dansk

Da bilejere opsatte advarsler. Danske færdselstavlers historie – del 1

Chaufførerne i hurtigtkørende biler skal advares i god tid – derfor opsatte bilejernes organisationer i begyndelsen af 1900-tallet færdselstavler, som kunne aflæses på lang afstand. Der var uenighed om antal, farve og form, og først langsomt blev vejvæsen og politi inddraget. Mette Schønberg og Jørgen Burchardt, Vejhistorie nr. 44, 2024, s. 3-16.

Da bilejere opsatte advarsler. Danske færdselstavlers historie – del 1 Read More »

Da jernbanen mistede sin dominans – og fik farlige overskæringer

Regeringen bestemte, at fra 1868 skulle jernbanerne klare fjerntrafikken, og landevejene nøjes med nærtrafikken. Da bilerne efter 1920 for alvor blev talrige og stabile, ændredes billedet. Nu blev veje vigtige, og biler skulle kunne køre sikkert og hurtigt over jernbanelinjerne. Den første omstillingsproces med byggeri af viadukter og installation af signalanlæg var kompliceret og forløb

Da jernbanen mistede sin dominans – og fik farlige overskæringer Read More »

60 års forsinket fingerplan for megabyen København

Det har altid været svært at planlægge København. Det var svært i midten af 1900-tallet, da byen voksede kraftigt, mens forældede regler forhindrede rationel planlægning. I 1947 blev der fremlagt en vision for hovedstadens udvikling, den såkaldte ”Fingerplan”, men først 60 år senere blev en vedtaget plan for den overordnede planlægning realiseret. Trafik & Veje

60 års forsinket fingerplan for megabyen København Read More »

Vejene i Sønderjylland gav dansk suverænitet

Ved genforeningen i juni 1920 var vejene i en elendig forfatning efter års manglende vedligehold og uden gode forbindelser nordpå til kongeriget. Overgangen fra tysk til dansk administration forløb ikke uden problemer, men takket været en ihærdig indsats inklusiv ”Den store Vejplan”, var infrastrukturen i løbet af få år moderniseret med nye broer og veje.

Vejene i Sønderjylland gav dansk suverænitet Read More »

Færdselsloven 1923 – et skridt mod en ny trafikkultur

Omkring 1900 var politikerne udfordret af den nye bilisme. Det førte til love, der strengt regulerede bilernes kørsel. I 1923 vedtoges en omfattende færdselslov med regler for alle trafikanter, så gående, hestevogne og cyklister også skulle overholde regler om fx vigepligt og belysning. En ny trafikkultur blev nødvendig, og især børn skulle lære at bevæge

Færdselsloven 1923 – et skridt mod en ny trafikkultur Read More »

Starten på Dansk Vejtidsskrift

Tidsskriftet ”Trafik & Veje” fejrer 100 år i 2024. Det hed ved starten ”Dansk Vejtidsskrift”, da landets veje skulle tilpasses det nye køretøj, bilen. Initiativet blev taget i et samarbejde mellem bilejerne i FDM og forskere på Den Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU). Siden har forskere skrevet om, hvordan man burde lave veje, og praktikerne

Starten på Dansk Vejtidsskrift Read More »

Cheminova – en miljøforurener i Måløv

Efter blot ni år i Måløv fik kemifabrikken Cheminova afleveret et minde til eftertiden: Imange år fremover står et pumpeværk, som også kommende generationer kommer til at betale for. Det er en hektisk historie med fabrikationen af pesticider i centrum. Virksomheden blev smidt ud af Gladsaxe kommune, da den ikke ville etablere et rensningsanlæg. Den

Cheminova – en miljøforurener i Måløv Read More »

De fem halskovbroer

Interessekonflikter, byudvikling og ændrede trafikformer omkring Korsør Mellem Korsør By og halvøen Halskov nord for har der siden 1847 været fem broer. Deres historie har til tider været dramatisk og konfliktfyldt, mens de til andre tider blot har befordret transporten og hjulpet egnsudviklingen. De første broer var begivenheder. Aviser i andre landsdele omtalte dem. Turister

De fem halskovbroer Read More »

Hvidbog. Center for dokumentation og information. Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965

Dansk Vejhistorisk Selskab fremlægger et forslag til et Center for dokumentation og information i forbindelse med en diskussion af bevaring af fortidsminder i forbindelse med Kulturministeriets forslag til ny Museumslov. Centeret skal over en årrække give et kvalificeret overblik over landets ældste anlæg. Det skal fungere mindst syv år, da det tager tid at opbygge

Hvidbog. Center for dokumentation og information. Den vejbaserede infrastruktur 1865-1965 Read More »

Syntetiske pesticider og Cheminova 1943-1954

Offentlig regulering af giftproduktion og miljøforurening i historisk perspektiv De syntetiske pesticider kom til Danmark i 1940’erne, hvor landmænd og gartnere fik nye forunderlige midler i hænderne. Ukrudt og skadedyr kunne sprøjtes væk. Historier om de nye kemiske super-agenter rygtedes hurtigt. Alle landmænd og gartnere hørte om de ventende fremskridt; ingen kendte de negative konsekvenser

Syntetiske pesticider og Cheminova 1943-1954 Read More »

Forsvinder en fælles nordisk litterær kultur?

