Artiklen viser, hvorledes danskernes mulighed for at spise ost har skiftet over tid. Det har taget mange år at nå til det store udbud af oste, selvom vi påvore breddegrader har kendt til ost i mange tusinde år.Ost er imidlertid på en måde historieløs. I lighed med andre fødevarer findes der ingen fysiske efterladenskaber, og […]
Ostens danske kulturhistorie Read More »
Dette papir diskuterer den offentlige bevidsthed om de trusler, som pesticider udgjorde i midten af det 20. århundrede. Den fokuserer på Rachel Carsons bog Silent Spring, som ved sin udgivelse i Danmark i 1963 sendte et wake-up call via en skarpskåret dokumentation af trusler mod naturen. Artiklen analyserer holdningerne til farer fra pesticider udtrykt af
Efter blot ni år i Måløv fik kemifabrikken Cheminova afleveret et minde til eftertiden: Imange år fremover står et pumpeværk, som også kommende generationer kommer til at betale for. Det er en hektisk historie med fabrikationen af pesticider i centrum. Virksomheden blev smidt ud af Gladsaxe kommune, da den ikke ville etablere et rensningsanlæg. Den
Cheminova – en miljøforurener i Måløv Read More »
Stålskrot er et af de mest genbrugsmaterialer. Det bruger cirka 35 procent mindre energi og reducerer udledningen af drivhusgasser med op til 87 procent.Anvendelsen af skrot er dog ikke uproblematisk, og ophobning af kvalitetsforringende stoffer er blevet en stigende trussel mod dets anvendelse og levedygtighed som “råmateriale” til stål.Som stålværk i et land uden jernmalm
Recycling Scrap for Steelmaking: The case of the Danish Steel Rolling Mill Read More »
Many systems for large-scale industrialized building in precast concrete were developed in the beginning of the post-war period after the Second World War. One of the most important systems was constructed by the Danish company Larsen & Nielsen.Thanks to intensive development work, it was possible to switch to industrial construction of houses in just 15
The cheese dairy workforce 1840-1930 I mange hundrede år stod kvinder for fremstillingen af ost. Dette mønster ændrede sig, da produktionen af mælkeprodukter industrialiseredes. Da produktionsenhederne blev større i midten af 1800-tallet, kom mænd ind i erhvervet. De første år hjalp de til med tunge og mekaniske opgaver. Efter et par årtier overtog de også
Offentlig regulering af giftproduktion og miljøforurening i historisk perspektiv De syntetiske pesticider kom til Danmark i 1940’erne, hvor landmænd og gartnere fik nye forunderlige midler i hænderne. Ukrudt og skadedyr kunne sprøjtes væk. Historier om de nye kemiske super-agenter rygtedes hurtigt. Alle landmænd og gartnere hørte om de ventende fremskridt; ingen kendte de negative konsekvenser
Syntetiske pesticider og Cheminova 1943-1954 Read More »
En generationsforureners første år Generationsforureninger dækker over de forureninger, der koster mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense. En anden fællesnævner er, at de vil udgøre et problem i mange generationer fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem. Her bringer vi historien om Cheminova på Sydmarken i Søborg, som efterlod sit
Cheminova i Gladsaxe Read More »
The status of their conservation, rebuilding or demolition Industrielle bygninger er under en højere trussel for nedrivning end andre typer bygninger af fire hovedårsager: (1) Deres funktion ændres. Ældre beboelsesejendomme bevarer deres oprindelige funktion og bevarer deres arkitektoniske værdier på trods af renovering af deres interiør og nogle mindre tilbygninger. Originale industribygninger har derimod særlige
What about industrial buildings? Read More »
The history 1898-2000 Bessemer-processen til fremstilling af billigt stål af høj kvalitet ændrede stålbranchen i løbet af få år. Forvandlingen var imponerende. Statistikken for amerikansk produktion af stål fortæller om udviklingen. I 1876 blev der produceret omkring 541.000 tons og i 1915 var stigningen over de 30 år 37 gange til omkring 20.000.000 tons.Byggebranchen fik
The wire nails revolution Read More »
How culture, education, and technology formed the transition of the labour force behind dairy production 21 s. Paper for the European Social Science History Conference 2020, Leiden, the Netherlands March 2020.
