Københavns centrale plads, Rådhuspladsen, var til diskussion. Anledningen var, at byens sporvejsdirektør ønskede at få nedlagt sporvejenes central på Rådhuspladsen. Sporvognene havde i 12 år været samlet ved centralen, hvor en række sporvejslinjer løb sammen. Det lettede omstigningen, at man uden besvær kunne […]
Disruption og planlægning af store infrastrukturprojekter
Fra forslag til Lillebæltsbro i 1855 til realiseringen i 1935 Begrebet disruption introduceredes i 1995 om ny teknologi, som i løbet af kort tid helt eller delvist kan ændre bestående forretningsformer. Ændrede vilkår kan især ramme store infrastrukturprojekter, som planlægges over mange år, og hvor der tillige fra indvielse til infrastrukturens sidste anvendelse kan gå […]
Have the Good Times for Transport History Ended?
Have the Good Times for Transport History Ended? A Scientometrical Study of Danish Transport History Hovedspørgsmålet til denne artikel er: Hvordan har forskningen i dansk transporthistorie udviklet sig over tid? Hvor stærk har forskningsaktiviteten været, og hvilke emner, teorier og metoder er brugt? En scientometrisk metode er anvendt som grundlag for denne undersøgelse. Dette er […]
Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben
Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben Open Access gennem forfatterarkivering af manuskripter medfører, at forskere spilder tid, og at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler i artiklerne. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-open-access-er-gift-for-videnskaben Altinget, 27. april 2016.
Forskerbetalt Open Access giver mindre og dårligere forskning
Forskerbetalt Open Access giver mindre og dårligere forskning Det er den omvendte verden, at forskerne skal bruge af deres sparsomme forskningsmidler til at få publiceret deres artikler via Open Access. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-tvungen-open-access-giver-daarligere-forskning Altinget.14. april 2016.
Kan vi stole på den danske transportstatistik?
Kan vi stole på den danske transportstatistik? Artiklen viser 63 eksempler på mangler og fejl i statistikken. Fejl på 20 % er ikke ualmindelige, men fejlene er undertiden på mere end 70 %. Store dele af transporten er ikke medtaget – til eksempel industribaner og transport gennem rør før 1984. Samtidig påvises mange fejl i […]
Danske veje i Ghana
Danske veje i Ghana I forrige nummer af Vejhistorie fortalte jeg om Guldkystens manglende veje i de år, hvor Danmark havde handelsstationer på stedet. Denne artikel fortæller om nutidens forhold i Ghana, som landet kom til at hedde efter løsrivelsen fra England i 1957. Herved fortæller artiklen også om de vilkår, som danske ingeniørfirmaer, diplomater […]
The Dead on the Road
The Dead on the Road Animitas in Chile – Remembering the dead, from folklore to political action Opsætning af det private mindesmærke over en afdød, en animita, er en meget almindelig tradition over hele Chile. Det er også en gammel tradition, og disse visuelle historier om trafikdræbte ses på alle veje. På de farligste steder […]
The new Danish Maritime Museum
The new Danish Maritime Museum Søfartsmuseet har siden etableringen i 1915 ligget i slottet, der er blevet berømt som kulissen for Shakespeares skuespil Hamlet. Men i 2000 blev slottet ved indsejlingen til Øresund optaget på UNESCOs verdensarvsliste og et nyt museum blev bygget på den nedlagte Helsingør Værftsgrund i Helsingør Havn. Journal of Transport History Volume […]
Kan motorkøretøjer på vej blive en konkurrent til toget?
Kan motorkøretøjer på vej blive en konkurrent til toget? Busbladet udgivet af Bushistorisk Selskab nr. 78, 2015, s. 14-16.
