I dag er vejsektoren en stor og velorganiseret branche med mange ansatte, og vidensdeling er sat i system. Tusindvis deltager i Vejforum, mens flere hundrede mødes på Dansk Brodag og andre faglige arrangementer i branchen. Men for hundrede år siden var det kun en lille kreds af folk, der arbejdede med veje, og de stod […]
Chaufførerne i hurtigtkørende biler skal advares i god tid – derfor opsatte bilejernes organisationer i begyndelsen af 1900-tallet færdselstavler, som kunne aflæses på lang afstand. Der var uenighed om antal, farve og form, og først langsomt blev vejvæsen og politi inddraget. Mette Schønberg og Jørgen Burchardt, Vejhistorie nr. 44, 2024, s. 3-16.
Da bilejere opsatte advarsler. Danske færdselstavlers historie – del 1 Read More »
Historians must critically scrutinize their sources, a task further complicated in the digital age by the need to evaluate the technical infrastructure of digital archives. This article critically examines digital newspaper archives, revealing error rates in optical character recognition (OCR) that compromise result reliability, and word frequency-based datasets that introduce biases due to issues in
Artiklen viser, hvorledes danskernes mulighed for at spise ost har skiftet over tid. Det har taget mange år at nå til det store udbud af oste, selvom vi påvore breddegrader har kendt til ost i mange tusinde år.Ost er imidlertid på en måde historieløs. I lighed med andre fødevarer findes der ingen fysiske efterladenskaber, og
Ostens danske kulturhistorie Read More »
Roadpricing er upopulært – eller var det i hvert fald, da det fandtes i Danmark fra 1773 til 1915. I princippet er det fornuftigt, at trafikanter betaler efter, hvor meget de slider på vejene. I praksis var det en upopulær løsning. Trafik & Veje nr. 1, 2024, s. 58-61.
Roadpricing – en upopulær løsning Read More »
Regeringen bestemte, at fra 1868 skulle jernbanerne klare fjerntrafikken, og landevejene nøjes med nærtrafikken. Da bilerne efter 1920 for alvor blev talrige og stabile, ændredes billedet. Nu blev veje vigtige, og biler skulle kunne køre sikkert og hurtigt over jernbanelinjerne. Den første omstillingsproces med byggeri af viadukter og installation af signalanlæg var kompliceret og forløb
Da jernbanen mistede sin dominans – og fik farlige overskæringer Read More »
Det har altid været svært at planlægge København. Det var svært i midten af 1900-tallet, da byen voksede kraftigt, mens forældede regler forhindrede rationel planlægning. I 1947 blev der fremlagt en vision for hovedstadens udvikling, den såkaldte ”Fingerplan”, men først 60 år senere blev en vedtaget plan for den overordnede planlægning realiseret. Trafik & Veje
60 års forsinket fingerplan for megabyen København Read More »
Ved genforeningen i juni 1920 var vejene i en elendig forfatning efter års manglende vedligehold og uden gode forbindelser nordpå til kongeriget. Overgangen fra tysk til dansk administration forløb ikke uden problemer, men takket været en ihærdig indsats inklusiv ”Den store Vejplan”, var infrastrukturen i løbet af få år moderniseret med nye broer og veje.
Vejene i Sønderjylland gav dansk suverænitet Read More »
I bykernernes smalle gadekryds hobede hurtige biler og langsomme hestekøretøjer sig op i myldretiden, efter antallet af biler var steget eksponentielt i 1920’erne. Trafikbetjente kunne dirigere trafikken i de centrale gader, men måtte give op over for de øvrige af storbyernes mange kryds. Kun automatisk regulering kunne få trafikken til at glide. Her fortælles om
Trafiksignaler eller kaos Read More »
Chaufførerne i hurtige biler skal advares i god tid – derfor udviklede bilejernes organisationer i begyndelsen af 1900-tallet vejskilte, som kunne aflæses på afstand. Først blev det diskuteret, om man kunne nøjes med et, eller om der skulle fem skilte til. Herefter opstod en heftig uenighed om farve og form, selvom man forsøgte med autoriserede
Skilte for hurtige bilister Read More »
Omkring 1900 var politikerne udfordret af den nye bilisme. Det førte til love, der strengt regulerede bilernes kørsel. I 1923 vedtoges en omfattende færdselslov med regler for alle trafikanter, så gående, hestevogne og cyklister også skulle overholde regler om fx vigepligt og belysning. En ny trafikkultur blev nødvendig, og især børn skulle lære at bevæge
Færdselsloven 1923 – et skridt mod en ny trafikkultur Read More »
Tidsskriftet ”Trafik & Veje” fejrer 100 år i 2024. Det hed ved starten ”Dansk Vejtidsskrift”, da landets veje skulle tilpasses det nye køretøj, bilen. Initiativet blev taget i et samarbejde mellem bilejerne i FDM og forskere på Den Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU). Siden har forskere skrevet om, hvordan man burde lave veje, og praktikerne
Starten på Dansk Vejtidsskrift Read More »
French engineer Jean Marmillod as an innovator in Denmark This article describes how technological progress in constructing roads and bridges was distributed in the 1760s and 1770s from the country leading the trade: France. Because people with tacit knowledge were needed to efficiently distribute knowledge about trades, a rapid method, presented herein, was to acquire
Transferring bridge and road construction technology in the 1700s Read More »
Promising new technology cannot always be exploited, for society has to regulate and control it. Such was the casewhen motor vehicles first appeared in Denmark around Amidst that transition, heavy trucks and buses wereespecially challenging, for they could quickly destroy the country’s roads due to being too heavy.This article describes the series of bans and
Digitised archives are revolutionary tools for research that, in a few seconds, generate results that earlier often took years to obtain. But do they provide all results for the terms searched for? The accuracy of searches was tested by performing sample searches of leading newspaper databases. The test revealed several weaknesses in the search process,
Are searches in OCR-generated archives trustworthy? Read More »
I 1880 opførtes en ny bro, og da den skulle finansieres gennem brugerbetaling, kan regnskaberne vise trafikkens omfang. I gennemsnit kørte 7 køretøjer over broen. I dag kører langt mere end 3.000 køretøjer dagligt på broen. Trafk & Veje, marts 2023, s. 8-10.
Fra 7 til 3.367 køretøjer dagligt Read More »
Købstaden Nibe havde i 1870’erne mistet en stor del af sit opland, men med en bro over Sebbersund kunne byen genvinde et par sogne på Løgstørs bekostning. Trods flere kommunale udvalgs ihærdige indsats var det ikke lige til at få opført en bro. Da det endelig lykkedes, måtte der opkræves bropenge. Der blev bygget et
Historien om Sebber Bro. Det lokale og landspolitiske spil Read More »
Dette papir diskuterer den offentlige bevidsthed om de trusler, som pesticider udgjorde i midten af det 20. århundrede. Den fokuserer på Rachel Carsons bog Silent Spring, som ved sin udgivelse i Danmark i 1963 sendte et wake-up call via en skarpskåret dokumentation af trusler mod naturen. Artiklen analyserer holdningerne til farer fra pesticider udtrykt af
Efter blot ni år i Måløv fik kemifabrikken Cheminova afleveret et minde til eftertiden: Imange år fremover står et pumpeværk, som også kommende generationer kommer til at betale for. Det er en hektisk historie med fabrikationen af pesticider i centrum. Virksomheden blev smidt ud af Gladsaxe kommune, da den ikke ville etablere et rensningsanlæg. Den
Cheminova – en miljøforurener i Måløv Read More »
Stålskrot er et af de mest genbrugsmaterialer. Det bruger cirka 35 procent mindre energi og reducerer udledningen af drivhusgasser med op til 87 procent.Anvendelsen af skrot er dog ikke uproblematisk, og ophobning af kvalitetsforringende stoffer er blevet en stigende trussel mod dets anvendelse og levedygtighed som “råmateriale” til stål.Som stålværk i et land uden jernmalm
Recycling Scrap for Steelmaking: The case of the Danish Steel Rolling Mill Read More »
Selvom vi kender beskrivelser af mange individuelle broer og deres konstruktion, har forskere ikke undersøgt broers relationer i en bredere forstand. Denne artikel ser på broer i et langsigtet perspektiv. Den beskriver, hvordan holdningerne ændrer sig betydeligt over tid. Artiklen bygger på mikroundersøgelser om broer og deres lokale samfund i seks områder. Områderne er udvalgt
The transition of the patent system from 1960 to 2000 I flere hundrede år var internationalt erhvervssamarbejde baseret på kommunikation og opbevaring af information på papir. Til en vis grad ændrede kommunikationsmåden sig med introduktionen af tekniske innovationer som telegraf, telefon og telex. Men den virkelige forandring skete, da både kommunikationen og lagringen af informationer
Paperless administration and international business integration Read More »
Interessekonflikter, byudvikling og ændrede trafikformer omkring Korsør Mellem Korsør By og halvøen Halskov nord for har der siden 1847 været fem broer. Deres historie har til tider været dramatisk og konfliktfyldt, mens de til andre tider blot har befordret transporten og hjulpet egnsudviklingen. De første broer var begivenheder. Aviser i andre landsdele omtalte dem. Turister
De fem halskovbroer Read More »
Dansk Vejhistorisk Selskab fremlægger et forslag til et Center for dokumentation og information i forbindelse med en diskussion af bevaring af fortidsminder i forbindelse med Kulturministeriets forslag til ny Museumslov. Centeret skal over en årrække give et kvalificeret overblik over landets ældste anlæg. Det skal fungere mindst syv år, da det tager tid at opbygge
Many systems for large-scale industrialized building in precast concrete were developed in the beginning of the post-war period after the Second World War. One of the most important systems was constructed by the Danish company Larsen & Nielsen.Thanks to intensive development work, it was possible to switch to industrial construction of houses in just 15
Historien om milepenge fra 1661 Der bliver talt meget om brugerbetaling og ikke mindst om, hvordan trafikanter i en grøn økonomi skal betale for at benytte vejnettet. Her er roadpricing en af løsningerne, hvor man betaler efter, hvor meget man kører på vejene.Roadpricing er faktisk ikke noget nyt i Danmark. Det har fungeret i mere
Roadpricing – det har vi da haft Read More »
The cheese dairy workforce 1840-1930 I mange hundrede år stod kvinder for fremstillingen af ost. Dette mønster ændrede sig, da produktionen af mælkeprodukter industrialiseredes. Da produktionsenhederne blev større i midten af 1800-tallet, kom mænd ind i erhvervet. De første år hjalp de til med tunge og mekaniske opgaver. Efter et par årtier overtog de også
Offentlig regulering af giftproduktion og miljøforurening i historisk perspektiv De syntetiske pesticider kom til Danmark i 1940’erne, hvor landmænd og gartnere fik nye forunderlige midler i hænderne. Ukrudt og skadedyr kunne sprøjtes væk. Historier om de nye kemiske super-agenter rygtedes hurtigt. Alle landmænd og gartnere hørte om de ventende fremskridt; ingen kendte de negative konsekvenser
Syntetiske pesticider og Cheminova 1943-1954 Read More »
En generationsforureners første år Generationsforureninger dækker over de forureninger, der koster mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense. En anden fællesnævner er, at de vil udgøre et problem i mange generationer fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem. Her bringer vi historien om Cheminova på Sydmarken i Søborg, som efterlod sit
Cheminova i Gladsaxe Read More »
The status of their conservation, rebuilding or demolition Industrielle bygninger er under en højere trussel for nedrivning end andre typer bygninger af fire hovedårsager: (1) Deres funktion ændres. Ældre beboelsesejendomme bevarer deres oprindelige funktion og bevarer deres arkitektoniske værdier på trods af renovering af deres interiør og nogle mindre tilbygninger. Originale industribygninger har derimod særlige
What about industrial buildings? Read More »
Danske biblioteker anskaffer i dag meget få svenske og norske bøger sammenlignet med deres indkøb for bare få årtier siden: Siden 1970’erne har danske biblioteker til stadighed anskaffet færre svenske bøger udgivet på svensk. Mens fyrre procent af danske bibliotekers bøger udgivet i 1975 var på svensk eller norsk, var andelen af anskaffede bøger i
Forsvinder en fælles nordisk litterær kultur? Read More »
The history 1898-2000 Bessemer-processen til fremstilling af billigt stål af høj kvalitet ændrede stålbranchen i løbet af få år. Forvandlingen var imponerende. Statistikken for amerikansk produktion af stål fortæller om udviklingen. I 1876 blev der produceret omkring 541.000 tons og i 1915 var stigningen over de 30 år 37 gange til omkring 20.000.000 tons.Byggebranchen fik
The wire nails revolution Read More »
Til tider Fyns vigtigste Tilbage i tid var de vejfarendes største problemer ikke dårlige veje, men vandløb og sumpede enge. Her lå Odense Å øst for Odense som en stor, sølvglinsende forhindring. Kun ved Åsum var åen passérbar og faktisk det eneste sted over Odense Å, indtil Møglebro omkring år 1200 rejstes for enden af
How culture, education, and technology formed the transition of the labour force behind dairy production 21 s. Paper for the European Social Science History Conference 2020, Leiden, the Netherlands March 2020.
