Titler

I flere hundrede år var internationalt erhvervssamarbejde baseret på kommunikation og opbevaring af information på papir. Til en vis grad ændrede kommunikationsmåden sig med introduktionen af tekniske innovationer som telegraf, telefon og telex. Men den virkelige forandring skete, da både kommunikationen og lagringen af informationer skiftede fra papir til computere. Denne opgradering fik omfattende konsekvenser, da forretningspartnere nu kunne få deres virksomheder til at fungere som en enhed i en hidtil aldrig set integration af international forretning på trods af store geografiske afstande mellem aktørerne.
Denne udvikling afspejles i historien om administrationen af det internationale patentsystem.

Mellem Korsør By og halvøen Halskov nord for har der siden 1847 været fem broer. Deres historie har til tider været dramatisk og konfliktfyldt, mens de til andre tider blot har befordret transporten og hjulpet egnsudviklingen.

De første broer var begivenheder. Aviser i andre landsdele omtalte dem. Turister og korsørianere købte postkort med byens stolthed, broen, som motiv.
I dag har befolkningen ikke mere samme interesse og begejstring for den tekniske infrastruktur. Selvom Halskovbro nummer 5 på mange måder er unik, lægger de færreste mærke til den. Broen fik aldrig bare et enkelt postkort.

Dansk Vejhistorisk Selskab fremlægger et forslag til et Center for dokumentation og information i forbindelse med en diskussion af bevaring af fortidsminder i forbindelse med Kulturministeriets forslag til ny Museumslov.

Centeret skal over en årrække give et kvalificeret overblik over landets ældste anlæg. Det skal fungere mindst syv år, da det tager tid at opbygge viden, når hverken de danske universiteter eller museer har udført den nødvendige grundforskning eller indhentet udenlandske erfaringer. Ingen vil i dag kunne udvælge de få, men væsentligste fortidsminder. Uden kvalificeret viden overses vigtige anlæg, mens tilfældige og uvæsentlige måske bevares i stedet.
Forslaget har tilladt sig at udvide rådgivningen til også at hjælpe statslige institutioner på vejområdet, kommunerne og private firmaer, når de søger oplysning om et historisk anlæg. De skal kunne ringe og få hjælp, når en ældre bro skal udvides med en ekstra kørebane, eller når et vejstykke i en by nænsomt skal brolægges med hensyn til en historisk bebyggelse.

Many systems for large-scale industrialized building in precast concrete were developed in the beginning of the post-war period after the Second World War. One of the most important systems was constructed by the Danish company Larsen & Nielsen.
Thanks to intensive development work, it was possible to switch to industrial construction of houses in just 15 years to an annual output of built square meters quadrupled compared to pre-war figures.
This innovation involved not only the use of new technology but also a complete transformation of organizational forms, company constellations, education, public administration, and financial management. This development was supported by courageous politicians.
The L&N system became one of the leading building systems for houses in Denmark, and since 1956 the company has held export to and production licenses in many other countries. The export first went to nearby countries and later to Asia, America, and Africa.
The use of large-scale elements had some weak points. One was a vulnerable construction and the construction fraud of unskilled workers on skyscrapers, as seen with the Ronan Point accident in Great Britain in 1968. Another was the need for steadily high production volume to keep the production facilities alive. This was lost due to energy crises and the collapse of state administrations in many countries, and the company went out of business in 1997.

Der bliver talt meget om brugerbetaling og ikke mindst om, hvordan trafikanter i en grøn økonomi skal betale for at benytte vejnettet. Her er roadpricing en af løsningerne, hvor man betaler efter, hvor meget man kører på vejene.
Roadpricing er faktisk ikke noget nyt i Danmark. Det har fungeret i mere end 150 år. Har du ikke hørt om det? Det tænkte jeg nok, for det er ikke nævnt i skolernes historiebøger. Heller ikke de få transporthistorikere kender særlig meget til fænomenet, der også kun er nævnt enkelte steder. Så her får du den første større fortælling om roadpricing, som blev indført i Danmark i 1661.

I mange hundrede år stod kvinder for fremstillingen af ost. Dette mønster ændrede sig, da produktionen af mælkeprodukter industrialiseredes. Da produktionsenhederne blev større i midten af 1800-tallet, kom mænd ind i erhvervet. De første år hjalp de til med tunge og mekaniske opgaver. Efter et par årtier overtog de også de fleste af de centrale arbejdsopgaver. I 1930’erne dominerede mænd de centrale job, mens kvinder blev presset til at arbejde i pakkeri eller lignende sekundære og lavtlønnede funktioner. Skiftet skyldtes en forandring af kulturelle dimensioner, teknologier og ændringer i jobfunktion.

De syntetiske pesticider kom til Danmark i 1940’erne, hvor landmænd og gartnere fik nye forunderlige midler i hænderne. Ukrudt og skadedyr kunne sprøjtes væk. Historier om de nye kemiske super-agenter rygtedes hurtigt. Alle landmænd og gartnere hørte om de ventende fremskridt; ingen kendte de negative konsekvenser – som f.eks. en truende generationsforurening af vores drikkevand.
Artiklen viser det danske marked, hvor pesticiderne ofte introduceredes af internationale giganter. Samtidig fortælles om en dansk produktion beskrevet ud fra firmaet Cheminova.
Statens plantepatologiske Forsøg testede nye stoffer efterfulgt af konsulenttjenester for at øge stoffernes anvendelse. Analyse af de nye kemiske stoffer var et tilbagevendende problem med den stadigt innovative kemiske industri. Først i 1954 kom en vis offentlig kontrol. De første hektiske år var også forbi, og det blev nu stoffernes storhedstid, hvor dansk landbrug for alvor kunne vise marker uden ukrudt og levere æbler uden skurv.
Den offentlige administration stod svagt over for landbrugets økonomiske interesser. Små sognekommuner stod over for store forurenende virksomheder med landets bedste jurister. Den spinkle offentlige centraladministration havde få midler til at imødegå de ulykker, vi kender i dag. Først da fiskerne ved Roskilde Fjord truedes af forurening, stoppede myndighederne Cheminovas fabrik i Måløv.