Danske biblioteker anskaffer i dag meget få svenske og norske bøger sammenlignet med deres indkøb for bare få årtier siden: Siden 1970’erne har danske biblioteker til stadighed anskaffet færre svenske bøger udgivet på svensk. Mens fyrre procent af danske bibliotekers bøger udgivet i 1975 var på svensk eller norsk, var andelen af anskaffede bøger i

Forsvinder en fælles nordisk litterær kultur? Read More »

Åsum Bro

Til tider Fyns vigtigste Tilbage i tid var de vejfarendes største problemer ikke dårlige veje, men vandløb og sumpede enge. Her lå Odense Å øst for Odense som en stor, sølvglinsende forhindring. Kun ved Åsum var åen passérbar og faktisk det eneste sted over Odense Å, indtil Møglebro omkring år 1200 rejstes for enden af

Åsum Bro Read More »

Industribyen Ballerup

Da arbejdspladserne kom til Industriparken Meget længe var Ballerup-Måløv Kommune en landkommune. Jernbanen til København havde siden 1879 givet forbindelse til hovedstadens arbejdspladser, men trafikken om morgenen gik kun den ene vej. I første halvdel af 1900-tallet kom der ikke de store arbejdspladser eller fabrikker til Ballerup.Det ændredes, da Ballerup fik sit første industrikvarter, Industriparken.

Industribyen Ballerup Read More »

Ingeniør ved byggeriet af de første motorveje over Sjælland

Harald K. Hansens erindringer Redigeret af Jørgen Burchardt. Harald K. Hansen skrev sine livserindringer i 2015, hvor første del desuden indeholder en familiehistorie herunder faders arbejde som gartner på skiftende herregårde. De vejhistoriske dele er sammenskrevet og bringes sammen med udvalgte billeder fra hans billedsamling. Vejhistorie nr. 36, 2020, s. 17-28.

Ingeniør ved byggeriet af de første motorveje over Sjælland Read More »

“Ingen bånd der binder mig…”

Industriens udflytning og modernisering i efterkrigsårene København var i lang tid Danmarks dominerende industriby, hjemsted for de vigtigste virksomheder, som arbejdere kørte eller gik til fra nærliggende boligkvarterer.Byens position ændrede sig efter 2. verdenskrig, da den hurtige vækst tog fart i de omkringliggende kommuner. I midten af ​​1960’erne var deres industriområder større end hovedstadens, og

“Ingen bånd der binder mig…” Read More »

Parkeringshuse

Hvordan de blev en del af bybilledet og til sidst en kommunal opgave Personbilen er manges kæreste ejendom, og den skal selvfølgelig helst stå et beskyttet sted, nården ikke benyttes. Denne artikel handler om vejen fra de første primitive garager til nutidens effektiveparkeringsanlæg.En garage var særlig nødvendigt i bilens første år, hvor den skrøbelige og

Parkeringshuse Read More »

Broen til Fanø

100 års mislykkede planer Den korte afstand mellem Jylland og Fanø gør det oplagt at bygge en bro.I 1913 foresloges en bro på et borgermøde, og i 1933 publiceredes et konkret forslag.Idéen k stor opbakning, og mange arbejdede på at realisere den. Der udarbejdedesforstudier, ingeniører tegnede projekter, borgere diskuterede, politikere og embedsmændforberedte beslutninger, og erhvervsvirksomheder

Broen til Fanø Read More »

Autoværnet – et dansk verdenspatent

  Autoværnet er en dansk opfindelse fra 1930’erne, som er eksporteret til hele verden. I takt med den stigende bilisme steg antallet af trafikuheld, og den danske opfindelse kunne reducere de værste skader. Firmaet bag, Dansk Auto-Værn, måtte selv arrangere påkørsler. Vejmyndighederne var i starten tilbageholdende med at installere autoværn, og firmaet måtte vise, at

Autoværnet – et dansk verdenspatent Read More »

Tanker om historiens nytte

Artiklerne i bogen Transport Policy: Learning Lessons from History handler om vidt forskellige aspekter af transport – fra simpel transport til fods over mobilitet i landområder, og til forbrugerbevægelse over for offentlig transport, højhastighedstoge, spirituskørsel, flytransportens bidrag til klimaændringen og trafikoverflytning (modal shift).De er sat ind i en historisk ramme med spørgsmålet: kan vi gennem

Tanker om historiens nytte Read More »

Betalingsbro til Fanø

Esbjerg Kommune havde vedtaget at indgå i selskabet A/S Fanø-broen med henblik på at bygge og drive en 1,3 km lang bro. Trafikprognoser viste, at en broafgift ville kunne betale for opførelsen.Skridtet med betalingsbro var enden på et langt forløb, hvor skiftende regeringer havde haft modstridende holdninger til broen. Undertiden havde den ansvarlige minister været

Betalingsbro til Fanø Read More »

Den danske varetransport på vej

En mangesidet aktivitets historie og struktur Fragttransport på vejen er et af landets store og vigtige erhvervsområder. Det er samtidig et område af uhyre kompleksitet. Det er derfor ikke mærkeligt, at den historiske forskning – med enkelte undtagelser – i stor udstrækning har undgået området. Den internationale forskning har tilsvarende haft begrænset omfang.Denne artikel bidrager

Den danske varetransport på vej Read More »