Da arbejdspladserne kom til Industriparken Meget længe var Ballerup-Måløv Kommune en landkommune. Jernbanen til København havde siden 1879 givet forbindelse til hovedstadens arbejdspladser, men trafikken om morgenen gik kun den ene vej. I første halvdel af 1900-tallet kom der ikke de store arbejdspladser eller fabrikker til Ballerup.Det ændredes, da Ballerup fik sit første industrikvarter, Industriparken.
Industribyen Ballerup Read More »
Harald K. Hansens erindringer Redigeret af Jørgen Burchardt. Harald K. Hansen skrev sine livserindringer i 2015, hvor første del desuden indeholder en familiehistorie herunder faders arbejde som gartner på skiftende herregårde. De vejhistoriske dele er sammenskrevet og bringes sammen med udvalgte billeder fra hans billedsamling. Vejhistorie nr. 36, 2020, s. 17-28.
Ingeniør ved byggeriet af de første motorveje over Sjælland Read More »
Få danskere har haft den glæde at forme de store bygningsværker, som kommer til at pryde de danske og udenlandske landskaber i generationer.Klaus H. Ostenfeld er én af dem. Vejhistorie nr. 34-35, 2019, s. 3-17.
Brobyggeren Klaus H. Ostenfeld Read More »
Tekniske konstruktioners begrænsning Ofte handler historieskrivning om successer. Denne artikel gør det modsatte den analyserer kollapsede broer, som resulterer i, at man pludselig mister et vigtigt led i transportnettet. Der er mange årsager til ulykkerne – forkerte valg af materialer og design, dårligt konstruktionsarbejde, og evt. senere kombineretmed dårligt tilsyn og vedligeholdelse.Der kan også være
Broulykkers historie Read More »
The Danish Model Det danske arbejdsmarkedssystem omtales ofte som den danske model. Det er et eksempel på flexicurity, et begreb, der kombinerer ordene tryghed og fleksibilitet.Dette system kan prale af mere end 100 års historie, og det er en af forudsætningerne for den rige danske velfærdsstat, som har en generelt høj indkomst baseret på ret
Industriens udflytning og modernisering i efterkrigsårene København var i lang tid Danmarks dominerende industriby, hjemsted for de vigtigste virksomheder, som arbejdere kørte eller gik til fra nærliggende boligkvarterer.Byens position ændrede sig efter 2. verdenskrig, da den hurtige vækst tog fart i de omkringliggende kommuner. I midten af 1960’erne var deres industriområder større end hovedstadens, og
“Ingen bånd der binder mig…” Read More »
Hvordan de blev en del af bybilledet og til sidst en kommunal opgave Personbilen er manges kæreste ejendom, og den skal selvfølgelig helst stå et beskyttet sted, nården ikke benyttes. Denne artikel handler om vejen fra de første primitive garager til nutidens effektiveparkeringsanlæg.En garage var særlig nødvendigt i bilens første år, hvor den skrøbelige og
100 års mislykkede planer Den korte afstand mellem Jylland og Fanø gør det oplagt at bygge en bro.I 1913 foresloges en bro på et borgermøde, og i 1933 publiceredes et konkret forslag.Idéen k stor opbakning, og mange arbejdede på at realisere den. Der udarbejdedesforstudier, ingeniører tegnede projekter, borgere diskuterede, politikere og embedsmændforberedte beslutninger, og erhvervsvirksomheder
Limitations on technical constructions Historie handler ofte om succeshistorier. Dette papir er det modsatte – det vil analysere kollapsede broer, hvor et vigtigt led i transportnettet pludselig forsvinder. Der er et bredt udvalg af årsager til kollapsene: nogle har fabrikationsfejl og designfejl eller dårlig konstruktion kombineret med dårlig vedligeholdelse, mens andre kollapser efter oversvømmelser, brande,
The history of bridge collapses Read More »
1895-1974 Opfindelser er skabt af meget forskellige personligheder. Denne artikel analyserer opfinderne i det danske patentsystem. Hvor det var muligt, blev hver opfinder sporet for at karakterisere hans eller hendes kommercielle skæbne og forbindelse til forskellige virksomheder.Mange opfindere har kun én opfindelse til deres navne, hvorimod en håndfuld har været usædvanlig produktive. Artikler lægger særlig
Creative inventors in Denmark and their impact in international business Read More »
The introduction of pre-stressed concrete, 1945-1970 Introduktionen af nye teknologier til bygningskonstruktioner er afhængig af den enkeltes evne til at forstå og bruge nye materialer og værktøjer på nye måder. I den moderne æra kan ideer spredes gennem videnskabelige artikler og bøger, og viden kan organiseres i internationale virksomheder, der er beskyttet af patenter.For at
Innovation in the modern Australian concrete building business Read More »
How district heating came to town Fjernvarme er udbredt i mange lande, hvor ofte mere end halvdelen af boligerne er opvarmet med denne varmekilde. De første anlæg dukkede op i 1800’tallet, og flere anlæg etableredes i begyndelsen af 1900’årenes begyndelse. Det var dog først i 1950’erne at metoden for alvor fik vind i sejlene. Artiklen
The case of prestressed concrete Hvordan udvikler nye produktionsmetoder som følge af opfindelser sig til praktiske anvendelser?Denne case beskriver innovationsprocessen for forspændt beton i Danmark 1939-52. Dette er opnået gennem nye materialer, nye produktionsmaskiner, ændrede beregningsmetoder, nye myndigheders godkendelsessystemer og nye organisatoriske rammer omkring planlægning. Viden blev spredt hovedsageligt fra Tyskland og Frankrig, og sekundært
From invention to production Read More »
Teknologi og økonomi ved godstransport på vej og jernbane, 1900-2000 Transport er et ekstremt kompliceret emne. Det involverer bevægelse i tid og rum, og når den er afsluttet, er den usynligt, men har skabt værdi. Den er en service, der skal initieres, implementeres og afsluttes på meget kort tid. Derudover er den et produkt, der
Transportens dynamik Read More »
Social, Economic And Cultural Dimensions Of Danish Cheeses Det har taget mange år at opnå dagens høje forbrugsniveau af ost, selvom vi på vores breddegrader har haft ost i tusinder af år. Danskernes muligheder for at spise ost har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling i landbruget, handelsmønstre, konjunkturer og konkurrence fra andre
A 150-year shift in cheese tastes Read More »
Truck drivers work today Lastbilchaufførernes leveringer om natten er steget markant i de seneste årtier. Ud fra eksempler fra danske virksomheder er vist, hvordan trængslen er blevet så høj i dagtimerne, at mange distributører ønsker at flytte deres distribution til nat. De sparede udgifter ved ikke at skulle køre langsomt i myldretiden vil være større
Freight distribution at night Read More »
15 års forceret teknologiudvikling 1945-1960 Danmark stod efter 2. Verdenskrigs afslutning med et stort behov for nye boliger, samtidig med at der skulle bygges fabrikker og institutioner til det velfærdssamfund, som mange drømte om. Takket være et intensivt udviklingsarbejde lykkedes det at omstille til industrielt byggeri på blot 15 år, og således blev det muligt
Vejen til det industrielle byggeri Read More »
For tekniske museer er målet for at bevare kulturarven for fremtiden – for eksempel for år 2217 – at kunne rekonstruere alle produkter og deres produktionsmidler i 2018. Selvom det er optimistisk, kan det mål fungere som et ledende princip for de tekniske museer. Naturligvis kan sådanne samlinger kun bevare en brøkdel af alle mulige
There must be money in the bank Read More »
Autoværnet er en dansk opfindelse fra 1930’erne, som er eksporteret til hele verden. I takt med den stigende bilisme steg antallet af trafikuheld, og den danske opfindelse kunne reducere de værste skader. Firmaet bag, Dansk Auto-Værn, måtte selv arrangere påkørsler. Vejmyndighederne var i starten tilbageholdende med at installere autoværn, og firmaet måtte vise, at
Autoværnet – et dansk verdenspatent Read More »
Artiklerne i bogen Transport Policy: Learning Lessons from History handler om vidt forskellige aspekter af transport – fra simpel transport til fods over mobilitet i landområder, og til forbrugerbevægelse over for offentlig transport, højhastighedstoge, spirituskørsel, flytransportens bidrag til klimaændringen og trafikoverflytning (modal shift).De er sat ind i en historisk ramme med spørgsmålet: kan vi gennem
Tanker om historiens nytte Read More »
Esbjerg Kommune havde vedtaget at indgå i selskabet A/S Fanø-broen med henblik på at bygge og drive en 1,3 km lang bro. Trafikprognoser viste, at en broafgift ville kunne betale for opførelsen.Skridtet med betalingsbro var enden på et langt forløb, hvor skiftende regeringer havde haft modstridende holdninger til broen. Undertiden havde den ansvarlige minister været
Betalingsbro til Fanø Read More »
En mangesidet aktivitets historie og struktur Fragttransport på vejen er et af landets store og vigtige erhvervsområder. Det er samtidig et område af uhyre kompleksitet. Det er derfor ikke mærkeligt, at den historiske forskning – med enkelte undtagelser – i stor udstrækning har undgået området. Den internationale forskning har tilsvarende haft begrænset omfang.Denne artikel bidrager
Den danske varetransport på vej Read More »