Generationsforureninger dækker over de forureninger, der koster mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense. En anden fællesnævner er, at de vil udgøre et problem i mange generationer fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem. Her bringer vi historien om Cheminova på Sydmarken i Søborg, som efterlod sit første depot af gifte i Gladsaxe.

Industrielle bygninger er under en højere trussel for nedrivning end andre typer bygninger af fire hovedårsager:

(1) Deres funktion ændres. Ældre beboelsesejendomme bevarer deres oprindelige funktion og bevarer deres arkitektoniske værdier på trods af renovering af deres interiør og nogle mindre tilbygninger. Originale industribygninger har derimod særlige behov for deres produktion, og når produktionsmetoderne ændrer sig, mister mange bygninger deres funktion og rives ned, mens der til gengæld opføres nye bygninger.

(2) Forandring sker hurtigt. Levetiden for produktionsbygninger er kortere end for andre typer bygninger på grund af industriens dynamik.

(3) Skjult for offentligheden. De fleste moderne industribygninger siden 1950’erne er placeret i dedikerede områder langt væk fra bycentre og offentlighedens opmærksomhed. Deres kvaliteter er ikke åbenlyse for offentligheden.

(4) Abstrakt produktion. Mens gammel håndværksbaseret industri var klart forståelig ved første øjekast, er moderne industriproduktion mekaniseret, og en baggrund og omfattende viden om industri er en nærmest abstrakt aktivitet, der ikke egner sig til industrimuseer eller lignende historieformidlere.

Strategien for deres bevarelse skal revideres i overensstemmelse med disse overvejelser. Sammenlignet med andre typer bygninger bør industriområder evalueres, når de er meget unge – formentlig under 50 år. Et system svarende til den danske SAVE-evaluering kunne være frugtbart. Evalueringen bør føre til en tidlig bevaringsindsats. Dette kunne være en “listing-lite”-politik baseret på lokal bevidsthed, hvor lokale myndigheder medtager anbefalingen om bevaring i lokalplaner. Lokal opmærksomhed bør understøttes af landsdækkende kampagner og organisationer.

Danske biblioteker anskaffer i dag meget få svenske og norske bøger sammenlignet med deres indkøb for bare få årtier siden: Siden 1970’erne har danske biblioteker til stadighed anskaffet færre svenske bøger udgivet på svensk. Mens fyrre procent af danske bibliotekers bøger udgivet i 1975 var på svensk eller norsk, var andelen af anskaffede bøger i 2013 kun otte procent. I dag er andelen antagelig lavere.

Bessemer-processen til fremstilling af billigt stål af høj kvalitet ændrede stålbranchen i løbet af få år. Forvandlingen var imponerende. Statistikken for amerikansk produktion af stål fortæller om udviklingen. I 1876 blev der produceret omkring 541.000 tons og i 1915 var stigningen over de 30 år 37 gange til omkring 20.000.000 tons.
Byggebranchen fik gavn af introduktionen af ​​nye maskiner og værktøjer. Produktionen af ​​søm af tråd steg radikalt i løbet af få år med et dramatisk fald i priserne; det betød en kraftig forandring af byggebranchen; nærmest en lille revolution.
I Danmark steg brugen af ​​søm per person drastisk fra omkring 1,38 kg om året i 1880 til 3,63 kg om året i 1911 – hvilket var en stigning på næsten tre gange. Dette ændrede byggebranchen, hvor arbejde hidtil udført af tømrere, blev erstattet af ofte ufaglærte arbejdere gennem anvendelse af søm. Byggedetaljer blev udskiftet med nye.
I lang tid var søm et internationalt massemarkedsprodukt og produktet var næsten det samme fra land til land med nogle mindre kulturelle forskelle. Historien er baseret på situationen i Danmark og fabrikken Traadværket etableret i 1899 af Nordiske Kabel og Traadfabriker (NKT). Udover søm producerede den andre produkter fremstillet af tråd – fjedre, pigtråd, telefontråd og senere skruer.

Tilbage i tid var de vejfarendes største problemer ikke dårlige veje, men vandløb og sumpede enge. Her lå Odense Å øst for Odense som en stor, sølvglinsende forhindring. Kun ved Åsum var åen passérbar og faktisk det eneste sted over Odense Å, indtil Møglebro omkring år 1200 rejstes for enden af Nedergade, omtrent hvor Frederiksbroen ligger i dag.
På vej til sit udløb i fjorden løb Odense Å ved Åsum gennem en ås af sten og grus. Derved skabtes et meget bredt og meget lavvandet åløb med en fast og højtliggende bund og blev derved det mest hensigtsmæssige sted at passere åen. Denne artikel kaster lys over Fyns (til tider) vigtigste bro.

Meget længe var Ballerup-Måløv Kommune en landkommune. Jernbanen til København havde siden 1879 givet forbindelse til hovedstadens arbejdspladser, men trafikken om morgenen gik kun den ene vej. I første halvdel af 1900-tallet kom der ikke de store arbejdspladser eller fabrikker til Ballerup.
Det ændredes, da Ballerup fik sit første industrikvarter, Industriparken.

Redigeret af Jørgen Burchardt. Harald K. Hansen skrev sine livserindringer i 2015, hvor første del desuden indeholder en familiehistorie herunder faders arbejde som gartner på skiftende herregårde. De vejhistoriske dele er sammenskrevet og bringes sammen med udvalgte billeder fra hans billedsamling.

Få danskere har haft den glæde at forme de store bygningsværker, som kommer til at pryde de danske og udenlandske landskaber i generationer.
Klaus H. Ostenfeld er én af dem.

