Det har altid været svært at planlægge København. Det var svært i midten af 1900-tallet, da byen voksede kraftigt, mens forældede regler forhindrede rationel planlægning. I 1947 blev der fremlagt en vision for hovedstadens udvikling, den såkaldte ”Fingerplan”, men først 60 år senere blev en vedtaget plan for den overordnede planlægning realiseret. Trafik & Veje […]
60 års forsinket fingerplan for megabyen København Read More »
Til tider Fyns vigtigste Tilbage i tid var de vejfarendes største problemer ikke dårlige veje, men vandløb og sumpede enge. Her lå Odense Å øst for Odense som en stor, sølvglinsende forhindring. Kun ved Åsum var åen passérbar og faktisk det eneste sted over Odense Å, indtil Møglebro omkring år 1200 rejstes for enden af
Da arbejdspladserne kom til Industriparken Meget længe var Ballerup-Måløv Kommune en landkommune. Jernbanen til København havde siden 1879 givet forbindelse til hovedstadens arbejdspladser, men trafikken om morgenen gik kun den ene vej. I første halvdel af 1900-tallet kom der ikke de store arbejdspladser eller fabrikker til Ballerup.Det ændredes, da Ballerup fik sit første industrikvarter, Industriparken.
Industribyen Ballerup Read More »
Harald K. Hansens erindringer Redigeret af Jørgen Burchardt. Harald K. Hansen skrev sine livserindringer i 2015, hvor første del desuden indeholder en familiehistorie herunder faders arbejde som gartner på skiftende herregårde. De vejhistoriske dele er sammenskrevet og bringes sammen med udvalgte billeder fra hans billedsamling. Vejhistorie nr. 36, 2020, s. 17-28.
Ingeniør ved byggeriet af de første motorveje over Sjælland Read More »
Få danskere har haft den glæde at forme de store bygningsværker, som kommer til at pryde de danske og udenlandske landskaber i generationer.Klaus H. Ostenfeld er én af dem. Vejhistorie nr. 34-35, 2019, s. 3-17.
Brobyggeren Klaus H. Ostenfeld Read More »
Industriens udflytning og modernisering i efterkrigsårene København var i lang tid Danmarks dominerende industriby, hjemsted for de vigtigste virksomheder, som arbejdere kørte eller gik til fra nærliggende boligkvarterer.Byens position ændrede sig efter 2. verdenskrig, da den hurtige vækst tog fart i de omkringliggende kommuner. I midten af 1960’erne var deres industriområder større end hovedstadens, og
“Ingen bånd der binder mig…” Read More »
100 års mislykkede planer Den korte afstand mellem Jylland og Fanø gør det oplagt at bygge en bro.I 1913 foresloges en bro på et borgermøde, og i 1933 publiceredes et konkret forslag.Idéen k stor opbakning, og mange arbejdede på at realisere den. Der udarbejdedesforstudier, ingeniører tegnede projekter, borgere diskuterede, politikere og embedsmændforberedte beslutninger, og erhvervsvirksomheder
Esbjerg Kommune havde vedtaget at indgå i selskabet A/S Fanø-broen med henblik på at bygge og drive en 1,3 km lang bro. Trafikprognoser viste, at en broafgift ville kunne betale for opførelsen.Skridtet med betalingsbro var enden på et langt forløb, hvor skiftende regeringer havde haft modstridende holdninger til broen. Undertiden havde den ansvarlige minister været
Betalingsbro til Fanø Read More »
Trafikplanlægning har altid engageret folk. Det var også tilfældet i 1924, hvor Københavns centrale plads, Rådhuspladsen, var til diskussion. Anledningen var, at byens sporvejsdirektør ønskede at få nedlagt sporvejenes central på Rådhuspladsen. Sporvognene havde i 12 år været samlet ved centralen, hvor en række sporvejslinjer løb sammen. Det lettede omstigningen, at man uden besvær kunne
Parkering skal ikke være en offentlig opgave Read More »
Fra forslag til Lillebæltsbro i 1855 til realiseringen i 1935 Begrebet disruption introduceredes i 1995 om ny teknologi, som i løbet af kort tid helt eller delvist kan ændre bestående forretningsformer. Ændrede vilkår kan især ramme store infrastrukturprojekter, som planlægges over mange år, og hvor der tillige fra indvielse til infrastrukturens sidste anvendelse kan gå
Disruption og planlægning af store infrastrukturprojekter Read More »
Planning of large infrastructures under changing paradigms Bridge building during the time of transition from horse to motor, 1855–1935 Store infrastrukturprojekter binder store områder sammen. Men at planlægge et projekt er ikke ligetil. Det er en væsentlig beslutning, fordi infrastrukturen vil eksistere i 80 år eller mere, og mange forudsætninger kan ændre sig inden for
Planning of large infrastructures under changing paradigms Read More »