Trafikplanlægning har altid engageret folk. Det var også tilfældet i 1924, hvor Københavns centrale plads, Rådhuspladsen, var til diskussion. Anledningen var, at byens sporvejsdirektør ønskede at få nedlagt sporvejenes central på Rådhuspladsen. Sporvognene havde i 12 år været samlet ved centralen, hvor en række sporvejslinjer løb sammen. Det lettede omstigningen, at man uden besvær kunne
Parkering skal ikke være en offentlig opgave Read More »
Fra forslag til Lillebæltsbro i 1855 til realiseringen i 1935 Begrebet disruption introduceredes i 1995 om ny teknologi, som i løbet af kort tid helt eller delvist kan ændre bestående forretningsformer. Ændrede vilkår kan især ramme store infrastrukturprojekter, som planlægges over mange år, og hvor der tillige fra indvielse til infrastrukturens sidste anvendelse kan gå
Disruption og planlægning af store infrastrukturprojekter Read More »
Vejtransportens danmarkshistorie Forsyningskæder, teknologi, regulering De tre bind viser vejtransportens forrygende udvikling. Første bind fortæller historien fra de første hestevogne og frem til, at mere end 95 % af alt gods fragtes på lastvogn. Den tekniske udvikling og nødvendige infrastruktur beskrives detaljeret herunder forbindelsen med jernbane og skibsfart. Andet bind viser transport i forskellige forsyningskæder,
Have the Good Times for Transport History Ended? A Scientometrical Study of Danish Transport History Hovedspørgsmålet til denne artikel er: Hvordan har forskningen i dansk transporthistorie udviklet sig over tid? Hvor stærk har forskningsaktiviteten været, og hvilke emner, teorier og metoder er brugt? En scientometrisk metode er anvendt som grundlag for denne undersøgelse. Dette er
Have the Good Times for Transport History Ended? Read More »
Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben Open Access gennem forfatterarkivering af manuskripter medfører, at forskere spilder tid, og at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler i artiklerne. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-open-access-er-gift-for-videnskaben Altinget, 27. april 2016.
Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben Read More »
Forskerbetalt Open Access giver mindre og dårligere forskning Det er den omvendte verden, at forskerne skal bruge af deres sparsomme forskningsmidler til at få publiceret deres artikler via Open Access. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-tvungen-open-access-giver-daarligere-forskning Altinget.14. april 2016.
Forskerbetalt Open Access giver mindre og dårligere forskning Read More »
Planning of large infrastructures under changing paradigms Bridge building during the time of transition from horse to motor, 1855–1935 Store infrastrukturprojekter binder store områder sammen. Men at planlægge et projekt er ikke ligetil. Det er en væsentlig beslutning, fordi infrastrukturen vil eksistere i 80 år eller mere, og mange forudsætninger kan ændre sig inden for
Planning of large infrastructures under changing paradigms Read More »
Order out of chaos Self-management and public control of the paratransit sector: case Ghana Den ghanesiske ‘tro-tro’, der tegner sig for 70% eller mere af den offentlige transport af mennesker i Ghana, er sandsynligvis et af de mest effektive paratransitsystemer i verden. Gennem sin lange historie har det udviklet et effektivt og billigt system baseret
Order out of chaos Read More »
Kan vi stole på den danske transportstatistik? Artiklen viser 63 eksempler på mangler og fejl i statistikken. Fejl på 20 % er ikke ualmindelige, men fejlene er undertiden på mere end 70 %. Store dele af transporten er ikke medtaget – til eksempel industribaner og transport gennem rør før 1984. Samtidig påvises mange fejl i
Kan vi stole på den danske transportstatistik? Read More »
Danske veje i Ghana I forrige nummer af Vejhistorie fortalte jeg om Guldkystens manglende veje i de år, hvor Danmark havde handelsstationer på stedet. Denne artikel fortæller om nutidens forhold i Ghana, som landet kom til at hedde efter løsrivelsen fra England i 1957. Herved fortæller artiklen også om de vilkår, som danske ingeniørfirmaer, diplomater
Danske veje i Ghana Read More »
Transportation infrastructure development in a low-income country (Ghana) A comparison with a developed country (Denmark) based on history, culture, climate and geography Man skulle umiddelbart tro, at trafikinfrastrukturer udvikles ensartet rundt om i verden, fordi den grundlæggende teknologi i køretøjer og vejbyggeri er den samme. Dette er dog ikke tilfældet. Denne undersøgelse viser store forskelle
Transportation infrastructure development in a low-income country (Ghana) Read More »
The Dead on the Road Animitas in Chile – Remembering the dead, from folklore to political action Opsætning af det private mindesmærke over en afdød, en animita, er en meget almindelig tradition over hele Chile. Det er også en gammel tradition, og disse visuelle historier om trafikdræbte ses på alle veje. På de farligste steder
The Dead on the Road Read More »
The new Danish Maritime Museum Søfartsmuseet har siden etableringen i 1915 ligget i slottet, der er blevet berømt som kulissen for Shakespeares skuespil Hamlet. Men i 2000 blev slottet ved indsejlingen til Øresund optaget på UNESCOs verdensarvsliste og et nyt museum blev bygget på den nedlagte Helsingør Værftsgrund i Helsingør Havn. Journal of Transport History Volume
The new Danish Maritime Museum Read More »
Kan motorkøretøjer på vej blive en konkurrent til toget? Busbladet udgivet af Bushistorisk Selskab nr. 78, 2015, s. 14-16.
Kan motorkøretøjer på vej blive en konkurrent til toget? Read More »
Danske veje på Guldkysten Da danskerne kom til Guldkysten, fandtes ingen veje i regionen, kun stier. Mange af de første kort over Guldkysten havde ikke indtegnet veje – de fandtes ganske enkelt ikke. Derimod blev floder angivet, da de i en vis udstrækning kunne benyttes til transport. De var dog uregulerede og havde mange vandfald.
Danske veje på Guldkysten Read More »
Researchers outside APC-financed Open Access Implications for scholars without a paying institution Artikelbehandlingsafgiften (APC) finansieret Open Access er en publikationsmodel, der giver øjeblikkelig og gratis adgang til videnskabelige artikler. Mere end halvdelen af verdens Open Access-artikler udgives efter dette koncept. Men en bivirkning af modellen er, at forskning ikke publiceres, hvis forskere ikke kan betale
Researchers outside APC-financed Open Access Read More »
Guide til forlagskontrakter Kontraktguiden er en gennemgang af en del af det indhold, du sandsynligvis vil møde som forfatter, når du skal underskrive en forlagskontrakt. Hvis der opstår problemer mellem dig og forlaget, kan de blive afgjort ud fra teksten i kontrakten, og derfor er det vigtigt, at kontrakten gør det klart, hvilke rettigheder og
Guide til forlagskontrakter Read More »
Samarbejde. De danske museers puljer Danske museer arbejder i uofficielle netværk, de såkaldte puljer. Bogen viser det dynamiske samarbejde om herregårde, fiskeri, mad, industri og meget andet. Kan læses på e-Reolen digitial udgave. Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen, Organisationen Danske Museer 2014, 88 s.
Samarbejde. De danske museers puljer Read More »
Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Rapporten viser, at kun 2 % af danske videnskabelige tidsskrifter fungerer på internationalt professionelt niveau. Derimod må forskere udføre frivilligt typografarbejde o.l. ved mere end en tredjedel af landets over 200 tidsskrifter. Der gives samtidig en omfattende beskrivelse af den danske branche samt et
Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter Read More »
Transport, mobility and changing working conditions Forces behind industry’s localization, architecture and production design, 1950-1970 Denne artikel handler om arbejdsforhold og industriel placering. Selvom dets eksempler er taget fra dansk kontekst, kan lignende tendenser let findes i udenlandske sammenhænge. I Danmark, og måske også i andre lande, har lokale forhold betydet, at udviklingen af arbejdsforholdene
Transport, mobility and changing working conditions Read More »
Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne Effektive måleinstrumenter er nødvendige ved al produktion. I vejsektoren er de grundlaget for at udvikle og vedligeholde veje mest økonomisk.Dette er en teknologihistorie omkring en af sektorens vigtige instrumenter, faldloddet, som var blandt de genstande, som Danmarks Tekniske Museum overtog, da Danmarks Vej- og Bromuseum blev nedlagt i
Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne Read More »
The pallet – the small revolution in freight transportation At flytte varer hurtigt og effektivt har været vigtigt gennem historien. Mange forskellige værktøjer er blevet udtænkt og brugt til at transportere og beskytte varer. En af disse var pallen. Selvom det var en primitiv ramme lavet af træ, muliggjorde pallen den mekaniske håndtering af pakker
The pallet – the small revolution in freight transportation Read More »
T2M Bibliography 2011 Jørgen Burchardt, Ralf Roth and Stefan Tetzlaff (red.): T2M Bibliography 2011. 2012.