Ofte handler historieskrivning om successer. Denne artikel gør det modsatte den analyserer kollapsede broer, som resulterer i, at man pludselig mister et vigtigt led i transportnettet. Der er mange årsager til ulykkerne – forkerte valg af materialer og design, dårligt konstruktionsarbejde, og evt. senere kombineret
med dårligt tilsyn og vedligeholdelse.
Der kan også være eksterne årsager som storm, oversvømmelse, påsejling af skibe eller påkørsel af køretøjer.
Artiklen vil også beskrive broers tekniske udvikling og vise de faktiske begrænsninger for specifikke konstruktionsmetoder og materialer. Større broer betyder ofte længere spænd – det er en udfordring, der strækker konstruktørens indsats til ukendte grænser. Stræben efter bedre konstruktioner sker på et område, der ikke er eksakt videnskab.

Det danske arbejdsmarkedssystem omtales ofte som den danske model. Det er et eksempel på flexicurity, et begreb, der kombinerer ordene tryghed og fleksibilitet.
Dette system kan prale af mere end 100 års historie, og det er en af ​​forudsætningerne for den rige danske velfærdsstat, som har en generelt høj indkomst baseret på ret små, men omstillingsparate virksomheder. Grundlaget for dette system er de kollektive overenskomster, der er etableret gennem forhandling med en “kompromisbalance”, som accepteres af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Staten blander sig normalt ikke i forhandlingerne.
Den velfungerende danske model har mange ligheder med systemerne i de øvrige nordiske lande. Ordet flexicurity blev første gang brugt i Holland i midten af ​​1990’erne for at henvise til politiske initiativer. Flexicurity er inspireret af den danske strategi i 2007, og det er siden blevet et politisk initiativ, der fremmes i forskellige planer og følges nøje.
Politik kan sandsynligvis ikke overføres fra et land til et andet. Det danske samfund er en betydelig velfærdsstat med høje skatter og sociale ydelser, men den danske model er selv under pres fra både interne og eksterne kræfter i en tid med hastig globalisering og international konkurrence. Uanset hvad balancerer den danske arbejdsmarkeds- og regeringspolitik stadig effektivt både arbejdsgivernes og lønmodtagernes interesser. Den danske model lever stadig.

København var i lang tid Danmarks dominerende industriby, hjemsted for de vigtigste virksomheder, som arbejdere kørte eller gik til fra nærliggende boligkvarterer.
Byens position ændrede sig efter 2. verdenskrig, da den hurtige vækst tog fart i de omkringliggende kommuner. I midten af ​​1960’erne var deres industriområder større end hovedstadens, og efter få år var de vokset til at være tre gange så store.
Vejtransport blev billigere takket være forbedrede lastbiler, hvilket gav en mulighed for erhvervslivet til at operere i forstæderne. Dette havde mange fordele. Fabriksbygninger lå langt fra Københavns voksende trafikkaos. De omkringliggende kommuner tilbød billige arealer til udvidelse, hvilket muliggjorde rationelle en-etagers bygninger og parkeringspladser.
Før opførelsen af ​​store boligkvarterer i omegnskommunerne i 1960’erne kom arbejderne til fabrikkerne med offentlig transport og cykler.
Tidsånden fokuserede på planlægning og store politiske mål, men virksomhedsledernes individuelle beslutninger styrede primært udviklingen.
Tyske Alfred Webers teori om industriel lokalisering fra 1909 var en dårlig for at forstå væksten i de omkringliggende kommuner, hvilket universiteterne først bemærkede ret sent.

Personbilen er manges kæreste ejendom, og den skal selvfølgelig helst stå et beskyttet sted, når
den ikke benyttes. Denne artikel handler om vejen fra de første primitive garager til nutidens effektive
parkeringsanlæg.
En garage var særlig nødvendigt i bilens første år, hvor den skrøbelige og ofte åbne bil kun kørte om
sommeren – og i tørvejr. Om vinteren stod den ofte indendørs – og opklodset for at beskytte dækkene.

Den korte afstand mellem Jylland og Fanø gør det oplagt at bygge en bro.
I 1913 foresloges en bro på et borgermøde, og i 1933 publiceredes et konkret forslag.
Idéen k stor opbakning, og mange arbejdede på at realisere den. Der udarbejdedes
forstudier, ingeniører tegnede projekter, borgere diskuterede, politikere og embedsmænd
forberedte beslutninger, og erhvervsvirksomheder og arbejdere var klar til at
realisere planerne.
Men projektet var kompliceret med mange aspekter i spil: snævre interesser om kunder
til Fanøs storhoteller, færgefartens skæbne og Fanøs identitet, storbyen Esbjergs
interesse for rekreative områder, behovet for regionale trakforbindelser baseret på
bilisme, fare for tilsanding af havn og sejlrender og endelig landspolitikernes overordnede
prioritering af trakinvesteringer.

Historie handler ofte om succeshistorier. Dette papir er det modsatte – det vil analysere kollapsede broer, hvor et vigtigt led i transportnettet pludselig forsvinder. Der er et bredt udvalg af årsager til kollapsene: nogle har fabrikationsfejl og designfejl eller dårlig konstruktion kombineret med dårlig vedligeholdelse, mens andre kollapser efter oversvømmelser, brande, jordskælv eller påvirkninger fra både, jernbaner eller andre transportmidler.
Denne artikel beskriver også den tekniske udvikling af broer og viser de faktiske begrænsninger af specifikke byggemetoder og materialer. At bygge større broer betyder ofte længere spænd – det er en udfordring, der strækker ingeniørarbejdet til dets grænser. Faget må gøre en konstant indsats for at udvikle bedre byggeri på et område, der ikke er en eksakt videnskab.

Opfindelser er skabt af meget forskellige personligheder. Denne artikel analyserer opfinderne i det danske patentsystem. Hvor det var muligt, blev hver opfinder sporet for at karakterisere hans eller hendes kommercielle skæbne og forbindelse til forskellige virksomheder.
Mange opfindere har kun én opfindelse til deres navne, hvorimod en håndfuld har været usædvanlig produktive. Artikler lægger særlig vægt på, hvad der drev opfinderne, hvordan vildt succesrige og mindre succesrige opfindere adskilte sig på andre måder, hvordan katalytiske innovatører og deres modtagende forretningspartnere interagerede, og hvordan opfinderne og deres kunder også interagerede.