Danske veje på Guldkysten
Danske veje på Guldkysten Da danskerne kom til Guldkysten, fandtes ingen veje i regionen, kun stier. Mange af de første kort over Guldkysten havde ikke indtegnet veje – de fandtes ganske enkelt ikke. Derimod blev floder angivet, da de i en vis udstrækning kunne benyttes til transport. De var dog uregulerede og havde mange vandfald. […]
Researchers outside APC-financed Open Access
Researchers outside APC-financed Open Access Implications for scholars without a paying institution Artikelbehandlingsafgiften (APC) finansieret Open Access er en publikationsmodel, der giver øjeblikkelig og gratis adgang til videnskabelige artikler. Mere end halvdelen af verdens Open Access-artikler udgives efter dette koncept. Men en bivirkning af modellen er, at forskning ikke publiceres, hvis forskere ikke kan betale […]
Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne
Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne Effektive måleinstrumenter er nødvendige ved al produktion. I vejsektoren er de grundlaget for at udvikle og vedligeholde veje mest økonomisk.Dette er en teknologihistorie omkring en af sektorens vigtige instrumenter, faldloddet, som var blandt de genstande, som Danmarks Tekniske Museum overtog, da Danmarks Vej- og Bromuseum blev nedlagt i […]
Nedskæringer uden åben diskussion
Nedskæringer uden åben diskussion 6 % færre forskningsmidler – visse fag taber yderligere 30 % forskning Forskningsfrihed? Juni 2012,
Interaktive bøger – vær beredt som forfatter
Interaktive bøger – vær beredt som forfatter Forfattere skal lære at tænke helt anderledes, hvis de vil gribe muligheden for at være med til at skabe fremtidens interaktive bøger. Kaare Øster og Jørgen Burchardt, Forfatteren 2012, nr. 4, s. 8-9
Open Access – en trussel mod videnskaben
Open Access – en trussel mod videnskaben Når de videnskabelige forlag om få år leverer alle deres udgivelser i digital form, har forskningsbibliotekerne ikke længere nogen berettigelse. Samfundet vil kunne spare 400 millioner kroner, som eksempelvis kan gå til at styrke forskningen. Men i stedet risikerer forskningsverdenen at miste et beløb i samme størrelsesorden. Landets […]
Open Access er bibliotekernes redning
Open Access er bibliotekernes redning Ugeskrift for Læger 2011; 173(6), s. 451-.
Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling
Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling Arkæologer råder over alle de nye fantastiske muligheder for digital kommunikation. Samtidig presses de af krav om at deres værker skal være gratis, skal publiceres internationalt og af høj akademisk kvalitet. Især arkæologerne på museerne er under pres. Artiklen opfordrer arkæologerne til at være agtpågivende og aktive i den […]
Can independent and qualified science communication survive in a time dominated by institutional interests?
Can independent and qualified science communication survive in a time dominated by institutional interests? Kvalitetskontrol for forskning har været udført af uafhængige akademiske tidsskrifter. Dette system er truet, fordi konkurrerende universiteter og biblioteker kæmper for deres mission på måder, der har negative konsekvenser for disse tidsskrifter. Statslig indgriben kan sikre deres fortsatte eksistens men sandsynligvis […]
Metoder i arbejdslivet
Metoder i arbejdslivet Forskningens veje til indsigt – 2 Antologi om metoder til at studere arbejdslivet. Pernille Tanggaard Andersen, Michael Pedersen, Anders Buch og Jørgen Burchardt (red.) Syddansk Universitetsforlag/Tidsskrift for Arbejdsliv 2010, nr. 1. 104 s.