T2M Bibliography 2011 Read More »
Nedskæringer uden åben diskussion 6 % færre forskningsmidler – visse fag taber yderligere 30 % forskning Forskningsfrihed? Juni 2012,
Nedskæringer uden åben diskussion Read More »
Interaktive bøger – vær beredt som forfatter Forfattere skal lære at tænke helt anderledes, hvis de vil gribe muligheden for at være med til at skabe fremtidens interaktive bøger. Kaare Øster og Jørgen Burchardt, Forfatteren 2012, nr. 4, s. 8-9
Interaktive bøger – vær beredt som forfatter Read More »
Open Access – en trussel mod videnskaben Når de videnskabelige forlag om få år leverer alle deres udgivelser i digital form, har forskningsbibliotekerne ikke længere nogen berettigelse. Samfundet vil kunne spare 400 millioner kroner, som eksempelvis kan gå til at styrke forskningen. Men i stedet risikerer forskningsverdenen at miste et beløb i samme størrelsesorden. Landets
Open Access – en trussel mod videnskaben Read More »
Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag fra Danske Videnskabsredaktører Der er stor samfundsnytte ved at lægge danske tidsskrifter gratis på nettet. Denne rapport fremlægger et forslag til hvorledes det kan gøres på en bæredygtig måde. Foreningen af Danske Videnskabsredaktører og Forlaget Kulturbøger 2011, 28 s.
Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Read More »
Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater Forslag til en grundig undersøgelse af Open Access Bogen advarer mod bibliotekssektoren, som med alle midler – inklusiv de mere tvivlsomme – forsøger at få gennemført en Open Access politik til fordel for bibliotekerne. Bogen viser, at Open Access som en generel politik ikke kan betale sig
Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater Read More »
Open Access er bibliotekernes redning Ugeskrift for Læger 2011; 173(6), s. 451-.
Open Access er bibliotekernes redning Read More »
Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling Arkæologer råder over alle de nye fantastiske muligheder for digital kommunikation. Samtidig presses de af krav om at deres værker skal være gratis, skal publiceres internationalt og af høj akademisk kvalitet. Især arkæologerne på museerne er under pres. Artiklen opfordrer arkæologerne til at være agtpågivende og aktive i den
Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling Read More »
Transport and the cultural heritage and Industry in the 21.th Century New Conditions for the Work of Preservation Der findes en voksende forståelse og opbakning til at bevare historien før 1950. Dette papir retter opmærksomhed mod en helt anden holdning til arven i det 21. århundrede. Denne nye holdning tvinger os til at udvikle en
Transport and the cultural heritage and Industry in the 21.th Century Read More »
Can independent and qualified science communication survive in a time dominated by institutional interests? Kvalitetskontrol for forskning har været udført af uafhængige akademiske tidsskrifter. Dette system er truet, fordi konkurrerende universiteter og biblioteker kæmper for deres mission på måder, der har negative konsekvenser for disse tidsskrifter. Statslig indgriben kan sikre deres fortsatte eksistens men sandsynligvis
Economic effects of new transport technologies Examples from the introduction of new trucks, goods handling tools, packaging and organizational changes, 1950-1980 I årene efter Anden Verdenskrig skete der en stor transformation af transportsystemet på verdensplan, men især i Europa. Mest synligt blev den dominerende transportmetode med lastbiler, mens jernbanerne sagtenede bagud, primært på grund af
Economic effects of new transport technologies Read More »
Standardization and Cartelization in the Interwar Period Examples from the metal industries in the foundation of the international market under the influence of dominating cartels Markedet for jernprodukter i Nord- og Centraleuropa blev kontrolleret af karteller domineret af tyske virksomheder i lange perioder. Den internationale konkurrence blev reduceret gennem aftaler til fordel for et stærkt
Standardization and Cartelization in the Interwar Period Read More »
Metoder i arbejdslivet Forskningens veje til indsigt – 2 Antologi om metoder til at studere arbejdslivet. Pernille Tanggaard Andersen, Michael Pedersen, Anders Buch og Jørgen Burchardt (red.) Syddansk Universitetsforlag/Tidsskrift for Arbejdsliv 2010, nr. 1. 104 s.
Metoder i arbejdslivet Read More »
Vejes bæreevne, hestevogne og bilismens syv gennembrud Vejenes tilstand har haft stor betydning for køretøjernes vilkår. Hestevognenes vægt og hastighed var begrænset af trækkraften fra et par heste, men da bilernes motorer fik mange hestekræfter, måtte de tøjles gennem restriktioner for vægt.Artiklen beskriver den gensidige vekselvirkning mellem udviklingen i køretøjer og vejbelægning, hvor især fremkomsten
Vejes bæreevne, hestevogne og bilismens syv gennembrud Read More »
Slut med populærvidenskab Populærvidenskab er yderligere under et kraftigt pres, og vil muligvis næsten forsvinde inden forde næste år.Det er i hvert fald konsekvensen, hvis bibliotekarerne i Styrelsen for Bibliotek og Medier får heldtil at få Videnskabsministeriet til at gennemføre deres forslag Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark, som de udsendte i maj.I
Slut med populærvidenskab Read More »
Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Hvis forskerne havde bestemt over forskningsformidlingen, ville Danmark have været et af verdens mest innovative lande inden for området. Vi ville have haft forlag og internet-firmaer af internationalt format med en betydelig eksport, og befolkningen og erhvervslivet ville have gavn af en let adgang til forsknings-resultater via nettet. Vel at
Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Read More »
Mere tvang og styring på vej til forskerne Fremover vil forskerne miste endnu mere af deres frihed. De skal tvinges til at brugeforskningsmidler på at få deres forskning formidlet – uden at få midler til denne opgave.De bliver også frataget copyright til deres eget arbejde. Forskningsfrihed?, juni 2010.
Mere tvang og styring på vej til forskerne Read More »
En rullende revolution – ballondækkets historie Traditionen tro er der fokus på den private bil, når vejtransportens historie skrives. Motorens kraft, dens hastighed og dens layout er beskrevet. De førnævnte egenskaber er i søgelyset, når køretøjerne udstilles.Når temaet i de første par årtier af det 20. århundrede var motorkøretøjer, er det en meget naturlig konsekvens.
En rullende revolution – ballondækkets historie Read More »
Stålets mænd Det Danske Stålvalseværk 1940-1962 Det Danske Stålvalseværk 1940-1962” for første gang om værkets først 22 år. Det hele begyndte på en bar mark eller rettere et opfyldt hav. Stålvalseværket leverede en god del af grundlaget for velfærdssamfundet. Om etableringen af Det Danske Stålvalseværk samt om de første 22 år i værkets historie. Den
Metoder i arbejdslivet Forskningens veje til indsigt Antologi om metoder til at studere arbejdslivet. Pernille Tanggaard Andersen, Michael Pedersen, Anders Buch og Jørgen Burchardt (red.) Syddansk Universitetsforlag/Tidsskrift for Arbejdsliv 2009, nr. 4. 104 s.
Metoder i arbejdslivet Read More »
Introduction of New Management Concepts When Scientific Management came to Europe I dag introduceres med korte mellemrum nye metoder til at lede og organisere arbejdet. En stadig strøm af ofte engelsksprogede management-ideer tilbydes af konsulentfirmaer. Den første af disse idéer kom til Danmark i det første årti af 1900’tallet. Artiklen viser hvorledes idéerne med entusiasme
Introduction of New Management Concepts Read More »
The transport’s industry for the industry’s transport The Development of Road Transport and Its Social Impact 1955-1980 7 s., 2009. Seventh International Conference on the History of Transport, Traffic and Mobility (T2M) Lucerne, Switzerland, November 5–8, 2009.
The transport’s industry for the industry’s transport Read More »
Personaliseret information Emnesystematik bag kommunikation af videnskabelig information på Internettet Med relativt små midler kan en emnesystematik udvikles til brug hos en videnskabelig nyhedstjeneste. Med eksempel fra Nyt om Arbejdsliv fortælles hvorledes man ”quick and dirty” kan udarbejde en emnesystematik. Den er blevet en central del af hjemmesidens systemarkitektur, hvorved mere end 100.000 personer hvert
Personaliseret information Read More »
User practices, intermediary actors, and the automobile system Rapport 15 s., 2008. International Workshop 5-7 February 2009, Rijkswaterstaat, Ministerie van Infrastructuur en Waterstaat, Utrecht, the Netherlands.
User practices, intermediary actors, and the automobile system Read More »
The development of the pneumatic tire and its importance for road transportation Traditionen tro er der fokus på den private bil, når vejtransportens historie skrives. Motorens kraft, dens hastighed og dens layout er beskrevet. De førnævnte egenskaber er i søgelyset, når køretøjerne udstilles.Når temaet i de første par årtier af det 20. århundrede var motorkøretøjer,
On balloon tires into the automotive society Read More »
Middelfarts erhvervsliv 6 s. 2008. Prøvekapitel til antologiserie (fortroligt projekt for forlag, som ville undersøge et udgivelseskoncept).
Middelfarts erhvervsliv Read More »
Lydpotter, arbejde og ledelse Walker Danmark – fra håndværk til multinational business Historien har især fokus på de sidste 30 år, hvor den danske virksomhed inden for reservedele til biler blev en del af en international koncern.Det vises hvorledes amerikansk historie indvirker på den danske, og hvordan globaliseringen i erhvervslivet sker gennem en tæt integration
Lydpotter, arbejde og ledelse Read More »
Barrierer for Open Access Hvorfor al videnskab af kvalitet endnu ikke er på nettet For mere end 15 år siden blev de første videnskabelige tidsskrifter gratis tilgængelige på Internettet. Der har siden været ført kraftige kampagner for Open Access, som fænomenet nu kaldes. Imidlertid er kun en mindre del af videnskaben blevet Open Access, på
Barrierer for Open Access Read More »
Scrap for steelmaking 1950-2000 Impacts from changing technologies in the steelworks and iron industry En meget stor andel af stålproduktionen på verdensplan er nu lavet af skrot. Det er verdens mest anvendte genbrugsmateriale med 366 m tons i 2000 – mere end alle andre materialer.Flere teknologier kan bruges til at fremstille stål af skrot, men
Scrap for steelmaking 1950-2000 Read More »
Teknologi og arbejde Dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv kan ses som et bidrag til at rehabilitere teknologien som en vigtig faktor i arbejdslivet og som et område, der fortsat fortjener forskningens opmærksomhed. Det bevidner, at der fortsat foregår forskning omkring samspillet mellem teknologiske forandringer og arbejdslivet både i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer. Annette Kamp,
Teknologi og arbejde Read More »
The design of roads as a craft The role of research, experiments and experiences in road construction 1880-1960 Bygning af veje har aldrig kun været baseret på eksakte videnskaber. Helt fra begyndelsen har eksperimenter og evidensbaseret viden været af største betydning.Dette papir omhandler de nye udfordringer, som bygningen af veje stod over for fra motorkøretøjer
The design of roads as a craft Read More »
Selskaber og tidsskrifter Forskningsformidlingens infrastruktur Der er mange aktive institutioner i det danske samfund, som udfører den vigtige samfundsopgave at formidle forskningsbaseret viden: Mere end 300 forlag, 600 tidsskrifter og 500 videnskabelige selskaber. Syddansk Universitetsforlag 2007. 484 s.