Introduktionen af ​​nye teknologier til bygningskonstruktioner er afhængig af den enkeltes evne til at forstå og bruge nye materialer og værktøjer på nye måder. I den moderne æra kan ideer spredes gennem videnskabelige artikler og bøger, og viden kan organiseres i internationale virksomheder, der er beskyttet af patenter.
For at illustrere innovationsprocessen i det moderne samfund med dets dybe og komplicerede agglomererede teknologier, kan vi opdele udviklingen i en fire-trins proces: første fase er idégenerering i form af opfindelser og deres resulterende patenter, anden fase er advocacy og screening af praktisk brug, tredje fase er en modningsfase, og den sidste er kommercialiseringsfase.
I 1930’erne var teknologien til at bygge stærke strukturer ved hjælp af forspændt beton klar til at blive introduceret over hele verden. Denne teknologi bragte nye muligheder. Det sparede på råmaterialerne (skyskrabere kunne bygges på få måneder) og den forspændte beton gav en lettere konstruktion. Med dette fulgte mere omfattende broer og haller til industrien, muliggjort tagbjælker med længere spænd. Især i store broer har brugen af ​​præstøbte betonbjælker gjort anlægsarbejdet på byggepladsen meget lettere.
I denne artikel vil udviklingen af ​​den australske industri blive sammenlignet med udviklingen i Europa, hvor teknologien opstod.

Fjernvarme er udbredt i mange lande, hvor ofte mere end halvdelen af boligerne er opvarmet med denne varmekilde. De første anlæg dukkede op i 1800’tallet, og flere anlæg etableredes i begyndelsen af 1900’årenes begyndelse. Det var dog først i 1950’erne at metoden for alvor fik vind i sejlene.

Artiklen fortæller om innovationsprocessen. Omtalen gælder ikke så meget installationerne i bygninger, da de på mange måder lignede de traditionelle centralvarmeanlæg. Derimod fortælles med danske eksempler, hvorledes de har foregået.

Hvordan udvikler nye produktionsmetoder som følge af opfindelser sig til praktiske anvendelser?
Denne case beskriver innovationsprocessen for forspændt beton i Danmark 1939-52. Dette er opnået gennem nye materialer, nye produktionsmaskiner, ændrede beregningsmetoder, nye myndigheders godkendelsessystemer og nye organisatoriske rammer omkring planlægning. Viden blev spredt hovedsageligt fra Tyskland og Frankrig, og sekundært fra Belgien og Sverige. Dansk forskning spillede ingen større rolle.
Der var dog en livlig erfaringsudveksling blandt ingeniører. Dr. techn. Christen Ostenfeld spillede en særlig rolle; han stiftede bekendtskab med den franske udvikler af forspændt beton, Eugène Freyssinet. I 1941 fik Ostenfeld Freyssinet til at tegne en større bro. Den blev ikke realiseret, men det resulterede i at Freyssinets patenter kommer til Danmark. Ostenfelds konsulent- og ingeniørfirma (i dag kendt som COWI) voksede sideløbende med brugen af ​​forspændt beton, herunder opførelse af siloer rundt om i Europa.

Transport er et ekstremt kompliceret emne. Det involverer bevægelse i tid og rum, og når den er afsluttet, er den usynligt, men har skabt værdi. Den er en service, der skal initieres, implementeres og afsluttes på meget kort tid. Derudover er den et produkt, der i ekstrem grad styres af stærke svingninger i efterspørgslen, for eksempel efter økonomiske konjunkturer, årstider eller endda af tidspunkt på dagen.
Transportøkonomi repræsenterer derfor meget mere end en pris for en given vægt. For at fremhæve de mange komplekse problemer, der er relateret til dette emne, vil dette papir beskrive mange af de faktorer, der påvirker transport. Som eksempel undersøges godstransport ad landevej og med jernbane.

Det har taget mange år at opnå dagens høje forbrugsniveau af ost, selvom vi på vores breddegrader har haft ost i tusinder af år. Danskernes muligheder for at spise ost har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling i landbruget, handelsmønstre, konjunkturer og konkurrence fra andre fødevarer.
Artiklen fremhæver nogle af de vigtigste elementer i ostens kulturelle og historiske rejse.

Lastbilchaufførernes leveringer om natten er steget markant i de seneste årtier. Ud fra eksempler fra danske virksomheder er vist, hvordan trængslen er blevet så høj i dagtimerne, at mange distributører ønsker at flytte deres distribution til nat. De sparede udgifter ved ikke at skulle køre langsomt i myldretiden vil være større end den højere løn for at få chauffører til at arbejde om natten.
Just-in-time politik i erhvervslivet presser udviklingen yderligere. Butikkerne ønsker at få leveret frisk brød, grøntsager og lignende varer om morgenen dagen efter bestillingen er afgivet. Denne udvikling har skubbet chauffører til placering blandt de allerfleste arbejdere, der er aktive om natten. Før havde de den længste arbejdstid på arbejdsmarkedet.
Udover natarbejderes generelle problem med en højere risiko for sygdomme, øger chaufførernes særlige arbejdsforhold deres problemer. For eksempel arbejder de alene, hvilket fører til potentielle problemer med fare og frygt. Arbejde om natten giver en højere løn på omkring 32 %, hvilket viser chaufførens påskønnelse i form af kompensation for den ubelejlige arbejdstid.

Danmark stod efter 2. Verdenskrigs afslutning med et stort behov for nye boliger, samtidig med at der skulle bygges fabrikker og institutioner til det velfærdssamfund, som mange drømte om. Takket være et intensivt udviklingsarbejde lykkedes det at omstille til industrielt byggeri på blot 15 år, og således blev det muligt at firedoble den årlige produktion i forhold til før krigen.
Artiklen forklarer, hvorledes en så drastisk omstilling kunne ske. Byggebranchen er et af de mindst fleksible erhverv med en indbygget modstand mod teknologisk forandring. Den bygger på en teknologisk tradition i en sammenhængende teknisk løsning med en total sum af viden og teknologisk kunnen. Det lykkedes takket være en kollektiv udviklingsproces, hvor standardiserede fabriksbyggede elementer stod centralt. Historien viser, at innovation ikke kun er anvendelse af ny teknik, men også er en total omstilling i tankemåder og fornyelse af organisationsformer, firmakonstellationer, uddannelser, offentlig administration og økonomisk styring.
Udviklingen blev herhjemme drevet af en snæver gruppe teknikere støttet af modige politikere. En parallel udvikling skete i udlandet, hvorfra vi hentede inspiration, og hvor danske løsninger lejlighedsvis også var til inspiration.

