Flexicurity

Det danske arbejdsmarkedssystem omtales ofte som den danske model. Det er et eksempel på flexicurity, et begreb, der kombinerer ordene tryghed og fleksibilitet.
Dette system kan prale af mere end 100 års historie, og det er en af ​​forudsætningerne for den rige danske velfærdsstat, som har en generelt høj indkomst baseret på ret små, men omstillingsparate virksomheder. Grundlaget for dette system er de kollektive overenskomster, der er etableret gennem forhandling med en “kompromisbalance”, som accepteres af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Staten blander sig normalt ikke i forhandlingerne.
Den velfungerende danske model har mange ligheder med systemerne i de øvrige nordiske lande. Ordet flexicurity blev første gang brugt i Holland i midten af ​​1990’erne for at henvise til politiske initiativer. Flexicurity er inspireret af den danske strategi i 2007, og det er siden blevet et politisk initiativ, der fremmes i forskellige planer og følges nøje.
Politik kan sandsynligvis ikke overføres fra et land til et andet. Det danske samfund er en betydelig velfærdsstat med høje skatter og sociale ydelser, men den danske model er selv under pres fra både interne og eksterne kræfter i en tid med hastig globalisering og international konkurrence. Uanset hvad balancerer den danske arbejdsmarkeds- og regeringspolitik stadig effektivt både arbejdsgivernes og lønmodtagernes interesser. Den danske model lever stadig.