Selskaber og tidsskrifter Read More »
Fra universitet til samfund Forskningsformidlingens infrastruktur Hvordan får vi bedst spredt forskningen fra universiteterne og ud i det danske samfund? Det har bilagsbind til “Hvidbog om dansk forskningsformidling” en skarp analyse af. Det er først i de seneste år, at spredning af viden for alvor er blevet et videnskabsfelt i sig selv. Knowledge management kaldes
Fra universitet til samfund Read More »
Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Den nye informationsteknologi giver store muligheder for at sprede videnskabelige resultater. Hvidbogen giver sit bud på, hvorledes det er muligt at øge danske forskeres synlighed. Den bygger på en skarp analyse af den aktuelle formidling. Vi lever i en foranderlig tid, hvor viden er nødvendig for et velfungerende
Hvidbog om dansk forskningsformidling Read More »
New Conditions for the Work of Preservation of the Cultural Heritage Vi kan være tilfredse med væksten i forståelse og støtte til at bevare industribygninger fra før 1950, men nu må vi rette opmærksomheden mod den helt anderledes holdning til den industrielle arv i det enogtyvende århundrede. Vi skal nemlig til at bevare historie næsten
New Conditions for the Work of Preservation of the Cultural Heritage Read More »
Stress En guds gave eller et satanisk mesterværk? Stress er en biologisk mekanisme, som gør os i stand til i særligt truende situationer at yde det ypperste – ofte mere end vi troede, vi kunne – enten i form af at tage kampen op mod truslen eller ved at få benene på nakken og bringe
Ny teknik skal tøjles og udvikles Samspil mellem forbud og tekniske forbedringer af lastbiltransport 1900-2000 Når en ny og lovende teknik bliver introduceret, kan dens fulde potentiale ikke altid udnyttes. Samfundet må regulere og styre dens brug, samtidig med at teknikere arbejder på at forbedre både teknikken selv og teknikken på tilhørende områder.Det var tilfældet,
Ny teknik skal tøjles og udvikles Read More »
The long road to self-managing work teams Technological, micro-, and macro-organizational preconditions Selvledende arbejdsteam giver mange fordele i det moderne arbejdsliv, og mange arbejdspladser ønsker at introducere denne nye ledelsesmetode. Velfungerende arbejdsgrupper kan dog ikke implementeres uden opfyldelse af visse betingelser. Dette paper undersøger nogle af de mange betingelser bag den vellykkede introduktion af selvadministrerende
The long road to self-managing work teams Read More »
The Design of Roads as a Craft The role of research, experiments and experiences in road construction from 1880-1960 Bygning af veje har aldrig været baseret på en eksakt videnskab. Helt fra begyndelsen var eksperimenter og evidensbaseret viden af stor betydning.Dette papir omhandler de nye udfordringer, da motorkøretøjer kom i brug omkring 1900. For det
The Design of Roads as a Craft Read More »
Why economical driving of motor vehicles is always prohibited The technology of roads and means of transport in interaction with the public investments in traffic from 1890-2006 Det har altid været muligt at bygge motorkøretøjer, der er større og hurtigere – og derfor mere økonomiske end myndighederne vil tillade. Det ser ud til at være
Why economical driving of motor vehicles is always prohibited Read More »
Teknologiske paradigmer som forklaring på modstand mod ny teknologi Den politiske og samfundsøkonomiske omstilling af veje til motortransport 1910-1930 Når en teknologi når en modenhed, bliver den undertiden pålagt restriktioner. Det er altså forhold uden for teknikken selv, der forhindrer anvendelse. Papiret foreslår begrebet teknologiske paradigmer til at beskrive de forhold, der findes, når inkompatible
Teknologiske paradigmer som forklaring på modstand mod ny teknologi Read More »
Web-baseret systemudvikling Teknik, arkitektur og metode Kompetencenetværket om web-teknologier i Dansk IT skulle afholde en konference om programmering, og her præsenterede jeg server side programmering i PHP og Microsofts ASP.NET. Det var samtidig en præsentation af Open Source programmer, som i princippet var gratis. For at vise mulighederne i et gratis program præsenteredes Nyt om
Web-baseret systemudvikling Read More »
Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed Analyse af vidensspredning og videndeling set ud fra artikler, bøger og personlige netværk Forskningsverdenen er opdelt i mange forskellige fagområder, hvori kultur og handlemåder er vidt forskellige. Det er derfor frugtbart at benytte metaforer fra økologien, når forskningens indre sammenhænge og handlinger skal analyseres og forstås. Med empirisk materiale i forskningsformidlingen 2004
Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed Read More »
Lige ud ad landevejen Med hestevogn og bil på amternes veje 1868-2006 Oversigt over periodens vejudvikling med facts og baggrundviden, men fortæller også de mange spændende historier om livet på og ved de amtslige veje set gennem de rejsendes og vejbyggernes øjne. Med vejloven af 21. juni 1867 blev amterne for første gang en vigtig
Lige ud ad landevejen Read More »
Dansk arbejdslivsforskning Forskere og ressourcepersoner Fortegnelse over landets forskere og ressourcepersoner inden for området arbejdsliv. Mere end 500 personer er beskrevet med viden om arbejdspladser, arbejdsmarked og arbejdsmiljø. Center for Studier i Arbejdsliv/Syddansk Universitetsforlag 2006. 122 s.
Dansk arbejdslivsforskning Read More »
Opfindelse, teknisk modenhed og teknologisk gennembrud Eksempler fra introduktionen af nye motorer til busser. Hvornår var det nu det var? Hvornår kørte den første bus? Hvornår begyndte busser at køre med dieselmotor?Spørgsmål af denne type bliver museer og historikere tit stillet over for. De er imidlertid ikke så lette at svare på som spørgsmål af
Opfindelse, teknisk modenhed og teknologisk gennembrud Read More »
En dansk bushistorie Busbyggeri på Aabenraa Karrosseri 1930-2004 Ingeniøren: Solidt arbejde, den gode historie, fængslende som en god roman, god og sober fremstilling, fremragende CD-rom. Vintage Nyt: Fortæller levende, spændende bog, gennemført med historisk akkuratesse, let læseligt sprog, til fulde lykkedes. Busbladet: Spændende læsning, der visse steder kommer hen i gysergenren, absolut interessant og læseværdig
En dansk bushistorie Read More »
Dansk bushistorie Håndbyggede busser fra Aabenraa Karrosserifabrik 1947-2004 Sønderjysk Månedsskrift, nr. 4 2005, s. 135-141.
Teamorganisering – en introduktion I stadig flere organisationer og forskellige brancher anvendes teams i øget omfang som metode til at organisere arbejdet. Det gælder både internationalt og i Danmark.Ved teamorganisering forstår vi her, at de ansatte gennem deltagelse i grupper inddrages i beslutningsprocesser vedrørende deres arbejde, og at der mellem teammedlemmerne er et samarbejde og
Teamorganisering – en introduktion Read More »
Da ost blev for alle 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri Hoved’personen’ i denne bog er stormejeriet Brørup Mejeri, som blev etableret efter sammenslutningenaf tre mindre mejerier i 1952 til Brørup Omegns Andelsmejeri. Dette mejeri fik på flere måder stor betydning for hele landets mejerihistorie.Det er imidlertid svært at forstå mejeriets betydning, hvis ikke
Da ost blev for alle Read More »
Sommer hele året Signalement af den danske fjernvarme Fjernvarme er i dag den mest betydende opvarmningsform i Danmark. Mere end halvdelen af landetsboliger får varmen leveret ’ind ad døren’, så der er tale om en meget vigtig del af samfundet. Artiklen giver et lille indblik i fjernvarmens verden, som i bogstaveligste forstand ofte er skjult.
Sidste danskbyggede bus. Undersøgelse af Aabenraa Karrosseri. Rapport Museet på Sønderborg Slot i samarbejde med Institut for Sønderjysk Lokalhistorie 2004, 315 s.
Sidste danskbyggede bus. Read More »
Industrikulturens bevaring . Erfaringer fra fire museers indsamling ”Museet har løbende modtaget genstande fra borgere i kommunen, hvilket vi værdsætter. Museets indsamlingspolitik er stadig såkaldt passiv indsamling, hvor princippet er, at vi modtager stort set alt det, der gives til museet. Det vil på længere sigt give pladsproblemer på museet, men endnu er der (lidt)
Industrikulturens bevaring Read More »
Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport? Vi er godt forsynet med museer i Danmark. Flere hundrede findes der inden for stort set alle emner fra kvinder til arbejdere; fra militær til medicin; fra gasværker til toge. Der er dog et område, som ikke rigtig har sit museum, nemlig bilen og vejtransport. Hvilket egentlig
Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport? Read More »
Skrotbaseret stålproduktion Det Danske Stålvalseværk som Danmarks største genbrugsvirksomhed 1942-2002 Det er naturligt at genbruge stål. Det er baggrunden for mange af verdens stålværker, idet omkring 44 % af verdens stål i dag fremstilles på basis af skrot. I artiklen fortælles den danske historie. Årbog for Teknisk Museum 2002, 2004. S. 6-21.
Skrotbaseret stålproduktion Read More »
Bus – konstruktion og anvendelse. Samspillet mellem kunde og producent i en tid med hastig teknologisk forandring Brochmann-seminaret, Norsk Teknisk Museum, Norge 2004.
Bus – konstruktion og anvendelse. Read More »
Nye metoder og teorier for udforskning af komplicerede tekniske og sociale systemer Teknikhistoriska dagarna, Luleå 2004.
Nye metoder og teorier for udforskning af komplicerede tekniske og sociale systemer Read More »
Det globale industrisamfund – og konsekvenserne for det antikvariske arbejde Forskernetværk om industrielle kulturmiljøer, Brede 28. september 2004.
Det globale industrisamfund – og konsekvenserne for det antikvariske arbejde Read More »
Vejen til det globale Industriudvikling siden 1950 Folkeuniversitetet, Ålborg 28. oktober 2004.
Vejen til det globale Read More »
Grenå Mejeri – mellem håndværk og industri Museumsforeningen, Djurslands Museum 4. oktober 2004.
Grenå Mejeri – mellem håndværk og industri Read More »
Applikationsudvikling i små og mellemstore virksomheder ASP.NET, PHP og alt det andet. WEb-baseret systemudvikling – teknik, arkitektur og metode Ingeniørforeningen i Danmark d. 27. maj 2004.