For tekniske museer er målet for at bevare kulturarven for fremtiden – for eksempel for år 2217 – at kunne rekonstruere alle produkter og deres produktionsmidler i 2018. Selvom det er optimistisk, kan det mål fungere som et ledende princip for de tekniske museer. Naturligvis kan sådanne samlinger kun bevare en brøkdel af alle mulige artefakter, typisk udvalgt for deres kvalitet og repræsentativitet.

Autoværnet er en dansk opfindelse fra 1930’erne, som er eksporteret til hele verden. I takt med den stigende bilisme steg antallet af trafikuheld, og den danske opfindelse kunne reducere de værste skader. Firmaet bag, Dansk Auto-Værn, måtte selv arrangere påkørsler. Vejmyndighederne var i starten tilbageholdende med at installere autoværn, og firmaet måtte vise, at påkørsel af personbiler i høj fart og selv tungt læssede lastbiler blev stoppet af autoværnet.

Artiklerne i bogen Transport Policy: Learning Lessons from History handler om vidt forskellige aspekter af transport – fra simpel transport til fods over mobilitet i landområder, og til forbrugerbevægelse over for offentlig transport, højhastighedstoge, spirituskørsel, flytransportens bidrag til klimaændringen og trafikoverflytning (modal shift).
De er sat ind i en historisk ramme med spørgsmålet: kan vi gennem disse historier lære noget om trafikplanlægning og transportpolitik?

Esbjerg Kommune havde vedtaget at indgå i selskabet A/S Fanø-broen med henblik på at bygge og drive en 1,3 km lang bro. Trafikprognoser viste, at en broafgift ville kunne betale for opførelsen.
Skridtet med betalingsbro var enden på et langt forløb, hvor skiftende regeringer havde haft modstridende holdninger til broen. Undertiden havde den ansvarlige minister været positiv, men ved ministerskifte var stemningen vendt. Til sidst mistede Esbjerg Kommune tålmodigheden og besluttede, at man ikke ville vente på den statslige finansiering.

Fragttransport på vejen er et af landets store og vigtige erhvervsområder. Det er samtidig et område af uhyre kompleksitet. Det er derfor ikke mærkeligt, at den historiske forskning – med enkelte undtagelser – i stor udstrækning har undgået området. Den internationale forskning har tilsvarende haft begrænset omfang.
Denne artikel bidrager til den danske historieskrivning ved at se områdets dynamik over et langt tidsperspektiv for at lære transportens natur at kende. Studiet vil benytte etnologisk metode til at supplere den hidtidige forskning. Etnologien ser et fænomen i en kulturel helhed. Denne tilgang ligger langt fra naturvidenskabens og en del samfundsforsknings ønske om snævert fokuserede problemstillinger. For et område som vejtransporten er den etnologiske tilgang frugtbar, idet områdets kompleksitet ikke kan forstås ved kun at fokusere på snævre problemstillinger; en forståelse af kombinationen af de mangesidede relationer er nødvendig.

Trafikplanlægning har altid engageret folk. Det var også tilfældet i 1924, hvor Københavns centrale plads, Rådhuspladsen, var til diskussion. Anledningen var, at byens sporvejsdirektør ønskede at få nedlagt sporvejenes central på Rådhuspladsen. Sporvognene havde i 12 år været samlet ved centralen, hvor en række sporvejslinjer løb sammen. Det lettede omstigningen, at man uden besvær kunne gå fra den ene
linje til den anden uden at frygte at blive påkørt af biler eller cykler. Der var imidlertid kommet så mange biler, at trafikforholdene omkring de mange sporvogne var blevet kaotiske.

Synspunkterne i Borgerrepræsentationen var mange. Borgmester Anthon Andersen mente, at det ville gøre ham ondt, hvis sporvejenes plads i stedet blev anvendt som parkeringsplads for biler; biler bør ikke stå og fylde op på den plads.

Begrebet disruption introduceredes i 1995 om ny teknologi, som i løbet af kort tid helt eller delvist kan ændre bestående forretningsformer. Ændrede vilkår kan især ramme store infrastrukturprojekter, som planlægges over mange år, og hvor der tillige fra indvielse til infrastrukturens sidste anvendelse kan gå måske flere hundrede år.
Fænomenet er ikke nyt. Med den første Lillebæltsbro som eksempel vises hvorledes transportteknologi, brobygningsmetoder, krigskunst og andre forhold ændredes radikalt siden forslaget til en bro for første gange blev præsenteret i Folketinget i 1855, og hvordan de greb ind i beslutningen om broen skulle bygges og hvordan.

De tre bind viser vejtransportens forrygende udvikling. Første bind fortæller historien fra de første hestevogne og frem til, at mere end 95 % af alt gods fragtes på lastvogn. Den tekniske udvikling og nødvendige infrastruktur beskrives detaljeret herunder forbindelsen med jernbane og skibsfart. Andet bind viser transport i forskellige forsyningskæder, og forklarer om det, der får teknik til at fungere: organisation, samarbejde og statslig regulering. Bindet afsluttes med eksempler på nye transportsystemers totale forandring af brancher. Tredje bind indeholder en oversigt over dansk og international forskning, en diskussion af den historiske udvikling og de moderne teorier om transport og logistik. Samtidig bringes et detaljeret emneregister, noter og litteraturliste. Årene 1950 til 1980 omtales mest, idet samfundet i de år fik en økonomisk fremgang, som sikkert aldrig overgås. Her blev transport en vigtig brik i nutidens højteknologiske samfund.