Parkering skal ikke være en offentlig opgave

Trafikplanlægning har altid engageret folk. Det var også tilfældet i 1924, hvor Københavns centrale plads, Rådhuspladsen, var til diskussion. Anledningen var, at byens sporvejsdirektør ønskede at få nedlagt sporvejenes central på Rådhuspladsen. Sporvognene havde i 12 år været samlet ved centralen, hvor en række sporvejslinjer løb sammen. Det lettede omstigningen, at man uden besvær kunne

Parkering skal ikke være en offentlig opgave Read More »

Disruption og planlægning af store infrastrukturprojekter

Fra forslag til Lillebæltsbro i 1855 til realiseringen i 1935 Begrebet disruption introduceredes i 1995 om ny teknologi, som i løbet af kort tid helt eller delvist kan ændre bestående forretningsformer. Ændrede vilkår kan især ramme store infrastrukturprojekter, som planlægges over mange år, og hvor der tillige fra indvielse til infrastrukturens sidste anvendelse kan gå

Disruption og planlægning af store infrastrukturprojekter Read More »

Gods på vej

Vejtransportens danmarkshistorie Forsyningskæder, teknologi, regulering De tre bind viser vejtransportens forrygende udvikling. Første bind fortæller historien fra de første hestevogne og frem til, at mere end 95 % af alt gods fragtes på lastvogn. Den tekniske udvikling og nødvendige infrastruktur beskrives detaljeret herunder forbindelsen med jernbane og skibsfart. Andet bind viser transport i forskellige forsyningskæder,

Gods på vej Read More »

Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben

Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben Open Access gennem forfatterarkivering af manuskripter medfører, at forskere spilder tid, og at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler i artiklerne. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-open-access-er-gift-for-videnskaben Altinget, 27. april 2016.

Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben Read More »

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Rapporten viser, at kun 2 % af danske videnskabelige tidsskrifter fungerer på internationalt professionelt niveau. Derimod må forskere udføre frivilligt typografarbejde o.l. ved mere end en tredjedel af landets over 200 tidsskrifter. Der gives samtidig en omfattende beskrivelse af den danske branche samt et

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter Read More »

Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne

Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne Effektive måleinstrumenter er nødvendige ved al produktion. I vejsektoren er de grundlaget for at udvikle og vedligeholde veje mest økonomisk.Dette er en teknologihistorie omkring en af sektorens vigtige instrumenter, faldloddet, som var blandt de genstande, som Danmarks Tekniske Museum overtog, da Danmarks Vej- og Bromuseum blev nedlagt i

Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne Read More »

Open Access – en trussel mod videnskaben

Open Access – en trussel mod videnskaben Når de videnskabelige forlag om få år leverer alle deres udgivelser i digital form, har forskningsbibliotekerne ikke længere nogen berettigelse. Samfundet vil kunne spare 400 millioner kroner, som eksempelvis kan gå til at styrke forskningen. Men i stedet risikerer forskningsverdenen at miste et beløb i samme størrelsesorden. Landets

Open Access – en trussel mod videnskaben Read More »

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag fra Danske Videnskabsredaktører Der er stor samfundsnytte ved at lægge danske tidsskrifter gratis på nettet. Denne rapport fremlægger et forslag til hvorledes det kan gøres på en bæredygtig måde. Foreningen af Danske Videnskabsredaktører og Forlaget Kulturbøger 2011, 28 s. 

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Read More »

Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater

Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater Forslag til en grundig undersøgelse af Open Access Bogen advarer mod bibliotekssektoren, som med alle midler – inklusiv de mere tvivlsomme – forsøger at få gennemført en Open Access politik til fordel for bibliotekerne. Bogen viser, at Open Access som en generel politik ikke kan betale sig

Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater Read More »

Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling

Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling Arkæologer råder over alle de nye fantastiske muligheder for digital kommunikation. Samtidig presses de af krav om at deres værker skal være gratis, skal publiceres internationalt og af høj akademisk kvalitet. Især arkæologerne på museerne er under pres. Artiklen opfordrer arkæologerne til at være agtpågivende og aktive i den

Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling Read More »

Vejes bæreevne, hestevogne og bilismens syv gennembrud

Vejes bæreevne, hestevogne og bilismens syv gennembrud Vejenes tilstand har haft stor betydning for køretøjernes vilkår. Hestevognenes vægt og hastighed var begrænset af trækkraften fra et par heste, men da bilernes motorer fik mange hestekræfter, måtte de tøjles gennem restriktioner for vægt.Artiklen beskriver den gensidige vekselvirkning mellem udviklingen i køretøjer og vejbelægning, hvor især fremkomsten

Vejes bæreevne, hestevogne og bilismens syv gennembrud Read More »

Slut med populærvidenskab

Slut med populærvidenskab Populærvidenskab er yderligere under et kraftigt pres, og vil muligvis næsten forsvinde inden forde næste år.Det er i hvert fald konsekvensen, hvis bibliotekarerne i Styrelsen for Bibliotek og Medier får heldtil at få Videnskabsministeriet til at gennemføre deres forslag Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark, som de udsendte i maj.I

Slut med populærvidenskab Read More »

Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling

Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Hvis forskerne havde bestemt over forskningsformidlingen, ville Danmark have været et af verdens mest innovative lande inden for området. Vi ville have haft forlag og internet-firmaer af internationalt format med en betydelig eksport, og befolkningen og erhvervslivet ville have gavn af en let adgang til forsknings-resultater via nettet. Vel at

Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Read More »

En rullende revolution – ballondækkets historie

En rullende revolution – ballondækkets historie Traditionen tro er der fokus på den private bil, når vejtransportens historie skrives. Motorens kraft, dens hastighed og dens layout er beskrevet. De førnævnte egenskaber er i søgelyset, når køretøjerne udstilles.Når temaet i de første par årtier af det 20. århundrede var motorkøretøjer, er det en meget naturlig konsekvens.