Applikationsudvikling i små og mellemstore virksomheder Read More »
Kulturhistoriske bevaringsprincipper Bygningsbevaring som historieforfalskning og skønmaleri Industriarkitektur & Transformation, Ålborg 1/2 2003.
Kulturhistoriske bevaringsprincipper Read More »
Videnssamfundets kultur Signalement af oplæring, specialisering og organisation Samfund til alle tider har bygget på viden. Hvorfor tillader vi os alligevel at fremhæve vores eget samfund som et videnssamfund? Skyldes det en fornemmelse af, at viden ikke mere er noget statisk og absolut, men noget foranderligt og relativt, som til stadighed skal fornys og have
Videnssamfundets kultur Read More »
Vil en national arbejdskultur overleve i internationale koncerner? Den danske kultur i det globale samfund Fagligt orienteringsmøde, DKM, Fuglsø 19.-21. november 2003.
Vil en national arbejdskultur overleve i internationale koncerner? Read More »
Landets mest sammensatte og omskiftelige arbejdsplads? Livet på en arbejdsplads med mange kulturer Nyere Tid nr. 25, 2003, s. 6-8.
Landets mest sammensatte og omskiftelige arbejdsplads? Read More »
Exhaust systems for the European aftermarket 1950-2000 First International Conference on the History of Transport, Traffic and Mobility. Proceedings. Eindhoven 2003
Exhaust systems for the European aftermarket 1950-2000 Read More »
The industrial heritage in the 21.th century New conditions for the work of preservation Museums and the Industrial Heritage. November 2003.
The industrial heritage in the 21.th century Read More »
The Cultural Heritage in the 21.st. Century TICCIH XII International Congress, Catarineburg, Rusland. 10.-17.. juli 2003.
The Cultural Heritage in the 21.st. Century Read More »
En arbejdsplads – mange kulturer Livet på og omkring Flyvestation Vandel Vejle Amts Årbog 2002, s. 50-68. Flyvestation Vandel skulle nedlægges. Det er en drastisk begivenhed for en egn, som har haft flyveplads siden tyskerne besatte området under 2. verdenskrig. Men ser man nærmere til, er der gennem årene også sket store forandringer internt på flyvepladsen.
En arbejdsplads – mange kulturer Read More »
Seniorer på arbejdsmarkedet Seniorer på arbejdsmarkedet ‘Ældres ledighed voldsomt overdrevet’, ‘Mange ældre står ikke til rådighed’, ‘Ældre får lige så ofte arbejde som yngre’-overskrifter fra de seneste måneders arbejdsMarkedsPolitisk AGENDA, der udgives af Dansk arbejdsgiverforening. Er den hidtidige sandhed om, at ældre arbejdstagere har det sværere på arbejdsmarkedet da bare en myte? Og hvis ja,
Seniorer på arbejdsmarkedet Read More »
Walker Danmark 1935-2002 En virksomheds vej til international integration 65 s. Rapport. Middelfart Museum 2002.
Walker Danmark 1935-2002 Read More »
Nye transportformers innovationsforløb Den sociale konstruktion af ny teknologi Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 2002.
Nye transportformers innovationsforløb Read More »
A Researchers Paradise High Quality Services on the Internet Proceedings from Networked Learning International Conference 2002, s. 343-351, The University of Sheffield.
A Researchers Paradise Read More »
Videnskab på nettet “Videnssamfund” – et redskab til faglig kommunikation Dansk Magisterforening 25/1 2001.
Videnskab på nettet Read More »
Udviskede billeder. Kan den digitale historie bevares? Landforeningen til Bevaring af Fotografier og Film 13/3 2001.
Udviskede billeder. Kan den digitale historie bevares? Read More »
Archiving the Internet How to collect historical sources for the future XVth International Conference of the Association for History and Computing. New methodologies for the new millennium, Poland 28-31 August 2001.
Archiving the Internet Read More »
Community and communication A new media for historians. A virtual professional community XVth International Conference of the Association for History and Computing. New methodologies for the new millennium, Poland 28-31 August 2001.
Community and communication Read More »
International markedsdannelse under kartellernes dominans Eksempel fra jernindustrien. NKT Trådværket 1898-2000 Markedsdannelse inden for jernprodukter har i Nord- og Centraleuropa i lange perioder i 1800- og 1900-tallet været styret af tyskdominerede karteller. Gennem aftaler er den internationale konkurrence søgt reduceret til fordel for skabelse af stærke hjemmemarkeder. I løbet af 1930’erne blev denne karteldannelse verdensomspændende
International markedsdannelse under kartellernes dominans Read More »
Hvilken viden skal mistes Nye bevaringsstrategier for det post-industrielle samfunds kulturarv Paperet blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var blevet realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges: lovgivningen skulle justeres, tekniske
Hvilken viden skal mistes? Read More »
Introduktion af nye ledelsesformer Da Scientific Management kom til Danmark 1905-1920 I dag introduceres med korte mellemrum nye metoder til at lede og organisere arbejdet. En stadig strøm af ofte engelsksprogede management-ideer tilbydes af konsulentfirmaer. Den første af disse idéer kom til Danmark i det første årti af 1900’tallet. Artiklen viser hvorledes idéerne med entusiasme
Introduktion af nye ledelsesformer Read More »
Which knowledge had to be lost? New preservation strategies for the cultural heritage in post-industrial societies Artiklen blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges:
Which knowledge had to be lost? Read More »
Verdenshistoriens største hukommelsestab Bok og Bibliotek nr. 3, Oslo 2001 s. 24 – 27.
Verdenshistoriens største hukommelsestab Read More »
Et kobberværk i Grønland Pionérvirksomhed i ødemarken 1904-15 Underjordiske minegange med en samlet længde på næsten ½ km i flere niveauer ned til 100 m’s dybde, og 75 mand beskæftiget med brydningen samt udsmeltningen af kobber var rammerne for en dansk industriel pionérvirksomhed fra 1904-15, der udfoldede sig i en for Grønland – og tiden
Et kobberværk i Grønland Read More »
Verdenshistoriens største hukommelsestab Søndag Aften Februar 2001, www.cultur.com/2001/0298.html (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web).
Verdenshistoriens største hukommelsestab Read More »
Den digitale kulturarv forsvinder Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-118.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web).
Den digitale kulturarv forsvinder Read More »
Hvor stort er det danske Internet? Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-119.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Hvor stort er det danske Internet? Read More »
Danske model for indsamling fra Internettet Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-120.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Danske model for indsamling fra Internettet Read More »
Kulturarw3 – et svensk forbillede Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-121.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Kulturarw3 – et svensk forbillede Read More »
Institution for dynamisk indsamling af Internettet Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-122.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web) .
Institution for dynamisk indsamling af Internettet Read More »
Modern mining technology 100 years ago A Look at a Pioneer mining Operation in Southern Greenland Elektrificeringen af industrisamfundene omkring 1900 krævede store mængder kobber og grafit. Det kunne skaffes fra Grønland, hvor ingeniør Marius Ib Nyeboe genoplivede en nedlagt kobbermine i 1907 i Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab. Et søsterselskab, Grønlandsk Grafit Compagni, etableredes i 1916.
Modern mining technology 100 years ago Read More »
Ingeniør M. Ib Nyeboe En pionér i Grønland Ingeniør Marius Ib Nyeboes skæbne udspandt sig mellem verdens knudepunkter – fra USA’s østkyst, over Hamborg, Moskva, Færøerne, Hundested og København. Grønland var dog et af favoritstederne, hvor hans sprudlende foretagsomhed og eventyrlyst for alvor fik fuldt flor. Han drev her en kobbermine, en grafitmine og indimellem
Ingeniør M. Ib Nyeboe Read More »
Kan vi stole på jubilæumsskrifter? Sammenlignende anmeldelse af syv virksomhedshistorier Mange virksomhedshistorier finansieres af de firmaer, der skrives om. Betyder det, at historierne får en bias? Undlades visse historier og fremhæves andre? Syv jubilæumsskrifter bedømmes ud fra en række kriterier – Kristof Glamann: Vores øl – og hele verdens, Niels Jul Nielsen: Tuborg, Poul Holm,
Kan vi stole på jubilæumsskrifter? Read More »
Altid 99,9% Groupcare og det danske marked for groupware Internettet gjorde det muligt at samarbejde på trods af geografiske afstande. Et af datidens førende firmaer var Groupcare, som jeg udarbejdede en markedsanalyse for. Firmaet leveret service til bl.a. Dansk Magisterforening ligesom mange private firmaer fik deres løsning fra Groupcare. 33 s. Rapport 2000.
Altid 99,9% Groupcare og det danske marked for groupware Read More »
Trafikmønstre og trafikkultur Undersøgelse af transporten omkring lillebæltsbroerne og Vestfyn 1920-2000 For Middelfart Museum udførte jeg en undersøgelse af transportens nyere historie på Vestfyn. Naturligt betød Lillebæltbroens bygning meget for egnens transport, hvor de ellers så lukrative nye bilfærger brat måtte ophøre. Der havde inden broen været en vis pendling mellem Fyn og Jylland, men
Trafikmønstre og trafikkultur Read More »
Historiens lange tråd NKT Trådværket 1899-1999 Om NKT Trådværkets historie fra dets grundlæggelse i 1899 og frem til vore dage, om dagligdagen for de mennesker der arbejdede på fabrikken og om arbejdsmiljøets udvikling i dansk jernindustri. Bogen er baseret på et indsamlingsprojekt for Middelfart Museum, hvor jeg udførte en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem
Historiens lange tråd Read More »
Den sidste ost Brørup Mejeri februar 1999 De danske mejerier havde igennem længere tid været i en fase med konsolidering, og i slutningen af 1990’erne gik udviklingen særlig stærkt. Etableringen af et stort supermejeri i Taulov betød, at mange mindre mejerier blev lukket. Et af disse mejerier var Brørup Mejeri, som engang var Nordens største
Signalement af den danske fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Dette er en afrapportering til kolleger i museumsverdenen. Nyere Tid,
Signalement af den danske fjernvarme Read More »
Museerne klar til kommunikation på Internettet I slutningen af 1990’erne var nogle museer kommet godt på internettet med en hjemmeside, men endnu manglede mange museer at benytte det nye medie. Artiklen er en opfordring til oprustning på området ved at vise gode eksempler. Danske Museer, nr. 6, 1999, s. 35-39.