Vejes bæreevne, hestevogne og bilismens syv gennembrud
Vejes bæreevne, hestevogne og bilismens syv gennembrud Vejenes tilstand har haft stor betydning for køretøjernes vilkår. Hestevognenes vægt og hastighed var begrænset af trækkraften fra et par heste, men da bilernes motorer fik mange hestekræfter, måtte de tøjles gennem restriktioner for vægt.Artiklen beskriver den gensidige vekselvirkning mellem udviklingen i køretøjer og vejbelægning, hvor især fremkomsten […]
Slut med populærvidenskab
Slut med populærvidenskab Populærvidenskab er yderligere under et kraftigt pres, og vil muligvis næsten forsvinde inden forde næste år.Det er i hvert fald konsekvensen, hvis bibliotekarerne i Styrelsen for Bibliotek og Medier får heldtil at få Videnskabsministeriet til at gennemføre deres forslag Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark, som de udsendte i maj.I […]
Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling
Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Hvis forskerne havde bestemt over forskningsformidlingen, ville Danmark have været et af verdens mest innovative lande inden for området. Vi ville have haft forlag og internet-firmaer af internationalt format med en betydelig eksport, og befolkningen og erhvervslivet ville have gavn af en let adgang til forsknings-resultater via nettet. Vel at […]
Mere tvang og styring på vej til forskerne
Mere tvang og styring på vej til forskerne Fremover vil forskerne miste endnu mere af deres frihed. De skal tvinges til at brugeforskningsmidler på at få deres forskning formidlet – uden at få midler til denne opgave.De bliver også frataget copyright til deres eget arbejde. Forskningsfrihed?, juni 2010.
En rullende revolution – ballondækkets historie
En rullende revolution – ballondækkets historie Traditionen tro er der fokus på den private bil, når vejtransportens historie skrives. Motorens kraft, dens hastighed og dens layout er beskrevet. De førnævnte egenskaber er i søgelyset, når køretøjerne udstilles.Når temaet i de første par årtier af det 20. århundrede var motorkøretøjer, er det en meget naturlig konsekvens. […]
Personaliseret information
Personaliseret information Emnesystematik bag kommunikation af videnskabelig information på Internettet Med relativt små midler kan en emnesystematik udvikles til brug hos en videnskabelig nyhedstjeneste. Med eksempel fra Nyt om Arbejdsliv fortælles hvorledes man ”quick and dirty” kan udarbejde en emnesystematik. Den er blevet en central del af hjemmesidens systemarkitektur, hvorved mere end 100.000 personer hvert […]
On balloon tires into the automotive society
The development of the pneumatic tire and its importance for road transportation Traditionen tro er der fokus på den private bil, når vejtransportens historie skrives. Motorens kraft, dens hastighed og dens layout er beskrevet. De førnævnte egenskaber er i søgelyset, når køretøjerne udstilles.Når temaet i de første par årtier af det 20. århundrede var motorkøretøjer, […]
Middelfarts erhvervsliv
Middelfarts erhvervsliv 6 s. 2008. Prøvekapitel til antologiserie (fortroligt projekt for forlag, som ville undersøge et udgivelseskoncept).
Barrierer for Open Access
Barrierer for Open Access Hvorfor al videnskab af kvalitet endnu ikke er på nettet For mere end 15 år siden blev de første videnskabelige tidsskrifter gratis tilgængelige på Internettet. Der har siden været ført kraftige kampagner for Open Access, som fænomenet nu kaldes. Imidlertid er kun en mindre del af videnskaben blevet Open Access, på […]
Scrap for steelmaking 1950-2000
Scrap for steelmaking 1950-2000 Impacts from changing technologies in the steelworks and iron industry En meget stor andel af stålproduktionen på verdensplan er nu lavet af skrot. Det er verdens mest anvendte genbrugsmateriale med 366 m tons i 2000 – mere end alle andre materialer.Flere teknologier kan bruges til at fremstille stål af skrot, men […]
Teknologi og arbejde
Teknologi og arbejde Dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv kan ses som et bidrag til at rehabilitere teknologien som en vigtig faktor i arbejdslivet og som et område, der fortsat fortjener forskningens opmærksomhed. Det bevidner, at der fortsat foregår forskning omkring samspillet mellem teknologiske forandringer og arbejdslivet både i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer. Annette Kamp, […]