En rullende revolution – ballondækkets historie Read More »

Stålets mænd

Stålets mænd Det Danske Stålvalseværk 1940-1962 Det Danske Stålvalseværk 1940-1962” for første gang om værkets først 22 år. Det hele begyndte på en bar mark eller rettere et opfyldt hav. Stålvalseværket leverede en god del af grundlaget for velfærdssamfundet.  Om etableringen af Det Danske Stålvalseværk samt om de første 22 år i værkets historie. Den

Stålets mænd Read More »

Personaliseret information

Personaliseret information Emnesystematik bag kommunikation af videnskabelig information på Internettet Med relativt små midler kan en emnesystematik udvikles til brug hos en videnskabelig nyhedstjeneste. Med eksempel fra Nyt om Arbejdsliv fortælles hvorledes man ”quick and dirty” kan udarbejde en emnesystematik. Den er blevet en central del af hjemmesidens systemarkitektur, hvorved mere end 100.000 personer hvert

Personaliseret information Read More »

Teknologi og arbejde

Teknologi og arbejde Dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv kan ses som et bidrag til at rehabilitere teknologien som en vigtig faktor i arbejdslivet og som et område, der fortsat fortjener forskningens opmærksomhed. Det bevidner, at der fortsat foregår forskning omkring samspillet mellem teknologiske forandringer og arbejdslivet både i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer. Annette Kamp,

Teknologi og arbejde Read More »

Hvidbog om dansk forskningsformidling

Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Den nye informationsteknologi giver store muligheder for at sprede videnskabelige resultater. Hvidbogen giver sit bud på, hvorledes det er muligt at øge danske forskeres synlighed. Den bygger på en skarp analyse af den aktuelle formidling. Vi lever i en foranderlig tid, hvor viden er nødvendig for et velfungerende

Hvidbog om dansk forskningsformidling Read More »

Stress

Stress En guds gave eller et satanisk mesterværk? Stress er en biologisk mekanisme, som gør os i stand til i særligt truende situationer at yde det ypperste – ofte mere end vi troede, vi kunne – enten i form af at tage kampen op mod truslen eller ved at få benene på nakken og bringe

Stress Read More »

Ny teknik skal tøjles og udvikles

Ny teknik skal tøjles og udvikles Samspil mellem forbud og tekniske forbedringer af lastbiltransport 1900-2000 Når en ny og lovende teknik bliver introduceret, kan dens fulde potentiale ikke altid udnyttes. Samfundet må regulere og styre dens brug, samtidig med at teknikere arbejder på at forbedre både teknikken selv og teknikken på tilhørende områder.Det var tilfældet,

Ny teknik skal tøjles og udvikles Read More »

Teknologiske paradigmer som forklaring på modstand mod ny teknologi

Teknologiske paradigmer som forklaring på modstand mod ny teknologi Den politiske og samfundsøkonomiske omstilling af veje til motortransport 1910-1930 Når en teknologi når en modenhed, bliver den undertiden pålagt restriktioner. Det er altså forhold uden for teknikken selv, der forhindrer anvendelse. Papiret foreslår begrebet teknologiske paradigmer til at beskrive de forhold, der findes, når inkompatible

Teknologiske paradigmer som forklaring på modstand mod ny teknologi Read More »

Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed

Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed Analyse af vidensspredning og videndeling set ud fra artikler, bøger og personlige netværk Forskningsverdenen er opdelt i mange forskellige fagområder, hvori kultur og handlemåder er vidt forskellige. Det er derfor frugtbart at benytte metaforer fra økologien, når forskningens indre sammenhænge og handlinger skal analyseres og forstås. Med empirisk materiale i forskningsformidlingen 2004

Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed Read More »

Lige ud ad landevejen

Lige ud ad landevejen Med hestevogn og bil på amternes veje 1868-2006 Oversigt over periodens vejudvikling med facts og baggrundviden, men fortæller også de mange spændende historier om livet på og ved de amtslige veje set gennem de rejsendes og vejbyggernes øjne. Med vejloven af 21. juni 1867 blev amterne for første gang en vigtig

Lige ud ad landevejen Read More »

Opfindelse, teknisk modenhed og teknologisk gennembrud

Opfindelse, teknisk modenhed og teknologisk gennembrud Eksempler fra introduktionen af nye motorer til busser. Hvornår var det nu det var?  Hvornår kørte den første bus? Hvornår begyndte busser at køre med dieselmotor?Spørgsmål af denne type bliver museer og historikere tit stillet over for. De er imidlertid ikke så lette at svare på som spørgsmål af

Opfindelse, teknisk modenhed og teknologisk gennembrud Read More »