Museerne klar til kommunikation på Internettet Read More »
TNKT 100 år Tusinder af flittige hænders værk En af landets største koncerner fejrede 100 års jubilæum, og jeg blev hentet ind for at skrive firmaets nyere historie. Hovedvirksomheden var trådværk for den opblomstrende elektrificering af Danmark, men senere knopskød koncernen med støberier, fabrikker for elektriske isolerede kabler, fremstilling af armaturer og meget mere. Meget
Signalement af den danske fjernvarmeindustri En aktuel beskrivelse af værker og følgeindustri For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg
Signalement af den danske fjernvarmeindustri Read More »
Billeder. NKT Trådværket For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes genstande til Middelfart Museum og
Billeder. NKT Trådværket Read More »
Indtryk og indblik Trådværket NKT Middelfart marts 1997 For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes
Indtryk og indblik Read More »
Søm og skruer Nutidsdokumentation af en storindustri i jernindustrien For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig
Fjernvarmens folkelige gennembrud For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg et grundlæggende indblik i værkernes liv og historie, som
Fjernvarmens folkelige gennembrud Read More »
Danmarks første fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg et grundlæggende indblik i værkernes liv og historie, som
Danmarks første fjernvarme Read More »
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev dokumenteret gennem et
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre Read More »
Tovværk binder landet sammen Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte. Nyere Tid nr.
Tovværk binder landet sammen Read More »
Faktorer bag industriudvikling Kungl. Tekniska Högskolan i Stockholm udbød i 1996-1997 kurset Nordisk industriminnekurs. Igennem de to år besøgtes industrier og arbejdspladser i de nordiske lande. Dette er min afsluttende rapport fra arbejdet, hvor jeg søger at finde nogle strukturer, som lå bag industriens udvikling. Den teknologiske udvikling var en af disse vigtigste strukturer. Rapport,
Faktorer bag industriudvikling Read More »
Guldfeber og strukturtilpasning Fra naturfiber til syntet i tovværksindustrien 1950-1996 Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og dette paper analyserer branchens historie ud fra feltarbejdet på de eksisterende virksomheder
Guldfeber og strukturtilpasning Read More »
L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Maskiner og bygninger En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev
L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Read More »
Bindegarn og tovværk Lyndokumentation af L.P. Weidemann A/S En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev
Bindegarn og tovværk Read More »
Den danske tovværksindustri Rapport om undersøgelse Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte.
Den danske tovværksindustri Read More »
Arbejdsliv og ny teknologi Vilh. Langes Tobaksfabrik, Slagelse, 1873-1966 Mit speciale fra Københavns Universitet blev bearbejdet til en bog. Titlen henviser til, at 1800’tallets arbejdspladser fyldt med mennesker erstattedes af arbejdspladser med mange maskiner. De få maskinpassere havde ikke mere det menneskelige samvær, som tidligere havde domineret deres arbejdsliv. Materialet var baseret på mit feltarbejde
Arbejdsliv og ny teknologi Read More »
Lille Vildmose Centeret Aktivitets- og oplevelsescenter. Beskrivelse. Økomuseet Lille Vildmose Danmarks største vildmose skulle undergå store forandringer. Udnyttelsen af tørv skulle begrænses eller stoppes og det store område skulle overgå til natur. Det gav en stor mulighed for at befolkningen kunne opdage stedets natur, og for at give besøgende de bedste muligheder, skulle der etableres
Lille Vildmose Centeret Read More »
Life at Work and New Technology 18 s. Paper til konferencen Culture and Everyday Life in Differentiated Societies, Aalborg Universitet 1995.
Life at Work and New Technology Read More »
Nye tider – nye udfordringer Museer/arkiver og teknologihistorien Der var nye udfordringer, når museer ikke kun skulle beskæftige sig med den gamle bonde- og købstadskultur men også skulle beskæftige sig med store virksomheder med komplicerede og ofte store anlæg i en international verden. Paper til konference om Dansk Teknologihistorie 1994. 14 s.
Nye tider – nye udfordringer Read More »
Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering – en efterfølger til NOP-Nytt? Nordisk Publiceringsnævn havde igennem mange år udgivet NOP-Nytt, som var vigtig for nordiske videnskabelige redaktører, hvorved de kunne få kendskab til de bedste metoder til at udgive et videnskabeligt tidsskrift. Det var besluttet at nedlægge NOP-Nytt, og derfor handlede artiklen om muligheden af, at etablere et
Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering Read More »
Plan for Danmarks Vejmuseum Museum for vej og trafik. Oplevelses- og aktivitetscenter Det nye museum om vej- og trafik skulle opbygges på Farø. Planen viste, hvorledes der kunne etableres et oplevelses- og aktivitetscenter, og hvordan en af landets førende arkitektfirmaer, Henning Larsens, kunne fortsætte udbygningen. Danmarks Vejmuseum 1994, 64 s.
Plan for Danmarks Vejmuseum Read More »
Det vitenskapelige tidsskrift Der var grøde i udgivelse af videnskabelige tidsskrifter takket være billig offsettryk og digital tekstbehandling. Der var behov for at hæve kvaliteten i tidsskrifterne på alle område fra en styrkelse af det redaktionelle arbejde til forbedrede distributionsmåder. Nils Petter Gleditsch , Pehr H. Enckell og Jørgen Burchardt (red.), Nordisk Ministerråd 1994 182
Det vitenskapelige tidsskrift Read More »
Dokken Museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret og vedligeholdt efter gamle arbejdsmetoder.
Og sangen forsvandt. Arbejdet kultur 1870-1970 Tobaksarbejdet på Vilh. Langes Tobaksfabrik Mit speciale fra Etnologi på Københavns Universitet. Titlen henviser til, at 1800’tallets arbejdspladser fyldt med mennesker erstattedes af arbejdspladser med mange maskiner. De få maskinpassere havde ikke mere det menneskelige samvær, som tidligere havde domineret deres arbejdsliv. Materialet var baseret på mit feltarbejde omkring
Og sangen forsvandt. Arbejdet kultur 1870-1970 Read More »
15 år med Nord Nytt Artiklen er mine erindringer som ansvarshavende redaktør for det nordiske videnskabelige tidsskrift Nord Nytt udgivet af NEFA Norden (Nordisk Etnologisk og Folkloristisk Arbejdsgruppe). Tidsskriftet var ellers ophørt i 1978, men vi var en mindre gruppe ildsjæle i de nordiske lande, som genoplivede tidsskriftet og fik det i fast udgivelse med
15 år med Nord Nytt Read More »
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Et led i forberedelsen af et stort museum ved Orlogsværftets tidligere anlæg var indsamling af viden. Her samledes tidligere medarbejdere ved værftet fag for fag for at fortælle om deres erfaringer om deres arbejde. Nyere Tid, nr. 6 december 1993, s. 6-9 (medforfatter).
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Read More »
Industri & håndværk Genstande og oplysninger på Danmarks museer I mangel af en internetbaseret adgang til museernes registre udgav de danske museers Industri- og Håndværkspulje en registrant til materiale på de danske museer. Registranten var ordnet emnevis. Industri- og Håndværkspuljen/Kulturbøger 1993. 80 s.
Industri & håndværk Read More »
Information og dokumentation inden for Humaniora Et langvarigt kommissionsarbejde inden for referencegruppen for humaniora afsluttedes med et notat i den statslige institution for digitalisering af videnskabernes redskaber, DANDOK. DANDOK-notat nr. 15. 1992. Medforfatter.
Information og dokumentation inden for Humaniora Read More »
Museumscenter Dokøen Udkast til projekt for museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret
Museumscenter Dokøen Read More »
Undervisere og foredragsholdere Fortegnelse over potentielle foredragsholdere og undervisere til at fortælle om historie på Fyn. (medredaktør) Fynboer i 100 år 1991. 24 s.
Undervisere og foredragsholdere Read More »
Ting på museer En populærvidenskabelig oversigt over museernes samlinger fra småfolk. Jørgen Burchardt m.fl. Fynboer i 100 år, 1991, 33 s.
Netværk for humanister Idéerne bag et nordisk netværk for kulturhistorikere Visionen for at sprede videnskab digitalt konkretiseres her i et forslag til et humanistisk netværk. Det er en kopi af de mere velstående videnskabsgrenes kommunikationskanaler, som også bør realiseres for de fattigere fag. NIF, Åbo 1991. Papers nr. 1. 16 s.
Netværk for humanister Read More »
Et humanistisk netværk Visionen for at sprede videnskab digitalt konkretiseres her i et forslag til et humanistisk netværk. Det er en kopi af de mere velstående videnskabsgrenes kommunikationskanaler, som også bør realiseres for de fattigere fag. I: Humanistiske Data, nr. 2, 1991, Bergen, s. 46-50.
Et humanistisk netværk Read More »
Et dårligt ægteskab En vognmand var fundet hængt i sin lade en dag i begyndelsen af 1700’årene. Havde han begået selvmord eller havde hans kone hjulpet ham hensides? Det bliver en kriminalsag, hvor den anklagede hustru fængsles, men takket være de nye skrappe advokater i det forbedrede retsvæsen oprulles en beskrivelse af en uvederhæftig og
Et dårligt ægteskab Read More »
Communication network for researchers within the humanities Præsentation omfattede mit arbejde for Nordisk Ministerråds organisation NORDINFO, Espo, Finland. Det var skitse til en digital spredning af videnskab inden for områder uden de store økonomiske midler, som især de tekniske videnskaber rådede over. Nu fandtes der mulighed for, at også humaniora kunne distribueres internationalt. I: Humanities
Communication network for researchers within the humanities Read More »
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystemer for etnologisk materiale Papir præsenteret ved seminarium om databaser och datamaskinbaserad statistik inom arkeologi och etnologi. 15 bl. 1990.
At sætte menneskelivet i kasser Read More »
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystem for etnologisk materiale I KARK (et tidsskrift for Komputerstøttet ARKæologi) beskrives mulighederne for at registrere museers genstande, så de kan findes. Artiklen var samtidig en kritik af museernes standard for registrering, “Den grønne registrant”, som ikke havde ‘opdaget’ den industrialiserede tid. KARK, 1990, s. 13-21.
At sætte menneskelivet i kasser Read More »
Industrien på museum De antikvariske opgaver omkring industrien Der havde gennem 1980’erne været en stigende interesse for industrihistorie. Museerne var dog endnu ikke klar til at bevare og formidle denne historie, hvilket manuskriptet stillede forslag til. Manuskript 52 s. 1990. Uddelt på konference.