New Conditions for the Work of Preservation of the Cultural Heritage
New Conditions for the Work of Preservation of the Cultural Heritage Vi kan være tilfredse med væksten i forståelse og støtte til at bevare industribygninger fra før 1950, men nu må vi rette opmærksomheden mod den helt anderledes holdning til den industrielle arv i det enogtyvende århundrede. Vi skal nemlig til at bevare historie næsten […]
Stress
Stress En guds gave eller et satanisk mesterværk? Stress er en biologisk mekanisme, som gør os i stand til i særligt truende situationer at yde det ypperste – ofte mere end vi troede, vi kunne – enten i form af at tage kampen op mod truslen eller ved at få benene på nakken og bringe […]
Ny teknik skal tøjles og udvikles
Ny teknik skal tøjles og udvikles Samspil mellem forbud og tekniske forbedringer af lastbiltransport 1900-2000 Når en ny og lovende teknik bliver introduceret, kan dens fulde potentiale ikke altid udnyttes. Samfundet må regulere og styre dens brug, samtidig med at teknikere arbejder på at forbedre både teknikken selv og teknikken på tilhørende områder.Det var tilfældet, […]
The long road to self-managing work teams
The long road to self-managing work teams Technological, micro-, and macro-organizational preconditions Selvledende arbejdsteam giver mange fordele i det moderne arbejdsliv, og mange arbejdspladser ønsker at introducere denne nye ledelsesmetode. Velfungerende arbejdsgrupper kan dog ikke implementeres uden opfyldelse af visse betingelser. Dette paper undersøger nogle af de mange betingelser bag den vellykkede introduktion af selvadministrerende […]
Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed
Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed Analyse af vidensspredning og videndeling set ud fra artikler, bøger og personlige netværk Forskningsverdenen er opdelt i mange forskellige fagområder, hvori kultur og handlemåder er vidt forskellige. Det er derfor frugtbart at benytte metaforer fra økologien, når forskningens indre sammenhænge og handlinger skal analyseres og forstås. Med empirisk materiale i forskningsformidlingen 2004 […]
Opfindelse, teknisk modenhed og teknologisk gennembrud
Opfindelse, teknisk modenhed og teknologisk gennembrud Eksempler fra introduktionen af nye motorer til busser. Hvornår var det nu det var? Hvornår kørte den første bus? Hvornår begyndte busser at køre med dieselmotor?Spørgsmål af denne type bliver museer og historikere tit stillet over for. De er imidlertid ikke så lette at svare på som spørgsmål af […]
Dansk bushistorie
Dansk bushistorie Håndbyggede busser fra Aabenraa Karrosserifabrik 1947-2004 Sønderjysk Månedsskrift, nr. 4 2005, s. 135-141.
Teamorganisering – en introduktion
Teamorganisering – en introduktion I stadig flere organisationer og forskellige brancher anvendes teams i øget omfang som metode til at organisere arbejdet. Det gælder både internationalt og i Danmark.Ved teamorganisering forstår vi her, at de ansatte gennem deltagelse i grupper inddrages i beslutningsprocesser vedrørende deres arbejde, og at der mellem teammedlemmerne er et samarbejde og […]
Sommer hele året
Sommer hele året Signalement af den danske fjernvarme Fjernvarme er i dag den mest betydende opvarmningsform i Danmark. Mere end halvdelen af landetsboliger får varmen leveret ’ind ad døren’, så der er tale om en meget vigtig del af samfundet. Artiklen giver et lille indblik i fjernvarmens verden, som i bogstaveligste forstand ofte er skjult. […]
Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport?
Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport? Vi er godt forsynet med museer i Danmark. Flere hundrede findes der inden for stort set alle emner fra kvinder til arbejdere; fra militær til medicin; fra gasværker til toge. Der er dog et område, som ikke rigtig har sit museum, nemlig bilen og vejtransport. Hvilket egentlig […]
Skrotbaseret stålproduktion
Skrotbaseret stålproduktion Det Danske Stålvalseværk som Danmarks største genbrugsvirksomhed 1942-2002 Det er naturligt at genbruge stål. Det er baggrunden for mange af verdens stålværker, idet omkring 44 % af verdens stål i dag fremstilles på basis af skrot. I artiklen fortælles den danske historie. Årbog for Teknisk Museum 2002, 2004. S. 6-21.
