Bogen afdækker et afgørende kapitel i den danske teknologiske og administrative historie. Med udgangspunkt i virksomhedens første år på Sjælland – fra dens spæde begyndelse i Gladsaxe i 1938 til flytningen til Harboøre Tange i 1953 – analyserer bogen, hvordan ny kemisk teknologi, entreprenørånd og politiske beslutninger flettedes sammen i en tid præget af både fremskridtstro og reguleringsmæssig svaghed.
Den unge kemiker Gunnar Andreasen skabte en dynamisk, men risikofyldt kemisk industri, der allerede i 1940’erne fremkaldte alvorlige forureninger og arbejdsulykker. I centrum står ikke blot fabrikken og dens tekniske udvikling, men også de mange offentlige aktører, som forsøgte at håndtere den: Arbejdstilsynet, lokale og statslige myndigheder, domstole og siden Folketingets politikere, der gradvist måtte erkende behovet for en national miljøregulering. Bogen analyserer virksomhedens udvikling som en socio-teknisk proces, hvor aktørerne – fra ingeniører og jurister til embedsmænd og forskere – alle bidrog til at forme de strukturer, der i sidste ende gjorde katastrofen mulig. Det viser, hvordan staten i praksis lærte at håndtere den moderne teknologis bivirkninger – for sent og under pres fra økonomiske interesser.
En særlig plads i fortællingen indtager Aarhus Universitet, som i 1940’erne blev tæt forbundet med Cheminova gennem en donation. Universitetet blev både redningsplanke og medansvarlig, da virksomheden i 1950’erne kæmpede for at overleve. Universitetets forbindelse med industri og politik illustrerer, hvordan videnskabelige institutioner blev trukket ind i teknologiens økonomiske og miljømæssige kredsløb – et tema med fortsat aktualitet i dag.
Bogen diskuterer også de metodiske udfordringer ved at skrive virksomhedshistorie, når væsentlige arkiver forbliver lukkede. Gennem omfattende arkivstudier og kritisk kildearbejde, lykkes det at fortælle, hvordan politiske kompromiser, juridisk rådgivning og forskningsmæssig opportunisme bidrog til at forme en industri, der skabte vækst – men også Danmarks største generationsforurening. Dermed er Cheminova 1938–1953 ikke blot en virksomhedshistorie, men et teknologihistorisk studie af stat, videnskab og erhverv i fælles udvikling – og af de politiske grænser for ansvar, som stadig udfordres.
Frydenlund Academic 2025. 424 sider.