En dansk bushistorie

En dansk bushistorie Busbyggeri på Aabenraa Karrosseri 1930-2004 Ingeniøren: Solidt arbejde, den gode historie, fængslende som en god roman, god og sober fremstilling, fremragende CD-rom. Vintage Nyt: Fortæller levende, spændende bog, gennemført med historisk akkuratesse, let læseligt sprog, til fulde lykkedes. Busbladet: Spændende læsning, der visse steder kommer hen i gysergenren, absolut interessant og læseværdig

En dansk bushistorie Read More »

Teamorganisering – en introduktion

Teamorganisering – en introduktion I stadig flere organisationer og forskellige brancher anvendes teams i øget omfang som metode til at organisere arbejdet. Det gælder både internationalt og i Danmark.Ved teamorganisering forstår vi her, at de ansatte gennem deltagelse i grupper inddrages i beslutningsprocesser vedrørende deres arbejde, og at der mellem teammedlemmerne er et samarbejde og

Teamorganisering – en introduktion Read More »

Da ost blev for alle

Da ost blev for alle 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri Hoved’personen’ i denne bog er stormejeriet Brørup Mejeri, som blev etableret efter sammenslutningenaf tre mindre mejerier i 1952 til Brørup Omegns Andelsmejeri. Dette mejeri fik på flere måder stor betydning for hele landets mejerihistorie.Det er imidlertid svært at forstå mejeriets betydning, hvis ikke

Da ost blev for alle Read More »

Sommer hele året

Sommer hele året Signalement af den danske fjernvarme Fjernvarme er i dag den mest betydende opvarmningsform i Danmark. Mere end halvdelen af landetsboliger får varmen leveret ’ind ad døren’, så der er tale om en meget vigtig del af samfundet. Artiklen giver et lille indblik i fjernvarmens verden, som i bogstaveligste forstand ofte er skjult.

Sommer hele året Read More »

Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport?

Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport?  Vi er godt forsynet med museer i Danmark. Flere hundrede findes der inden for stort set alle emner fra kvinder til arbejdere; fra militær til medicin; fra gasværker til toge. Der er dog et område, som ikke rigtig har sit museum, nemlig bilen og vejtransport. Hvilket egentlig

Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport? Read More »

Videnssamfundets kultur

Videnssamfundets kultur Signalement af oplæring, specialisering og organisation Samfund til alle tider har bygget på viden. Hvorfor tillader vi os alligevel at fremhæve vores eget samfund som et videnssamfund? Skyldes det en fornemmelse af, at viden ikke mere er noget statisk og absolut, men noget foranderligt og relativt, som til stadighed skal fornys og have

Videnssamfundets kultur Read More »

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Seniorer på arbejdsmarkedet ‘Ældres ledighed voldsomt overdrevet’, ‘Mange ældre står ikke til rådighed’, ‘Ældre får lige så ofte arbejde som yngre’-overskrifter fra de seneste måneders arbejdsMarkedsPolitisk AGENDA, der udgives af Dansk arbejdsgiverforening. Er den hidtidige sandhed om, at ældre arbejdstagere har det sværere på arbejdsmarkedet da bare en myte? Og hvis ja,

Seniorer på arbejdsmarkedet Read More »

International markedsdannelse under kartellernes dominans

International markedsdannelse under kartellernes dominans Eksempel fra jernindustrien. NKT Trådværket 1898-2000 Markedsdannelse inden for jernprodukter har i Nord- og Centraleuropa i lange perioder i 1800- og 1900-tallet været styret af tyskdominerede karteller. Gennem aftaler er den internationale konkurrence søgt reduceret til fordel for skabelse af stærke hjemmemarkeder. I løbet af 1930’erne blev denne karteldannelse verdensomspændende

International markedsdannelse under kartellernes dominans Read More »

Hvilken viden skal mistes?

Hvilken viden skal mistes Nye bevaringsstrategier for det post-industrielle samfunds kulturarv Paperet blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var blevet realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges: lovgivningen skulle justeres, tekniske

Hvilken viden skal mistes? Read More »

Introduktion af nye ledelsesformer

Introduktion af nye ledelsesformer Da Scientific Management kom til Danmark 1905-1920 I dag introduceres med korte mellemrum nye metoder til at lede og organisere arbejdet. En stadig strøm af ofte engelsksprogede management-ideer tilbydes af konsulentfirmaer. Den første af disse idéer kom til Danmark i det første årti af 1900’tallet. Artiklen viser hvorledes idéerne med entusiasme

Introduktion af nye ledelsesformer Read More »

Et kobberværk i Grønland

Et kobberværk i Grønland Pionérvirksomhed i ødemarken 1904-15 Underjordiske minegange med en samlet længde på næsten ½ km i flere niveauer ned til  100 m’s dybde, og 75 mand beskæftiget med brydningen samt udsmeltningen af kobber var rammerne for en dansk industriel pionérvirksomhed fra 1904-15, der udfoldede sig i en for Grønland – og tiden

Et kobberværk i Grønland Read More »

Ingeniør M. Ib Nyeboe

Ingeniør M. Ib Nyeboe En pionér i Grønland Ingeniør Marius Ib Nyeboes skæbne udspandt sig mellem verdens knudepunkter – fra USA’s østkyst, over Hamborg, Moskva, Færøerne, Hundested og København. Grønland var dog et af favoritstederne, hvor hans sprudlende foretagsomhed og eventyrlyst for alvor fik fuldt flor. Han drev her en kobbermine, en grafitmine og indimellem

Ingeniør M. Ib Nyeboe Read More »

Kan vi stole på jubilæumsskrifter?