Da arbejdspladserne kom til Industriparken Meget længe var Ballerup-Måløv Kommune en landkommune. Jernbanen til København havde siden 1879 givet forbindelse til hovedstadens arbejdspladser, men trafikken om morgenen gik kun den ene vej. I første halvdel af 1900-tallet kom der ikke de store arbejdspladser eller fabrikker til Ballerup.Det ændredes, da Ballerup fik sit første industrikvarter, Industriparken.
Industribyen Ballerup Read More »
Limitations on technical constructions Historie handler ofte om succeshistorier. Dette papir er det modsatte – det vil analysere kollapsede broer, hvor et vigtigt led i transportnettet pludselig forsvinder. Der er et bredt udvalg af årsager til kollapsene: nogle har fabrikationsfejl og designfejl eller dårlig konstruktion kombineret med dårlig vedligeholdelse, mens andre kollapser efter oversvømmelser, brande,
The history of bridge collapses Read More »
The introduction of pre-stressed concrete, 1945-1970 Introduktionen af nye teknologier til bygningskonstruktioner er afhængig af den enkeltes evne til at forstå og bruge nye materialer og værktøjer på nye måder. I den moderne æra kan ideer spredes gennem videnskabelige artikler og bøger, og viden kan organiseres i internationale virksomheder, der er beskyttet af patenter.For at
Innovation in the modern Australian concrete building business Read More »
The case of prestressed concrete Hvordan udvikler nye produktionsmetoder som følge af opfindelser sig til praktiske anvendelser?Denne case beskriver innovationsprocessen for forspændt beton i Danmark 1939-52. Dette er opnået gennem nye materialer, nye produktionsmaskiner, ændrede beregningsmetoder, nye myndigheders godkendelsessystemer og nye organisatoriske rammer omkring planlægning. Viden blev spredt hovedsageligt fra Tyskland og Frankrig, og sekundært
From invention to production Read More »
Social, Economic And Cultural Dimensions Of Danish Cheeses Det har taget mange år at opnå dagens høje forbrugsniveau af ost, selvom vi på vores breddegrader har haft ost i tusinder af år. Danskernes muligheder for at spise ost har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling i landbruget, handelsmønstre, konjunkturer og konkurrence fra andre
A 150-year shift in cheese tastes Read More »
15 års forceret teknologiudvikling 1945-1960 Danmark stod efter 2. Verdenskrigs afslutning med et stort behov for nye boliger, samtidig med at der skulle bygges fabrikker og institutioner til det velfærdssamfund, som mange drømte om. Takket være et intensivt udviklingsarbejde lykkedes det at omstille til industrielt byggeri på blot 15 år, og således blev det muligt
Vejen til det industrielle byggeri Read More »
Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne Effektive måleinstrumenter er nødvendige ved al produktion. I vejsektoren er de grundlaget for at udvikle og vedligeholde veje mest økonomisk.Dette er en teknologihistorie omkring en af sektorens vigtige instrumenter, faldloddet, som var blandt de genstande, som Danmarks Tekniske Museum overtog, da Danmarks Vej- og Bromuseum blev nedlagt i
Faldloddet – et måleinstrument for vejes bæreevne Read More »
Standardization and Cartelization in the Interwar Period Examples from the metal industries in the foundation of the international market under the influence of dominating cartels Markedet for jernprodukter i Nord- og Centraleuropa blev kontrolleret af karteller domineret af tyske virksomheder i lange perioder. Den internationale konkurrence blev reduceret gennem aftaler til fordel for et stærkt
Standardization and Cartelization in the Interwar Period Read More »
Stålets mænd Det Danske Stålvalseværk 1940-1962 Det Danske Stålvalseværk 1940-1962” for første gang om værkets først 22 år. Det hele begyndte på en bar mark eller rettere et opfyldt hav. Stålvalseværket leverede en god del af grundlaget for velfærdssamfundet. Om etableringen af Det Danske Stålvalseværk samt om de første 22 år i værkets historie. Den
Lydpotter, arbejde og ledelse Walker Danmark – fra håndværk til multinational business Historien har især fokus på de sidste 30 år, hvor den danske virksomhed inden for reservedele til biler blev en del af en international koncern.Det vises hvorledes amerikansk historie indvirker på den danske, og hvordan globaliseringen i erhvervslivet sker gennem en tæt integration
Lydpotter, arbejde og ledelse Read More »
Scrap for steelmaking 1950-2000 Impacts from changing technologies in the steelworks and iron industry En meget stor andel af stålproduktionen på verdensplan er nu lavet af skrot. Det er verdens mest anvendte genbrugsmateriale med 366 m tons i 2000 – mere end alle andre materialer.Flere teknologier kan bruges til at fremstille stål af skrot, men
Scrap for steelmaking 1950-2000 Read More »
Da ost blev for alle 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri Hoved’personen’ i denne bog er stormejeriet Brørup Mejeri, som blev etableret efter sammenslutningenaf tre mindre mejerier i 1952 til Brørup Omegns Andelsmejeri. Dette mejeri fik på flere måder stor betydning for hele landets mejerihistorie.Det er imidlertid svært at forstå mejeriets betydning, hvis ikke
Da ost blev for alle Read More »
Sommer hele året Signalement af den danske fjernvarme Fjernvarme er i dag den mest betydende opvarmningsform i Danmark. Mere end halvdelen af landetsboliger får varmen leveret ’ind ad døren’, så der er tale om en meget vigtig del af samfundet. Artiklen giver et lille indblik i fjernvarmens verden, som i bogstaveligste forstand ofte er skjult.
