Da Christian d. 3. forsøgte at styre vejtrafikken
Foredrag
I dag taler vi om, at introduktionen af selvkørende biler ligger lige om hjørnet. Måske kan vi lære af historien? I 1500-tallet blev der i udlandet udviklet en ny vogntype, som var langt bedre end de vogne, danskerne kørte med. Christian d. 3. beordrede befolkningen at ændre deres vogne til denne nye teknologi.
Lykkedes det for kongen?

Det vil Jørgen Burchardt give svaret på, samtidig med at han giver andre uddrag fra hans 1.500 sider store bog, ”Gods på vej. Vejtransportens Danmarkshistorie”. Et andet uddrag handler om det såkaldte ballondæk – en af transportens største og mest upåagtede opfindelser. Det udkonkurrerede højtryksdækket, fordi det sjældent punkterede, og da det samtidig skånede vejene, revolutionerede det den tunge transport efter 2. Verdenskrig og gjorde velfærdssamfundet mulig.
Andre former for ny teknologi ændrede i løbet af kort tid hele brancher. Mælketankvognen ændrede mejerisektoren, containere ændrede slagterisektoren, og specielle lastvogne for fabriksfremstillede elementer gjorde det industrielle byggeri muligt.
Foredraget vil således præsentere både ny teknologi og de sideløbende forandringer i samfundet.


Foredrag med PowerPoint billeder – 1-2 timer.