Kan vi stole på jubilæumsskrifter? Sammenlignende anmeldelse af syv virksomhedshistorier Mange virksomhedshistorier finansieres af de firmaer, der skrives om. Betyder det, at historierne får en bias? Undlades visse historier og fremhæves andre? Syv jubilæumsskrifter bedømmes ud fra en række kriterier – Kristof Glamann: Vores øl – og hele verdens, Niels Jul Nielsen: Tuborg, Poul Holm,

Kan vi stole på jubilæumsskrifter? Read More »

Altid 99,9% Groupcare og det danske marked for groupware

Altid 99,9% Groupcare og det danske marked for groupware Internettet gjorde det muligt at samarbejde på trods af geografiske afstande. Et af datidens førende firmaer var Groupcare, som jeg udarbejdede en markedsanalyse for. Firmaet leveret service til bl.a. Dansk Magisterforening ligesom mange private firmaer fik deres løsning fra Groupcare. 33 s. Rapport 2000.

Altid 99,9% Groupcare og det danske marked for groupware Read More »

Trafikmønstre og trafikkultur

Trafikmønstre og trafikkultur Undersøgelse af transporten omkring lillebæltsbroerne og Vestfyn 1920-2000 For Middelfart Museum udførte jeg en undersøgelse af transportens nyere historie på Vestfyn. Naturligt betød Lillebæltbroens bygning meget for egnens transport, hvor de ellers så lukrative nye bilfærger brat måtte ophøre. Der havde inden broen været en vis pendling mellem Fyn og Jylland, men

Trafikmønstre og trafikkultur Read More »

Historiens lange tråd

Historiens lange tråd NKT Trådværket 1899-1999 Om NKT Trådværkets historie fra dets grundlæggelse i 1899 og frem til vore dage, om dagligdagen for de mennesker der arbejdede på fabrikken og om arbejdsmiljøets udvikling i dansk jernindustri. Bogen er baseret på et indsamlingsprojekt for Middelfart Museum, hvor jeg udførte en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem

Historiens lange tråd Read More »

Den sidste ost

Den sidste ost Brørup Mejeri februar 1999 De danske mejerier havde igennem længere tid været i en fase med konsolidering, og i slutningen af 1990’erne gik udviklingen særlig stærkt. Etableringen af et stort supermejeri i Taulov betød, at mange mindre mejerier blev lukket. Et af disse mejerier var Brørup Mejeri, som engang var Nordens største

Den sidste ost Read More »

Signalement af den danske fjernvarme

Signalement af den danske fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Dette er en afrapportering til kolleger i museumsverdenen. Nyere Tid,

Signalement af den danske fjernvarme Read More »

NKT 100 år

TNKT 100 år Tusinder af flittige hænders værk En af landets største koncerner fejrede 100 års jubilæum, og jeg blev hentet ind for at skrive firmaets nyere historie. Hovedvirksomheden var trådværk for den opblomstrende elektrificering af Danmark, men senere knopskød koncernen med støberier, fabrikker for elektriske isolerede kabler, fremstilling af armaturer og meget mere. Meget

NKT 100 år Read More »

Signalement af den danske fjernvarmeindustri

Signalement af den danske fjernvarmeindustri En aktuel beskrivelse af værker og følgeindustri For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg

Signalement af den danske fjernvarmeindustri Read More »

Billeder. NKT Trådværket

Billeder. NKT Trådværket For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes genstande til Middelfart Museum og

Billeder. NKT Trådværket Read More »

Indtryk og indblik

Indtryk og indblik Trådværket NKT Middelfart marts 1997 For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes

Indtryk og indblik Read More »

Søm og skruer

Søm og skruer Nutidsdokumentation af en storindustri i jernindustrien For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig

Søm og skruer Read More »

Fjernvarmens folkelige gennembrud

Fjernvarmens folkelige gennembrud For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg et grundlæggende indblik i værkernes liv og historie, som

Fjernvarmens folkelige gennembrud Read More »

Danmarks første fjernvarme

Danmarks første fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg et grundlæggende indblik i værkernes liv og historie, som

Danmarks første fjernvarme Read More »

Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre

Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev dokumenteret gennem et

Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre Read More »

Tovværk binder landet sammen

Tovværk binder landet sammen Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte. Nyere Tid nr.

Tovværk binder landet sammen Read More »

Faktorer bag industriudvikling

Faktorer bag industriudvikling Kungl. Tekniska Högskolan i Stockholm udbød i 1996-1997 kurset Nordisk industriminnekurs. Igennem de to år besøgtes industrier og arbejdspladser i de nordiske lande. Dette er min afsluttende rapport fra arbejdet, hvor jeg søger at finde nogle strukturer, som lå bag industriens udvikling. Den teknologiske udvikling var en af disse vigtigste strukturer. Rapport,

Faktorer bag industriudvikling Read More »

Guldfeber og strukturtilpasning

Guldfeber og strukturtilpasning Fra naturfiber til syntet i tovværksindustrien 1950-1996 Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og dette paper analyserer branchens historie ud fra feltarbejdet på de eksisterende virksomheder

Guldfeber og strukturtilpasning Read More »

L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik

L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Maskiner og bygninger En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev

L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Read More »

Den danske tovværksindustri

Den danske tovværksindustri Rapport om undersøgelse Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte.