Industrien på museum Read More »
Kulturhistorie og informationsteknologien En oversigt over de muligheder, som tegnede sig ved brugen af den nye informationsteknologi. Databaser havde allerede samlet oplysninger om historie, og foran lå muligheden i at sprede historien digitalt. Nord Nytt, nr. 36, 1989, s. 43-51.
Kulturhistorie og informationsteknologien Read More »
Arbejderens historie Det mulige og umulige for arbejderklassens historieforståelse 3. nordiska arbetarkulturseminariet, Vardagsliv, medvetande och klass, bd. 8, s. 21-30. 1989.
Arbejderens historie Read More »
Arbejdet på et provinsmuseum En beskrivelse af arbejdet for en etnolog om hverdagen på et provinsmuseum. Man skulle kunne det hele, og arbejdsopgaverne dukkede spontant op. Målsætningen var bred fra at servicere det lokale samfund, hjælpe skolelærere og underholde turister. NEFA Information. Temanummer: Hvor fører vejen hen. 1989, s. 4-6.
Arbejdet på et provinsmuseum Read More »
Arbejdstøj Eksempler på arbejdstøj – blandt andet fagstoltheden hos håndværkere, som blev fotograferet hos fotografen i deres slidte arbejdstøj. Rødder, nr. 1, 1988, s. 9-12.
Før og nu. Tulip Faaborg 1888 – 1988 Jubilæumsskrift for Faaborg-egnens største virksomhed. 1988. 24 s.
Før og nu. Tulip Faaborg 1888 – 1988 Read More »
Humaniora on-line En vision og programskrift om at benytte digital distribution af videnskab inden for humaniora – i lighed med den distribution, som fysikere og matematikere allerede da drog nytte af. NEFA, 1988. 15 s.
Flygtninge i Faaborg Selv på Sydfyn har flygtninge igennem historien fået husly og skabt en tilværelse. Bogen giver en oversigt over de forskellige forfulgte grupper, hvor det jødiske samfund i en periode havde betydning. Den helt store tilvækst skete i årene før 2. Verdenskrig, hvor kommunister og socialdemokrater fra Tyskland flygtede nordpå. Faaborg kulturhistoriske Museer
Flygtninge i Faaborg Read More »
Medicin og helbredelse Fåborg Løve Apotek 150 år Fåborgs apotek blev 150 år, og det gav anledning til at skrive en bog om medicinens lokale historie set fra Sydfyn med kloge koner og brug af lokale urter. Apotekets eget liv blev beskrevet fra starten. Materialet bygger i stor udstrækning på materiale, som en provisor på
Medicin og helbredelse Read More »
Arbejdstøj Udforskning af en dragtforms udvikling og funktion Arbejdstøj har efterhånden udviklet sig til en selvstændig dragtkategori. Tøjet har til formål at beskytte kroppen under arbejdet, men har desuden andre funktioner. Den store udbredelse og de mange former har dog ikke sat sig et tilsvarende spor i forskningen. Artiklen skitserer en strategi for studiet af
Det aflagte arbejdstøj skal på museum Ikke kun det fine tøj, men også hverdagstøjet skal finde vej til museerne. Levnadsöden, Nordiska Museet, nr. 1, 1986, s. 8.
Det aflagte arbejdstøj skal på museum Read More »
90 år – 1895-1985 SiD Nyborg A – og stadig fuld fart på! Jubilæumsskrift for lokal afdeling af SiD. Nyborg 1985. 48 s.
Folkeforskning Om studiekredse og selvstudier til at få skrevet historie. Omtaler kampagnerne De nye tider, Arbejdsmandens historie og Grav hvor du står. I: Forskningens politik. En debatbog om teknologi, forskning og samfund. Jytte Hilden og Ole Lindboe (red.), SOC 1984, s. 76-82, 100-101.
Grav hvor du står Håndbog i at udforske et arbejde Fra anmeldelse i Historie: “Bogen kan anskues ud fra to synsvinkler: som håndbog i arbejdernes lokalhistorie og som forskningspolitisk programskrift. Først må det betones, at bogen ganske givet har en betydelig mission. Som håndbog i lokalhistorie vil den sikkert blive flittigt benyttet. Der bliver givet
Fabrik Arbejdsmandens historie i 100 år Fabriksarbejdernes hverdag på arbejspladsen igennem de seneste 10 år skildres gennem erindringer, fotografier og beretninger. De viser mange og vidt forskellige typer af arbejdspladser landet over. Den teknologiske udviklilng og dens betydning for arbejdsmændenes indgår også, sammen med arbejdsfællesskabet og solidariteten. Forlaget Fremad 1982. 112 s.
Arbejdererindringer og lokalhistorie Bogen er en fornyelse af lokalhistorien, som indtil udgivelsen var domineret af Regnar Knudsens bog fra 1939 “Haandbog i Hjemstavnsforskning og Hjemstavnskultur”. I: Nye strømninger i dansk lokalhistorie, Århus 1981, s. 143-154.
Arbejdererindringer og lokalhistorie Read More »
De nye tider Hvordan industrialiseringen forandrede vores dagligdag De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. I bogen er jeg forfatter til afsnittene om Den industrielle produktion, Billedalbummet og Interview. Redigeret af Finn Arvid Olsson, Jørgen Buchardt og Geert
Vi lærte at arbejde Arbejderklassens lokalhistorie – 23 arbejdere fortæller fra sit liv og sin by Indsamlingen af erindringer i Køge resulterede i en lang række gode beretninger, hvor et større udvalg indgår i denne bog. Den har fokus på arbejdet med de store arbejdspladser Codan Gummi, Junckers Savværk og Collstrop Imprægneringsanstalt i spidsen. Forlaget
Vi lærte at arbejde Read More »
Arbejderliv. 8 arbejdere fortæller Bogen er et af resultaterne fra indsamlingen af erindringer i Køge. Fra anmeldelse i Historie/Jyske Samlinger: “Bogen er bla. bygget op over interviews, og det er normalt ikke en særligt læsevenlig form. Her er interviewene imidlertid behændigt lavet:, der spøges med indlevelse og varme, og det lykkes at nå i dybden,
Arbejderliv. 8 arbejdere fortæller Read More »
Arbejderne har også en historie Erfaringerne fra indsamlingerne af erindringer i Slagelse og Køge føres videre til et dansk publikum. Carl Erik Andresen, Birthe Broch og Jørgen Burchardt, Forskningen og Samfundet, nr. 1, 1980, s. 17-20.
Arbejderne har også en historie Read More »
History of Work. An Example Dokumentation of working Life in the Tobacco Factory. Vilh. Langes Tobaksfabrik. 1873-1954 Artiklen fortæller om fremgangsmåden ved indsamling af erindringer udført ved Vilh. Langes Tobaksfabrik i Slagelse i forbindelse med projektet Arbejdererindringer. Et af de vigtige pointer var en nøje udvælgelse af interviewpersoner for at få et dækkende billede af
History of Work. An Example Read More »
Erfaringerne fra indsamlingerne af erindringer i Slagelse og Køge føres videre til et internationalt publikum gennem tidens førende Oral History tidsskrift. Desuden omtales de øvrige store kampagner for indsamling i Norge og Sverige. Jørgen Burchardt og Carl Erik Andreasen, Oral History. The Journal of the Oral History Society, vol. 8, no. 2, 1980, s. 25-29.
People’s history and social change in Scandinavia Read More »
Arbejdererindringer, Køge Midtvejsrapport Indsamling af erindringer udførtes i Køge i 1980 på basis af det foregående års erfaringer fra Slagelse. Publikationen præsenterer nogle eksemplariske erindringer og fremlægger de hidtidige resultater med henblik på en evt. justering. Hovedredaktør. Køge 1980, 68. s.
Arbejdererindringer, Køge Read More »
Arbejdererindringer, Køge Indhold og indeks Indsamling af erindringer udførtes i Køge i 1980 på basis af det foregående års erfaringer fra Slagelse. Publikationen gør de indsamlede erindringer tilgængelige. Hovedredaktør. Køge 1980, 92. s.
Arbejdererindringer Read More »
A/ S J. Smiths Papfabrik Planer for et arbejdende fabriksmuseum Smiths Papfabrik – eller som den hedder i dag – Bruunshaab Papfabrik, mødte jeg ved min registrering af ældre industrier i to nordjyske amter. Sammen med en gruppe studerende og en lærer fra arkitektskolen i Aarhus arbejdede vi på at få papfabrikken bevaret, og artiklen
A/ S J. Smiths Papfabrik Read More »
Arbejdererindringer Teori, metode og indsamling Erfaringerne fra prøveindsamlingen af arbejdererindringer i Slagelse er givet videre i denne forskningsrettede publikation udgivet af Erhvervsarkivet, Statens Arkiver. Mit bidrag var Interviewindsamling og Erindringernes indsamling, registrering og udnyttelse. Bogen var redigeret af Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt og Flemming Mikkelsen. Erhvervsarkivets forlag 1979. 239 s.
Arbejdererindringer Read More »
Fabrikken som klassesystem Overvejelser ved dokumentation af arbejdslivet For at forskningen skal kunne få et dækkende billede af en virksomhed, kræver det en analyse af dens organisationsstruktur, arbejdsfunktioner, bygninger samt kategorier af arbejdere. Artiklen nævner forskellige metoder til at bedømme en virksomhed. En af metoderne er indsamling af erindringer, som det på den tid blev
Fabrikken som klassesystem Read More »
De nye tider Folket skriver sin egen historie De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Artiklen beretter om museers muligheder for at få suppleret sine samlinger med oplysninger, som ellers har været savnet i samlingerne. Dansk tidsskrift for
Rapport om prøveindsamling i Slagelse Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en rapport, hvor resultaterne blev fremlagt til inspiration for andre. Projekt Arbejdererindringer 1979. 32 s.
Rapport om prøveindsamling i Slagelse Read More »
Nordisk bibliografi for folkelivsforskere Jeg deltog i redaktion og produktion i serien NEFA Dokumentation. Heriblandt fandtes den årlige bibliografi Nordisk bibliografi for folkelivsforskere, som med en vis forsinkelse udgav en oversigt over de vigtigste publikationer udgivet i de nordiske lande. NEFA Norden 1979-1994.
Nordisk bibliografi for folkelivsforskere Read More »
Den industrielle produktion De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om den industrielle produktion. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 26-33.
Den industrielle produktion Read More »
At benytte billeder De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om at skrive erindringer. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 100-101.
At benytte billeder Read More »
Skriv erindringer De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om at skrive erindringer. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 105-106,
Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en midtvejsrapport beregnet til diskussion og justering af pionerarbejdet. Slagelse. Bd. 1 Tekst. ,
Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer Read More »