Sidste danskbyggede bus. Undersøgelse af Aabenraa Karrosseri. Rapport Museet på Sønderborg Slot i samarbejde med Institut for Sønderjysk Lokalhistorie 2004, 315 s.
Sidste danskbyggede bus. Read More »
Industrikulturens bevaring . Erfaringer fra fire museers indsamling ”Museet har løbende modtaget genstande fra borgere i kommunen, hvilket vi værdsætter. Museets indsamlingspolitik er stadig såkaldt passiv indsamling, hvor princippet er, at vi modtager stort set alt det, der gives til museet. Det vil på længere sigt give pladsproblemer på museet, men endnu er der (lidt)
Industrikulturens bevaring Read More »
Skrotbaseret stålproduktion Det Danske Stålvalseværk som Danmarks største genbrugsvirksomhed 1942-2002 Det er naturligt at genbruge stål. Det er baggrunden for mange af verdens stålværker, idet omkring 44 % af verdens stål i dag fremstilles på basis af skrot. I artiklen fortælles den danske historie. Årbog for Teknisk Museum 2002, 2004. S. 6-21.
Skrotbaseret stålproduktion Read More »
Bus – konstruktion og anvendelse. Samspillet mellem kunde og producent i en tid med hastig teknologisk forandring Brochmann-seminaret, Norsk Teknisk Museum, Norge 2004.
Bus – konstruktion og anvendelse. Read More »
Vejen til det globale Industriudvikling siden 1950 Folkeuniversitetet, Ålborg 28. oktober 2004.
Vejen til det globale Read More »
Grenå Mejeri – mellem håndværk og industri Museumsforeningen, Djurslands Museum 4. oktober 2004.
Grenå Mejeri – mellem håndværk og industri Read More »
Vil en national arbejdskultur overleve i internationale koncerner? Den danske kultur i det globale samfund Fagligt orienteringsmøde, DKM, Fuglsø 19.-21. november 2003.
Vil en national arbejdskultur overleve i internationale koncerner? Read More »
Landets mest sammensatte og omskiftelige arbejdsplads? Livet på en arbejdsplads med mange kulturer Nyere Tid nr. 25, 2003, s. 6-8.
Landets mest sammensatte og omskiftelige arbejdsplads? Read More »
Exhaust systems for the European aftermarket 1950-2000 First International Conference on the History of Transport, Traffic and Mobility. Proceedings. Eindhoven 2003
Exhaust systems for the European aftermarket 1950-2000 Read More »
The industrial heritage in the 21.th century New conditions for the work of preservation Museums and the Industrial Heritage. November 2003.
The industrial heritage in the 21.th century Read More »
The Cultural Heritage in the 21.st. Century TICCIH XII International Congress, Catarineburg, Rusland. 10.-17.. juli 2003.
The Cultural Heritage in the 21.st. Century Read More »
En arbejdsplads – mange kulturer Livet på og omkring Flyvestation Vandel Vejle Amts Årbog 2002, s. 50-68. Flyvestation Vandel skulle nedlægges. Det er en drastisk begivenhed for en egn, som har haft flyveplads siden tyskerne besatte området under 2. verdenskrig. Men ser man nærmere til, er der gennem årene også sket store forandringer internt på flyvepladsen.
En arbejdsplads – mange kulturer Read More »
Walker Danmark 1935-2002 En virksomheds vej til international integration 65 s. Rapport. Middelfart Museum 2002.