Den danske tovværksindustri Read More »

Arbejdsliv og ny teknologi

Arbejdsliv og ny teknologi Vilh. Langes Tobaksfabrik, Slagelse, 1873-1966 Mit speciale fra Københavns Universitet blev bearbejdet til en bog.  Titlen henviser til, at 1800’tallets arbejdspladser fyldt med mennesker erstattedes af arbejdspladser med mange maskiner. De få maskinpassere havde ikke mere det menneskelige samvær, som tidligere havde domineret deres arbejdsliv. Materialet var baseret på mit feltarbejde

Arbejdsliv og ny teknologi Read More »

Lille Vildmose Centeret

Lille Vildmose Centeret Aktivitets- og oplevelsescenter. Beskrivelse. Økomuseet Lille Vildmose Danmarks største vildmose skulle undergå store forandringer. Udnyttelsen af tørv skulle begrænses eller stoppes og det store område skulle overgå til natur. Det gav en stor mulighed for at befolkningen kunne opdage stedets natur, og for at give besøgende de bedste muligheder, skulle der etableres

Lille Vildmose Centeret Read More »

Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering

Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering – en efterfølger til NOP-Nytt? Nordisk Publiceringsnævn havde igennem mange år udgivet NOP-Nytt, som var vigtig for nordiske videnskabelige redaktører, hvorved de kunne få kendskab til de bedste metoder til at udgive et videnskabeligt tidsskrift. Det var besluttet at nedlægge NOP-Nytt, og derfor handlede artiklen om muligheden af, at etablere et

Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering Read More »

Det vitenskapelige tidsskrift

Det vitenskapelige tidsskrift Der var grøde i udgivelse af videnskabelige tidsskrifter takket være billig offsettryk og digital tekstbehandling. Der var behov for at hæve kvaliteten i tidsskrifterne på alle område fra en styrkelse af det redaktionelle arbejde til forbedrede distributionsmåder. Nils Petter Gleditsch , Pehr H. Enckell og Jørgen Burchardt (red.), Nordisk Ministerråd 1994 182

Det vitenskapelige tidsskrift Read More »

Dokken

Dokken Museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret og vedligeholdt efter gamle arbejdsmetoder.

Dokken Read More »

Og sangen forsvandt. Arbejdet kultur 1870-1970

Og sangen forsvandt. Arbejdet kultur 1870-1970 Tobaksarbejdet på Vilh. Langes Tobaksfabrik Mit speciale fra Etnologi på Københavns Universitet. Titlen henviser til, at 1800’tallets arbejdspladser fyldt med mennesker erstattedes af arbejdspladser med mange maskiner. De få maskinpassere havde ikke mere det menneskelige samvær, som tidligere havde domineret deres arbejdsliv. Materialet var baseret på mit feltarbejde omkring

Og sangen forsvandt. Arbejdet kultur 1870-1970 Read More »

Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet

Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Et led i forberedelsen af et stort museum ved Orlogsværftets tidligere anlæg var indsamling af viden. Her samledes tidligere medarbejdere ved værftet fag for fag for at fortælle om deres erfaringer om deres arbejde. Nyere Tid, nr. 6 december 1993, s. 6-9 (medforfatter).

Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Read More »

Museumscenter Dokøen

Museumscenter Dokøen Udkast til projekt for museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret

Museumscenter Dokøen Read More »

Et dårligt ægteskab

Et dårligt ægteskab En vognmand var fundet hængt i sin lade en dag i begyndelsen af 1700’årene. Havde han begået selvmord eller havde hans kone hjulpet ham hensides? Det bliver en kriminalsag, hvor den anklagede hustru fængsles, men takket være de nye skrappe advokater i det forbedrede retsvæsen oprulles en beskrivelse af en uvederhæftig og

Et dårligt ægteskab Read More »

At sætte menneskelivet i kasser

At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystem for etnologisk materiale I KARK (et tidsskrift for Komputerstøttet ARKæologi) beskrives mulighederne for at registrere museers genstande, så de kan findes. Artiklen var samtidig en kritik af museernes standard for registrering, “Den grønne registrant”, som ikke havde ‘opdaget’ den industrialiserede tid. KARK, 1990, s. 13-21.

At sætte menneskelivet i kasser Read More »

Flygtninge i Faaborg

Flygtninge i Faaborg Selv på Sydfyn har flygtninge igennem historien fået husly og skabt en tilværelse. Bogen giver en oversigt over de forskellige forfulgte grupper, hvor det jødiske samfund i en periode havde betydning. Den helt store tilvækst skete i årene før 2. Verdenskrig, hvor kommunister og socialdemokrater fra Tyskland flygtede nordpå. Faaborg kulturhistoriske Museer

Flygtninge i Faaborg Read More »

Medicin og helbredelse

Medicin og helbredelse Fåborg Løve Apotek 150 år Fåborgs apotek blev 150 år, og det gav anledning til at skrive en bog om medicinens lokale historie set fra Sydfyn med kloge koner og brug af lokale urter. Apotekets eget liv blev beskrevet fra starten. Materialet bygger i stor udstrækning på materiale, som en provisor på