En arbejdsplads – mange kulturer
En arbejdsplads – mange kulturer Livet på og omkring Flyvestation Vandel Vejle Amts Årbog 2002, s. 50-68. Flyvestation Vandel skulle nedlægges. Det er en drastisk begivenhed for en egn, som har haft flyveplads siden tyskerne besatte området under 2. verdenskrig. Men ser man nærmere til, er der gennem årene også sket store forandringer internt på flyvepladsen. […]
Seniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet Seniorer på arbejdsmarkedet ‘Ældres ledighed voldsomt overdrevet’, ‘Mange ældre står ikke til rådighed’, ‘Ældre får lige så ofte arbejde som yngre’-overskrifter fra de seneste måneders arbejdsMarkedsPolitisk AGENDA, der udgives af Dansk arbejdsgiverforening. Er den hidtidige sandhed om, at ældre arbejdstagere har det sværere på arbejdsmarkedet da bare en myte? Og hvis ja, […]
Introduktion af nye ledelsesformer
Introduktion af nye ledelsesformer Da Scientific Management kom til Danmark 1905-1920 I dag introduceres med korte mellemrum nye metoder til at lede og organisere arbejdet. En stadig strøm af ofte engelsksprogede management-ideer tilbydes af konsulentfirmaer. Den første af disse idéer kom til Danmark i det første årti af 1900’tallet. Artiklen viser hvorledes idéerne med entusiasme […]
Which knowledge had to be lost?
Which knowledge had to be lost? New preservation strategies for the cultural heritage in post-industrial societies Artiklen blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges: […]
Verdenshistoriens største hukommelsestab
Verdenshistoriens største hukommelsestab Bok og Bibliotek nr. 3, Oslo 2001 s. 24 – 27.
Et kobberværk i Grønland
Et kobberværk i Grønland Pionérvirksomhed i ødemarken 1904-15 Underjordiske minegange med en samlet længde på næsten ½ km i flere niveauer ned til 100 m’s dybde, og 75 mand beskæftiget med brydningen samt udsmeltningen af kobber var rammerne for en dansk industriel pionérvirksomhed fra 1904-15, der udfoldede sig i en for Grønland – og tiden […]
Verdenshistoriens største hukommelsestab
Verdenshistoriens største hukommelsestab Søndag Aften Februar 2001, www.cultur.com/2001/0298.html (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web).
Den digitale kulturarv forsvinder
Den digitale kulturarv forsvinder Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-118.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web).
Hvor stort er det danske Internet?
Hvor stort er det danske Internet? Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-119.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Danske model for indsamling fra Internettet
Danske model for indsamling fra Internettet Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-120.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Kulturarw3 – et svensk forbillede
Kulturarw3 – et svensk forbillede Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-121.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Institution for dynamisk indsamling af Internettet
Institution for dynamisk indsamling af Internettet Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-122.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web) .
Modern mining technology 100 years ago
Modern mining technology 100 years ago A Look at a Pioneer mining Operation in Southern Greenland Elektrificeringen af industrisamfundene omkring 1900 krævede store mængder kobber og grafit. Det kunne skaffes fra Grønland, hvor ingeniør Marius Ib Nyeboe genoplivede en nedlagt kobbermine i 1907 i Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab. Et søsterselskab, Grønlandsk Grafit Compagni, etableredes i 1916. […]
Ingeniør M. Ib Nyeboe
Ingeniør M. Ib Nyeboe En pionér i Grønland Ingeniør Marius Ib Nyeboes skæbne udspandt sig mellem verdens knudepunkter – fra USA’s østkyst, over Hamborg, Moskva, Færøerne, Hundested og København. Grønland var dog et af favoritstederne, hvor hans sprudlende foretagsomhed og eventyrlyst for alvor fik fuldt flor. Han drev her en kobbermine, en grafitmine og indimellem […]
Kan vi stole på jubilæumsskrifter?