Hovedspørgsmålet til denne artikel er: Hvordan har forskningen i dansk transporthistorie udviklet sig over tid? Hvor stærk har forskningsaktiviteten været, og hvilke emner, teorier og metoder er brugt? En scientometrisk metode er anvendt som grundlag for denne undersøgelse. Dette er nyttigt for at forstå udviklingen af tendenser inden for specifikke studieområder og sporing af dynamikken i igangværende forskning. Artiklen vil bruge de udgivne bøger om transport, skrevet om Danmark, som kildemateriale.

Open Access gennem forfatterarkivering af manuskripter medfører, at forskere spilder tid, og at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler i artiklerne.

https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-open-access-er-gift-for-videnskaben

Det er den omvendte verden, at forskerne skal bruge af deres sparsomme forskningsmidler til at få publiceret deres artikler via Open Access.

https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-tvungen-open-access-giver-daarligere-forskning

Store infrastrukturprojekter binder store områder sammen. Men at planlægge et projekt er ikke ligetil. Det er en væsentlig beslutning, fordi infrastrukturen vil eksistere i 80 år eller mere, og mange forudsætninger kan ændre sig inden for så lang tid. Infrastrukturer er normalt meget dyre, og derfor tager det tid at træffe beslutninger, lave detaljerede planer og realisere et projekt. Over hele perioden på formentlig mere end 100 år kan transportparadigmet undergå ændringer.
Det var tilfældet med en af ​​de vigtigste broer i Danmark, den mellem Fyn og Jylland. Den første ret realistiske idé opstod for 135 år siden, og broen kommer til at fungere mange år endnu. I denne periode har transportparadigmet ændret sig flere gange.
Papiret forklarer planlægningsprocesserne gennem de forskellige aktørers og talsmænds handlinger. En blanding af lokale interesser, industriel lobby, teknikere og politikere sluttede sig til den politiske krig mellem det etablerede paradigme og den nye æras agenter.

Den ghanesiske ‘tro-tro’, der tegner sig for 70% eller mere af den offentlige transport af mennesker i Ghana, er sandsynligvis et af de mest effektive paratransitsystemer i verden. Gennem sin lange historie har det udviklet et effektivt og billigt system baseret på selvledelse. Hovedelementerne er såkaldte lastbilstationer som terminaler for busserne, der administreres af fagforeninger i forretninger omkring hver rute. En fast pris og “fyld og kør”-princippet reducerer konkurrencen blandt tro-tros. Taksterne fastsættes af fagforeningerne efter samråd med regeringen.
Systemet er i en løbende tilstand af forandring. Statspolitikken er som et pendul, der svinger fra side til side – fra statens styring til liberal frihed og tilbage igen. I dag bevæger pendulet sig mod mere statslig kontrol og styring ud fra et ønske om at finde løsninger på de kraftigt stigende problemer med trafikpropper, forurening og ulykker. En løsning baseret på store busser drevet af en statsejet virksomhed ser dog ikke ud til at passe godt til et fattigt land med svage institutioner, udbredt korruption og nepotisme.
Mens der findes en imponerende litteratur om ‘top-down’-planlægning af store transportsystemer og efterfølgende institutionelle anbefalinger fra for eksempel Verdensbanken, opfordrer dette papir til yderligere forskning i decentraliserede løsninger baseret på lokalt iværksætteri.

Artiklen viser 63 eksempler på mangler og fejl i statistikken. Fejl på 20 % er ikke ualmindelige, men fejlene er undertiden på mere end 70 %. Store dele af transporten er ikke medtaget – til eksempel industribaner og transport gennem rør før 1984. Samtidig påvises mange fejl i den beregnede statistik helt fra landets tidlige motortrafik til nutidens kørsel med udenlandske lastbiler- som andre lande ikke indberetter.
Men artiklen fortæller også, at det er statistikkens natur aldrig at kunne give et fuldkomment billede. Der vil altid være fejl og usikkerhed.

I forrige nummer af Vejhistorie fortalte jeg om Guldkystens manglende veje i de år, hvor Danmark havde handelsstationer på stedet. Denne artikel fortæller om nutidens forhold i Ghana, som landet kom til at hedde efter løsrivelsen fra England i 1957. Herved fortæller artiklen også om de vilkår, som danske ingeniørfirmaer, diplomater og NGO’ere arbejder under.

Man skulle umiddelbart tro, at trafikinfrastrukturer udvikles ensartet rundt om i verden, fordi den grundlæggende teknologi i køretøjer og vejbyggeri er den samme. Dette er dog ikke tilfældet. Denne undersøgelse viser store forskelle i udviklingen af trafikinfrastruktur rundt om i verden og forsøger at forklare, hvordan disse forskelle skyldes historiske forhold, kultur, geografi og klima.

Opsætning af det private mindesmærke over en afdød, en animita, er en meget almindelig tradition over hele Chile. Det er også en gammel tradition, og disse visuelle historier om trafikdræbte ses på alle veje. På de farligste steder på visse veje kan animitas ses ved siden af hinanden, skulder ved skulder. Der er mange tusinde af dem over hele Chile.
Animatas er ikke officielle på nogen måde. Myndighederne med ansvar for veje og motorveje har ingen regler vedrørende animitas, men de tillader folk at sætte dem op.

Søfartsmuseet har siden etableringen i 1915 ligget i slottet, der er blevet berømt som kulissen for Shakespeares skuespil Hamlet. Men i 2000 blev slottet ved indsejlingen til Øresund optaget på UNESCOs verdensarvsliste og et nyt museum blev bygget på den nedlagte Helsingør Værftsgrund i Helsingør Havn.

Da danskerne kom til Guldkysten, fandtes ingen veje i regionen, kun stier. Mange af de første kort over Guldkysten havde ikke indtegnet veje – de fandtes ganske enkelt ikke. Derimod blev floder angivet, da de i en vis udstrækning kunne benyttes til transport. De var dog uregulerede og havde mange vandfald. Transporten foregik til fods på små smalle stier.