Medicin og helbredelse Read More »

Arbejdstøj

Arbejdstøj Udforskning af en dragtforms udvikling og funktion Arbejdstøj har efterhånden udviklet sig til en selvstændig dragtkategori. Tøjet har til formål at beskytte kroppen under arbejdet, men har desuden andre funktioner. Den store udbredelse og de mange former har dog ikke sat sig et tilsvarende spor i forskningen. Artiklen skitserer en strategi for studiet af

Arbejdstøj Read More »

Folkeforskning

Folkeforskning Om studiekredse og selvstudier til at få skrevet historie. Omtaler kampagnerne De nye tider, Arbejdsmandens historie og Grav hvor du står. I: Forskningens politik. En debatbog om teknologi, forskning og samfund. Jytte Hilden og Ole Lindboe (red.), SOC 1984, s. 76-82, 100-101.

Folkeforskning Read More »

Grav hvor du står

Grav hvor du står Håndbog i at udforske et arbejde Fra anmeldelse i Historie: “Bogen kan anskues ud fra to synsvinkler: som håndbog i arbejdernes lokalhistorie og som forskningspolitisk programskrift. Først må det betones, at bogen ganske givet har en betydelig mission. Som håndbog i lokalhistorie vil den sikkert blive flittigt benyttet. Der bliver givet

Grav hvor du står Read More »

Fabrik

Fabrik Arbejdsmandens historie i 100 år Fabriksarbejdernes hverdag på arbejspladsen igennem de seneste 10 år skildres gennem erindringer, fotografier og beretninger. De viser mange og vidt forskellige typer af arbejdspladser landet over. Den teknologiske udviklilng og dens betydning for arbejdsmændenes indgår også, sammen med arbejdsfællesskabet og solidariteten. Forlaget Fremad 1982. 112 s.

Fabrik Read More »

De nye tider

De nye tider Hvordan industrialiseringen forandrede vores dagligdag De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. I bogen er jeg forfatter til afsnittene om Den industrielle produktion, Billedalbummet og Interview. Redigeret af Finn Arvid Olsson, Jørgen Buchardt og Geert

De nye tider Read More »

Vi lærte at arbejde

Vi lærte at arbejde Arbejderklassens lokalhistorie – 23 arbejdere fortæller fra sit liv og sin by Indsamlingen af erindringer i Køge resulterede i en lang række gode beretninger, hvor et større udvalg indgår i denne bog. Den har fokus på arbejdet med de store arbejdspladser Codan Gummi, Junckers Savværk og Collstrop Imprægneringsanstalt i spidsen. Forlaget

Vi lærte at arbejde Read More »

Arbejdererindringer

Arbejdererindringer Teori, metode og indsamling Erfaringerne fra prøveindsamlingen af arbejdererindringer i Slagelse er givet videre i denne forskningsrettede publikation udgivet af Erhvervsarkivet, Statens Arkiver. Mit bidrag var Interviewindsamling og Erindringernes indsamling, registrering og udnyttelse. Bogen var redigeret af Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt og Flemming Mikkelsen. Erhvervsarkivets forlag 1979. 239 s.

Arbejdererindringer Read More »

Fabrikken som klassesystem

Fabrikken som klassesystem Overvejelser ved dokumentation af arbejdslivet For at forskningen skal kunne få et dækkende billede af en virksomhed, kræver det en analyse af dens organisationsstruktur, arbejdsfunktioner, bygninger samt kategorier af arbejdere. Artiklen nævner forskellige metoder til at bedømme en virksomhed. En af metoderne er indsamling af erindringer, som det på den tid blev

Fabrikken som klassesystem Read More »

De nye tider

De nye tider Folket skriver sin egen historie De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Artiklen beretter om museers muligheder for at få suppleret sine samlinger med oplysninger, som ellers har været savnet i samlingerne. Dansk tidsskrift for

De nye tider Read More »

Rapport om prøveindsamling i Slagelse

Rapport om prøveindsamling i Slagelse Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en rapport, hvor resultaterne blev fremlagt til inspiration for andre. Projekt Arbejdererindringer 1979. 32 s.

Rapport om prøveindsamling i Slagelse Read More »

Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer

Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en midtvejsrapport beregnet til diskussion og justering af pionerarbejdet. Slagelse. Bd. 1 Tekst. ,

Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer Read More »

Industrialismens kraftmaskiner i Viborg Amt

Industrialismens kraftmaskiner i Viborg Amt Artiklen viser en oversigt over de forskellige kraftmaskiner i Viborg Amt siden industrialismens begyndelse. Der var en del vandmøller til at give drivkraft til f.eks. kraftkrævende industrier. Til eksempel Brunshåb Papfabrik, som endnu i dag delvist drives af vandkraft. Herefter følger vindmøller, inklusiv de mere moderne møller, dampmaskiner, petroleumsmotorer m.v.

Industrialismens kraftmaskiner i Viborg Amt Read More »

Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv

Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv Alle større industrier har siden 1898 fået sine fabriksbygninger vurderet, hver gang en forsikring skulle tegnes eller justeres. Arkivet er indsamlet og findes på Statens Arkiver. Industrialismens bygninger og boliger, Det industrielle miljø. Nr. 2, 1976, s. 26-31.

Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv Read More »

Scroll to Top