Kan vi stole på jubilæumsskrifter? Sammenlignende anmeldelse af syv virksomhedshistorier Mange virksomhedshistorier finansieres af de firmaer, der skrives om. Betyder det, at historierne får en bias? Undlades visse historier og fremhæves andre? Syv jubilæumsskrifter bedømmes ud fra en række kriterier – Kristof Glamann: Vores øl – og hele verdens, Niels Jul Nielsen: Tuborg, Poul Holm, […]
Signalement af den danske fjernvarme
Signalement af den danske fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Dette er en afrapportering til kolleger i museumsverdenen. Nyere Tid, […]
Museerne klar til kommunikation på Internettet
Museerne klar til kommunikation på Internettet I slutningen af 1990’erne var nogle museer kommet godt på internettet med en hjemmeside, men endnu manglede mange museer at benytte det nye medie. Artiklen er en opfordring til oprustning på området ved at vise gode eksempler. Danske Museer, nr. 6, 1999, s. 35-39.
Søm og skruer
Søm og skruer Nutidsdokumentation af en storindustri i jernindustrien For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig […]
Fjernvarmens folkelige gennembrud
Fjernvarmens folkelige gennembrud For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg et grundlæggende indblik i værkernes liv og historie, som […]
Danmarks første fjernvarme
Danmarks første fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg et grundlæggende indblik i værkernes liv og historie, som […]
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev dokumenteret gennem et […]
Tovværk binder landet sammen
Tovværk binder landet sammen Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte. Nyere Tid nr. […]
L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik
L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Maskiner og bygninger En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev […]
Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering
Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering – en efterfølger til NOP-Nytt? Nordisk Publiceringsnævn havde igennem mange år udgivet NOP-Nytt, som var vigtig for nordiske videnskabelige redaktører, hvorved de kunne få kendskab til de bedste metoder til at udgive et videnskabeligt tidsskrift. Det var besluttet at nedlægge NOP-Nytt, og derfor handlede artiklen om muligheden af, at etablere et […]
15 år med Nord Nytt
15 år med Nord Nytt Artiklen er mine erindringer som ansvarshavende redaktør for det nordiske videnskabelige tidsskrift Nord Nytt udgivet af NEFA Norden (Nordisk Etnologisk og Folkloristisk Arbejdsgruppe). Tidsskriftet var ellers ophørt i 1978, men vi var en mindre gruppe ildsjæle i de nordiske lande, som genoplivede tidsskriftet og fik det i fast udgivelse med […]
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Et led i forberedelsen af et stort museum ved Orlogsværftets tidligere anlæg var indsamling af viden. Her samledes tidligere medarbejdere ved værftet fag for fag for at fortælle om deres erfaringer om deres arbejde. Nyere Tid, nr. 6 december 1993, s. 6-9 (medforfatter).
Et humanistisk netværk
Et humanistisk netværk Visionen for at sprede videnskab digitalt konkretiseres her i et forslag til et humanistisk netværk. Det er en kopi af de mere velstående videnskabsgrenes kommunikationskanaler, som også bør realiseres for de fattigere fag. I: Humanistiske Data, nr. 2, 1991, Bergen, s. 46-50.
