Teknologiske paradigmer som forklaring på modstand mod ny teknologi

Når en teknologi når en modenhed, bliver den undertiden pålagt restriktioner. Det er altså forhold uden for teknikken selv, der forhindrer anvendelse.

Papiret foreslår begrebet teknologiske paradigmer til at beskrive de forhold, der findes, når inkompatible teknologier konkurrerer med hinanden. Denne definition er i overensstemmelse med Thomas Kuhns videnskabsfilosofi ifølge hvilken fremskridt kun sker gennem på hinanden følgende pludselig paradigmeskift.

Ifølge Kuhn er (videnskabelig) fremskridt fortrinsvis drevet af paradigmer, som er en social konstruktion bestående af konsensus omkring forventninger, konventioner og regler, som findes omkring den professionelle praksis på et givent videnskabeligt felt; med andre ord en omfattende kulturel matrix. Videnskabelige fremskridt er drevet af en sideløbende destruktion af gamle paradigmer og samtidig erstatning af nye. Bogstavelig talt skal samfundet viske en eksisterende sandhed væk og skifte til et radikalt nyt paradigme.

På samme måde kan teknologiske paradigmer blive set som en nøgle for forståelse af teknologiudvikling.

Som eksempel vises hvorledes introduktionen af motorkøretøjer skete. De første spæde forsøg med en ikke færdigudviklet teknologi skete med en vis udbredt forståelse takket være den nye teknologisk forjættede muligheder. Med eksempel fra den danske scene vises hvorledes innovatører allerede kort efter midten af 1800’tallet fik politisk velvilje til at gennemføre sine planer om motortransport på de offentlige veje.

Da teknologien for alvor blev teknisk moden i årene omkring 1900, opstod der imidlertid en kraftig politisk modstand mod de motoriserede køretøjer. Der blev derved besluttet en række lovmæssige krav, som i realiteten forhindrede den nye teknologi i at blive udnyttet.

Først årtier senere var motorkøretøjernes fortrin for hestekøretøjer så klare, at de mest snærende restriktioner måtte fjernes. Først da en række øvrige forhold af teknologisk, økonomisk og politisk karakter var blevet ændret, blev den nye teknologi tilladt – inden for visse rammer.

Herefter gik det derimod stærkt med at indrette samfundet til at udnytte de nye muligheder.

I slutningen af 1920’erne lå i princippet den infrastruktur og mentale forståelse klar, som den motoriserede vejtransport siden har fungeret efter.