Artikelbehandlingsafgiften (APC) finansieret Open Access er en publikationsmodel, der giver øjeblikkelig og gratis adgang til videnskabelige artikler. Mere end halvdelen af ​​verdens Open Access-artikler udgives efter dette koncept. Men en bivirkning af modellen er, at forskning ikke publiceres, hvis forskere ikke kan betale publiceringsafgiften. Undersøgelsen undersøger arten af ​​dette fænomen, dets omfang og implikationer. Undersøgelsen sætter særligt fokus på forfattere, der ikke er tilknyttet med en forskningsinstitution. Andelen af ​​disse forfattere er identificeret blandt 2.184 danske forfattere i danske tidsskrifter i 2010. Også fattige forskeres mulighed for at modtage kompensation fra forlagene undersøges. At betale APC er et problem for mange forskere – repræsenteret af omkring 30 % af forfatterne, der har publiceret i danske tidsskrifter (arbejdsløse videnskabsmænd, studerende samt pensionerede og privatansatte). Der findes tilskud fra forlag, men de er små og for usikker til at sikre, at forskningen publiceres optimalt. Denne undersøgelse forudsiger, at en stor mængde værdifuld forskning
risikerer ikke at blive offentliggjort, hvis denne udgivelsesmodel dominerer uden alternativer eller modforanstaltninger.

Kontraktguiden er en gennemgang af en del af det indhold, du sandsynligvis vil møde som forfatter, når du skal underskrive en forlagskontrakt. Hvis der opstår problemer mellem dig og forlaget, kan de blive afgjort ud fra teksten i kontrakten, og derfor er det vigtigt, at kontrakten gør det klart, hvilke rettigheder og pligter henholdsvis du og forlaget har.

Danske museer arbejder i uofficielle netværk, de såkaldte puljer. Bogen viser det dynamiske samarbejde om herregårde, fiskeri, mad, industri og meget andet.

Kan læses på e-Reolen digitial udgave.

Rapporten viser, at kun 2 % af danske videnskabelige tidsskrifter fungerer på internationalt professionelt niveau. Derimod må forskere udføre frivilligt typografarbejde o.l. ved mere end en tredjedel af landets over 200 tidsskrifter. Der gives samtidig en omfattende beskrivelse af den danske branche samt et forslag til, hvorledes den kan bringes op på det internationale niveau.

Denne artikel handler om arbejdsforhold og industriel placering. Selvom dets eksempler er taget fra dansk kontekst, kan lignende tendenser let findes i udenlandske sammenhænge. I Danmark, og måske også i andre lande, har lokale forhold betydet, at udviklingen af arbejdsforholdene i forhold til industriel placering er sket lidt tidligere eller lidt senere; nogle områder har haft unikke processer forårsaget af lokalhistoriske forhold, men i det store billede er det alle eksempler på samme udvikling.
Ændrede muligheder for industrilokalisering dannede et væsentligt grundlag for reviderede rammer for industrielt byggeri og dermed for arbejdsforhold.

Effektive måleinstrumenter er nødvendige ved al produktion. I vejsektoren er de grundlaget for at udvikle og vedligeholde veje mest økonomisk.
Dette er en teknologihistorie omkring en af sektorens vigtige instrumenter, faldloddet, som var blandt de genstande, som Danmarks Tekniske Museum overtog, da Danmarks Vej- og Bromuseum blev nedlagt i 2012. Artiklen fortæller samtidig om et enestående godt samarbejde mellem dansk og international forskning, offentlige myndigheder og det private erhvervsliv, som har bragt små eksportsucceser på området.

At flytte varer hurtigt og effektivt har været vigtigt gennem historien. Mange forskellige værktøjer er blevet udtænkt og brugt til at transportere og beskytte varer. En af disse var pallen. Selvom det var en primitiv ramme lavet af træ, muliggjorde pallen den mekaniske håndtering af pakker med varer, og som sådan spillede den en meget vigtig rolle i forbedringen af transportøkonomien. Dens brug i militæret var en af dens første vigtige introduktioner. Denne præsentation vil beskrive den historiske udvikling af dette ydmyge, men effektive værktøj.

Forfattere skal lære at tænke helt anderledes, hvis de vil gribe muligheden for at være med til at skabe fremtidens interaktive bøger.

Når de videnskabelige forlag om få år leverer alle deres udgivelser i digital form, har forskningsbibliotekerne ikke længere nogen berettigelse. Samfundet vil kunne spare 400 millioner kroner, som eksempelvis kan gå til at styrke forskningen. Men i stedet risikerer forskningsverdenen at miste et beløb i samme størrelsesorden. Landets øverste biblioteksledelse forsøger nemlig at etablere opgaver, som alene har til formål at sikre, at bibliotekssektoren fortsat kan spille en rolle. Begrebet open access (OA) er et af disse tiltag. I korthed står det for, at videnskab skal ligge frit tilgængeligt på internettet.
At gratis artikler kan blive en dyr affære for samfundet og til ulempe for videnskaben, er biblioteksfolkene desværre ligeglade med.

Der er stor samfundsnytte ved at lægge danske tidsskrifter gratis på nettet. Denne rapport fremlægger et forslag til hvorledes det kan gøres på en bæredygtig måde.

Bogen advarer mod bibliotekssektoren, som med alle midler – inklusiv de mere tvivlsomme – forsøger at få gennemført en Open Access politik til fordel for bibliotekerne. Bogen viser, at Open Access som en generel politik ikke kan betale sig og at forskerne slet ikke er interesserede. Samfundet bør i stedet prioritere digitale tidsskrifter og bøger på bibliotekerne, hvilket giver store besparelser. Derfor opfordres Videnskabsministeriet at lave en grundig undersøgelse, inden det beslutter sin politik.

Arkæologer råder over alle de nye fantastiske muligheder for digital kommunikation. Samtidig presses de af krav om at deres værker skal være gratis, skal publiceres internationalt og af høj akademisk kvalitet. Især arkæologerne på museerne er under pres.

Artiklen opfordrer arkæologerne til at være agtpågivende og aktive i den aktuelle omstillingsfase.