Et dårligt ægteskab
Et dårligt ægteskab En vognmand var fundet hængt i sin lade en dag i begyndelsen af 1700’årene. Havde han begået selvmord eller havde hans kone hjulpet ham hensides? Det bliver en kriminalsag, hvor den anklagede hustru fængsles, men takket være de nye skrappe advokater i det forbedrede retsvæsen oprulles en beskrivelse af en uvederhæftig og […]
Communication network for researchers within the humanities
Communication network for researchers within the humanities Præsentation omfattede mit arbejde for Nordisk Ministerråds organisation NORDINFO, Espo, Finland. Det var skitse til en digital spredning af videnskab inden for områder uden de store økonomiske midler, som især de tekniske videnskaber rådede over. Nu fandtes der mulighed for, at også humaniora kunne distribueres internationalt. I: Humanities […]
At sætte menneskelivet i kasser
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystem for etnologisk materiale I KARK (et tidsskrift for Komputerstøttet ARKæologi) beskrives mulighederne for at registrere museers genstande, så de kan findes. Artiklen var samtidig en kritik af museernes standard for registrering, “Den grønne registrant”, som ikke havde ‘opdaget’ den industrialiserede tid. KARK, 1990, s. 13-21.
Mælk til de fattige
Mælk til de fattige STAVN 1990.
Kulturhistorie og informationsteknologien
Kulturhistorie og informationsteknologien En oversigt over de muligheder, som tegnede sig ved brugen af den nye informationsteknologi. Databaser havde allerede samlet oplysninger om historie, og foran lå muligheden i at sprede historien digitalt. Nord Nytt, nr. 36, 1989, s. 43-51.
Arbejderens historie
Arbejderens historie Det mulige og umulige for arbejderklassens historieforståelse 3. nordiska arbetarkulturseminariet, Vardagsliv, medvetande och klass, bd. 8, s. 21-30. 1989.
Arbejdet på et provinsmuseum
Arbejdet på et provinsmuseum En beskrivelse af arbejdet for en etnolog om hverdagen på et provinsmuseum. Man skulle kunne det hele, og arbejdsopgaverne dukkede spontant op. Målsætningen var bred fra at servicere det lokale samfund, hjælpe skolelærere og underholde turister. NEFA Information. Temanummer: Hvor fører vejen hen. 1989, s. 4-6.
Arbejdstøj
Arbejdstøj Eksempler på arbejdstøj – blandt andet fagstoltheden hos håndværkere, som blev fotograferet hos fotografen i deres slidte arbejdstøj. Rødder, nr. 1, 1988, s. 9-12.
Fisker i Falsled
Fisker i Falsled Artiklen er baseret på erindringer. Stavn, 1988, s. 36-38.
Arbejdstøj
Arbejdstøj Udforskning af en dragtforms udvikling og funktion Arbejdstøj har efterhånden udviklet sig til en selvstændig dragtkategori. Tøjet har til formål at beskytte kroppen under arbejdet, men har desuden andre funktioner. Den store udbredelse og de mange former har dog ikke sat sig et tilsvarende spor i forskningen. Artiklen skitserer en strategi for studiet af […]
Det aflagte arbejdstøj skal på museum
Det aflagte arbejdstøj skal på museum Ikke kun det fine tøj, men også hverdagstøjet skal finde vej til museerne. Levnadsöden, Nordiska Museet, nr. 1, 1986, s. 8.
Folkeforskning
Folkeforskning Om studiekredse og selvstudier til at få skrevet historie. Omtaler kampagnerne De nye tider, Arbejdsmandens historie og Grav hvor du står. I: Forskningens politik. En debatbog om teknologi, forskning og samfund. Jytte Hilden og Ole Lindboe (red.), SOC 1984, s. 76-82, 100-101.
Arbejdererindringer og lokalhistorie
Arbejdererindringer og lokalhistorie Bogen er en fornyelse af lokalhistorien, som indtil udgivelsen var domineret af Regnar Knudsens bog fra 1939 “Haandbog i Hjemstavnsforskning og Hjemstavnskultur”. I: Nye strømninger i dansk lokalhistorie, Århus 1981, s. 143-154.
