Kalenderen er fyldt godt op med projekter. Der er aftaler om foredrag og levering af manuskripter mere end et år frem i tid. Mange forskellige skibe er sat i søen, men som regel når de at sejle velbeholden i land til den planmæssige tid.
Det tager som regel mindst et år for et emne at blive behandlet færdigt. Det kan så i et forløb kaste nogle forberedende skitser af sig til diskussion med fagfæller og nogle populærvidenskabelige artikler inden den engelsksprogede videnskabelige artikel eller den gennemarbejdede bog ligger på bordet.
Der er som regel en del projekter undervejs. Januar 2022 er følgende under vejs:
En artikel om industrilokalisering i hovedstadsområdet førte til en artikel om industriens ankomst til min fødeby, Ballerup. Her (gen)opdagede jeg Cheminovas eksistens, idet jeg boede øst for fabrikken og kan huske lugten trods mange km. afstand.
Jeg har boret mig ned i virksomhedens historie og har opdaget et mylder af gode (og mindre gode) historier. Virksomheden er kendt fra dens giftdepoter ved Harboøre Tange, men den har også efterladt sine giftige spor i Københavns omegn.
Det er først blevet en artikel om virksomhedens opstart i Gladsaxe, og en lignende artikel er på vej om dens tid i Ballerup.
Det er også blevet en artikel til Erhvervshistorisk Årbog, hvor den offentlige regulering er kommet med i historien. Den vinkel påtænker jeg at dyrke i en videnskabelig artikel og samtidig lade emnet indgå i en kommende bog.
Giftene har hjulpet os med gode fejlfrie grøntsager, men har samtidig leveret en tikkende bombe i undergrunden. Vil offentlig regulering nogensinde kunne undgå, at ny teknologi har katastrofale følger?
Mine bøger om transport- og vejhistorie har ført mig til et enkelt, men meget vigtigt stykke infrastruktur, broen. Coronaens restriktioner med lukkede arkiver og biblioteker fik mig til at gennemgå de historiske aviser om historiske emner, og her fik jeg samlet en god del fortællinger, som fremover kan blive fundament for yderligere historiske studier.
Den første artikel er publiceret om Åsum Bro, til tider Fyns vigtigste. Desuden er en række artikler på vej om de fem Halskov-broer, broen i Sebbersund og broerne i Faaborg-Midtfyn kommune.
Et foredrag er ved at blive forberedt for Historisk Samfund for Fyn, og en stor international konference arrangeret af Vejhistorisk Selskab er i støbeskeen. En bog kan det måske også blive til i 2022.
Ny teknologi dominerer vores hverdag og tilværelse. Det har derfor været et område, jeg har interesseret mig for. Hvordan har ting udviklet sig? Hvorfor? Hvordan?
Der er en del planlagte aktiviteter på området. OCR – Optisk karakter genkendelse – er et spændende område. Det er også noget, jeg har haft gavn af via de ovenfor nævnte digitaliserede aviser. Men kan man stole på de digitale arkiver? Det holdt jeg et foredrag om i Hamborg for nogle måneder siden, og i 2022 skal jeg skrive en videnskabelig artikel om emnet.
Tilsvarende har holdt jeg et foredrag i Schweiz om genbrugsmaterialet jern – verdens mest omfattende genbrug – og det skal jeg skrive et bidrag til en bog om emnet.
Det industrialiserede byggeri gjorde det muligt at bygge meget billige boliger med alle moderne fasciliteter, og med den lave pris kunne folk med almindelig indkomster bo i store lejligheder.
Det er en spændende historie, som jeg tidligere har skrevet om. I løbet af året skal jeg holde et foredrag på Cambridge Universitet om det danske firma Larsen & Nielsen’s byggesystem, som vi i dag kan se folk bo i rundt om i Danmark. Det var banebrydende inden for konstruktion af elementer, og i mange lande verden over etableredes en licensproduktion.
Også i England igangsattes en licensproduktion. Englænderne anvendte byggesystemet til højere huse, end systemet var udviklet til. Det skulle de ikke have gjort, idet en gaseksplosition i et køkken fik et hus i Ronan Point til at falde sammen. Det har jeg skrevet en artikel om til en bog, som til foråret udgives i England.
Vejtransportens historie kender jeg godt til, og jeg “skylder” at formidle min forskning i populære udgaver. I støbeskeen ligger er en forkortet udgave af Gods på vej.
I en anden støbeske ligger en bog om Roadpricing gennem tiden. Faktisk blev der allerede i 1661 indført en afgift per kørt mil. Den gjaldt kun for vognmænd, men da de store nybyggede landeveje skulle finansieres i slutningen af 1700’tallet, indførtes en lignende betaling – nu opkrævet ved bomhuse for hver mil.
Min næste aktivitet omkring transport er dog maritim, idet jeg på Maritim Kontakts konference i maj skal tale om “Sejladsen på Lillebælt omkring år 1900”. Det udspringer af forberedelserne til Lillebæltsbroen, hvor DSB ønskede at kende sejlads og farvand.