Der findes en voksende forståelse og opbakning til at bevare historien før 1950. Dette papir retter opmærksomhed mod en helt anden holdning til arven i det 21. århundrede. Denne nye holdning tvinger os til at udvikle en ny strategi: Vi skal bevare historien næsten synkront med nutiden. Hvis ikke, vil der ikke være nogen fysiske efterladenskaber for denne tidsperiode.

Kvalitetskontrol for forskning har været udført af uafhængige akademiske tidsskrifter. Dette system er truet, fordi konkurrerende universiteter og biblioteker kæmper for deres mission på måder, der har negative konsekvenser for disse tidsskrifter. Statslig indgriben kan sikre deres fortsatte eksistens men sandsynligvis på bekostning af tabet af akademisk frihed.

I årene efter Anden Verdenskrig skete der en stor transformation af transportsystemet på verdensplan, men især i Europa. Mest synligt blev den dominerende transportmetode med lastbiler, mens jernbanerne sagtenede bagud, primært på grund af de økonomiske fordele ved at bruge lastbiltransport. Denne undersøgelse vil forklare, hvordan denne økonomiske fordel opstod.

Markedet for jernprodukter i Nord- og Centraleuropa blev kontrolleret af karteller domineret af tyske virksomheder i lange perioder. Den internationale konkurrence blev reduceret gennem aftaler til fordel for et stærkt hjemmemarked.
I 1930’erne spredte denne kartelisering sig globalt, understøttet af en stigende standardisering af produkter. Dette paper fortæller historien om, hvordan sådanne kartelaftaler blev indgået og nogle af mekanismerne bag disse aftaler.
Papiret er baseret på forskning fra danske virksomheder, og udviklingen ses med nordeuropæiske
forretningsmænds øjne.

Antologi om metoder til at studere arbejdslivet.

Vejenes tilstand har haft stor betydning for køretøjernes vilkår. Hestevognenes vægt og hastighed var begrænset af trækkraften fra et par heste, men da bilernes motorer fik mange hestekræfter, måtte de tøjles gennem restriktioner for vægt.
Artiklen beskriver den gensidige vekselvirkning mellem udviklingen i køretøjer og vejbelægning, hvor især fremkomsten af ballondækket (1923), markerede en ny epoke.

Populærvidenskab er yderligere under et kraftigt pres, og vil muligvis næsten forsvinde inden for
de næste år.
Det er i hvert fald konsekvensen, hvis bibliotekarerne i Styrelsen for Bibliotek og Medier får held
til at få Videnskabsministeriet til at gennemføre deres forslag Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark, som de udsendte i maj.
I korthed ønsker bibliotekarerne, at alle landets forskere skal lægge deres manuskripter frit på nettet. De skal endda tvinges til at gøre det via deres ansættelseskontrakt.

Hvis forskerne havde bestemt over forskningsformidlingen, ville Danmark have været et af verdens mest innovative lande inden for området. Vi ville have haft forlag og internet-firmaer af internationalt format med en betydelig eksport, og befolkningen og erhvervslivet ville have gavn af en let adgang til forsknings-resultater via nettet. Vel at mærke, hvis det havde været forskere og ikke bibliotekarer, som havde formuleret politikken og rådet over udviklingsmidlerne.

Fremover vil forskerne miste endnu mere af deres frihed. De skal tvinges til at bruge
forskningsmidler på at få deres forskning formidlet – uden at få midler til denne opgave.
De bliver også frataget copyright til deres eget arbejde.

Traditionen tro er der fokus på den private bil, når vejtransportens historie skrives. Motorens kraft, dens hastighed og dens layout er beskrevet. De førnævnte egenskaber er i søgelyset, når køretøjerne udstilles.
Når temaet i de første par årtier af det 20. århundrede var motorkøretøjer, er det en meget naturlig konsekvens. Der er dog andre faktorer, der bør diskuteres, når vejtransportens historie fra begyndelsen af 1920’erne til i dag fortælles og forklares. I denne historie skulle det pneumatiske dæk spille en vigtig rolle som en af de vigtigste enkeltkomponenter for udviklingen af transport.

Det Danske Stålvalseværk 1940-1962” for første gang om værkets først 22 år. Det hele begyndte på en bar mark eller rettere et opfyldt hav. Stålvalseværket leverede en god del af grundlaget for velfærdssamfundet. 

Om etableringen af Det Danske Stålvalseværk samt om de første 22 år i værkets historie. Den historiske tekst er krydret med erindringer fra nogle af de medarbejdere, som var med til at bygge værket op

Etableringen af et stålværk i et land uden traditioner og midt under en verdenskrig var en bedrift. Bogen er tilegnet de stålets mænd, der gjorde værket muligt.

Kan læses på e-Reolen digital udgave

Antologi om metoder til at studere arbejdslivet.

I dag introduceres med korte mellemrum nye metoder til at lede og organisere arbejdet. En stadig strøm af ofte engelsksprogede management-ideer tilbydes af konsulentfirmaer. Den første af disse idéer kom til Danmark i det første årti af 1900’tallet. Artiklen viser hvorledes idéerne med entusiasme blev indført på NKT’s fabrik i Middelfart, men også at der er en lang række faktorer, der skal være opfyldt før en introduktion virkelig lykkes og slår igennem – først et halvt århundrede senere skete det på fabrikken.

Bemærk at der findes en dansksproget artikel om samme emne.

7 s., 2009. Seventh International Conference on the History of Transport, Traffic and Mobility (T2M) Lucerne, Switzerland, November 5–8, 2009.

Med relativt små midler kan en emnesystematik udvikles til brug hos en videnskabelig nyhedstjeneste. Med eksempel fra Nyt om Arbejdsliv fortælles hvorledes man ”quick and dirty” kan udarbejde en emnesystematik. Den er blevet en central del af hjemmesidens systemarkitektur, hvorved mere end 100.000 personer hvert år finder oplysninger blandt nettets mange milliarder sider. En systematik er samtidig nødvendig, idet folk ikke interesserer sig for et fag, men oftest kun for et afgrænset emne.