Arbejderne har også en historie
Arbejderne har også en historie Erfaringerne fra indsamlingerne af erindringer i Slagelse og Køge føres videre til et dansk publikum. Carl Erik Andresen, Birthe Broch og Jørgen Burchardt, Forskningen og Samfundet, nr. 1, 1980, s. 17-20.
History of Work. An Example
History of Work. An Example Dokumentation of working Life in the Tobacco Factory. Vilh. Langes Tobaksfabrik. 1873-1954 Artiklen fortæller om fremgangsmåden ved indsamling af erindringer udført ved Vilh. Langes Tobaksfabrik i Slagelse i forbindelse med projektet Arbejdererindringer. Et af de vigtige pointer var en nøje udvælgelse af interviewpersoner for at få et dækkende billede af […]
People’s history and social change in Scandinavia
Erfaringerne fra indsamlingerne af erindringer i Slagelse og Køge føres videre til et internationalt publikum gennem tidens førende Oral History tidsskrift. Desuden omtales de øvrige store kampagner for indsamling i Norge og Sverige. Jørgen Burchardt og Carl Erik Andreasen, Oral History. The Journal of the Oral History Society, vol. 8, no. 2, 1980, s. 25-29.
A/ S J. Smiths Papfabrik
A/ S J. Smiths Papfabrik Planer for et arbejdende fabriksmuseum Smiths Papfabrik – eller som den hedder i dag – Bruunshaab Papfabrik, mødte jeg ved min registrering af ældre industrier i to nordjyske amter. Sammen med en gruppe studerende og en lærer fra arkitektskolen i Aarhus arbejdede vi på at få papfabrikken bevaret, og artiklen […]
Fabrikken som klassesystem
Fabrikken som klassesystem Overvejelser ved dokumentation af arbejdslivet For at forskningen skal kunne få et dækkende billede af en virksomhed, kræver det en analyse af dens organisationsstruktur, arbejdsfunktioner, bygninger samt kategorier af arbejdere. Artiklen nævner forskellige metoder til at bedømme en virksomhed. En af metoderne er indsamling af erindringer, som det på den tid blev […]
De nye tider
De nye tider Folket skriver sin egen historie De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Artiklen beretter om museers muligheder for at få suppleret sine samlinger med oplysninger, som ellers har været savnet i samlingerne. Dansk tidsskrift for […]
Den industrielle produktion
Den industrielle produktion De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om den industrielle produktion. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 26-33.
At benytte billeder
At benytte billeder De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om at skrive erindringer. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 100-101.
Skriv erindringer
Skriv erindringer De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om at skrive erindringer. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 105-106,
Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer
Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en midtvejsrapport beregnet til diskussion og justering af pionerarbejdet. Slagelse. Bd. 1 Tekst. , […]
Arbejdererindringer
Arbejdererindringer Artiklen fortæller som noget af det første om arbejderes erindringer som vigtige kilder til Danmarkshistorien. Det blev senere fulgt op af kampagnen Arbejdererindringer med udgivelse af bog og med indsamling i Slagelse og Køge. Industrialismens bygninger og boliger, nr. 2, 1977 (medforfatter).
Industrialismens kraftmaskiner i Viborg Amt
Industrialismens kraftmaskiner i Viborg Amt Artiklen viser en oversigt over de forskellige kraftmaskiner i Viborg Amt siden industrialismens begyndelse. Der var en del vandmøller til at give drivkraft til f.eks. kraftkrævende industrier. Til eksempel Brunshåb Papfabrik, som endnu i dag delvist drives af vandkraft. Herefter følger vindmøller, inklusiv de mere moderne møller, dampmaskiner, petroleumsmotorer m.v. […]
Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv
Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv Alle større industrier har siden 1898 fået sine fabriksbygninger vurderet, hver gang en forsikring skulle tegnes eller justeres. Arkivet er indsamlet og findes på Statens Arkiver. Industrialismens bygninger og boliger, Det industrielle miljø. Nr. 2, 1976, s. 26-31.