Walker Danmark 1935-2002 Read More »
Historiens lange tråd NKT Trådværket 1899-1999 Om NKT Trådværkets historie fra dets grundlæggelse i 1899 og frem til vore dage, om dagligdagen for de mennesker der arbejdede på fabrikken og om arbejdsmiljøets udvikling i dansk jernindustri. Bogen er baseret på et indsamlingsprojekt for Middelfart Museum, hvor jeg udførte en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem
Historiens lange tråd Read More »
Den sidste ost Brørup Mejeri februar 1999 De danske mejerier havde igennem længere tid været i en fase med konsolidering, og i slutningen af 1990’erne gik udviklingen særlig stærkt. Etableringen af et stort supermejeri i Taulov betød, at mange mindre mejerier blev lukket. Et af disse mejerier var Brørup Mejeri, som engang var Nordens største
Signalement af den danske fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Dette er en afrapportering til kolleger i museumsverdenen. Nyere Tid,
Signalement af den danske fjernvarme Read More »
TNKT 100 år Tusinder af flittige hænders værk En af landets største koncerner fejrede 100 års jubilæum, og jeg blev hentet ind for at skrive firmaets nyere historie. Hovedvirksomheden var trådværk for den opblomstrende elektrificering af Danmark, men senere knopskød koncernen med støberier, fabrikker for elektriske isolerede kabler, fremstilling af armaturer og meget mere. Meget
Signalement af den danske fjernvarmeindustri En aktuel beskrivelse af værker og følgeindustri For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg
Signalement af den danske fjernvarmeindustri Read More »
Billeder. NKT Trådværket For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes genstande til Middelfart Museum og
Billeder. NKT Trådværket Read More »
Indtryk og indblik Trådværket NKT Middelfart marts 1997 For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes
Indtryk og indblik Read More »
Søm og skruer Nutidsdokumentation af en storindustri i jernindustrien For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig
Fjernvarmens folkelige gennembrud For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg et grundlæggende indblik i værkernes liv og historie, som
Fjernvarmens folkelige gennembrud Read More »
Danmarks første fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg et grundlæggende indblik i værkernes liv og historie, som
Danmarks første fjernvarme Read More »
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev dokumenteret gennem et
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre Read More »
Tovværk binder landet sammen Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte. Nyere Tid nr.
Tovværk binder landet sammen Read More »
Guldfeber og strukturtilpasning Fra naturfiber til syntet i tovværksindustrien 1950-1996 Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og dette paper analyserer branchens historie ud fra feltarbejdet på de eksisterende virksomheder
Guldfeber og strukturtilpasning Read More »
L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Maskiner og bygninger En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev
L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Read More »
Bindegarn og tovværk Lyndokumentation af L.P. Weidemann A/S En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev
Bindegarn og tovværk Read More »
Den danske tovværksindustri Rapport om undersøgelse Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte.
Den danske tovværksindustri Read More »
Arbejdsliv og ny teknologi Vilh. Langes Tobaksfabrik, Slagelse, 1873-1966 Mit speciale fra Københavns Universitet blev bearbejdet til en bog. Titlen henviser til, at 1800’tallets arbejdspladser fyldt med mennesker erstattedes af arbejdspladser med mange maskiner. De få maskinpassere havde ikke mere det menneskelige samvær, som tidligere havde domineret deres arbejdsliv. Materialet var baseret på mit feltarbejde
Arbejdsliv og ny teknologi Read More »
Nye tider – nye udfordringer Museer/arkiver og teknologihistorien Der var nye udfordringer, når museer ikke kun skulle beskæftige sig med den gamle bonde- og købstadskultur men også skulle beskæftige sig med store virksomheder med komplicerede og ofte store anlæg i en international verden. Paper til konference om Dansk Teknologihistorie 1994. 14 s.
Nye tider – nye udfordringer Read More »
Dokken Museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret og vedligeholdt efter gamle arbejdsmetoder.
Og sangen forsvandt. Arbejdet kultur 1870-1970 Tobaksarbejdet på Vilh. Langes Tobaksfabrik Mit speciale fra Etnologi på Københavns Universitet. Titlen henviser til, at 1800’tallets arbejdspladser fyldt med mennesker erstattedes af arbejdspladser med mange maskiner. De få maskinpassere havde ikke mere det menneskelige samvær, som tidligere havde domineret deres arbejdsliv. Materialet var baseret på mit feltarbejde omkring
Og sangen forsvandt. Arbejdet kultur 1870-1970 Read More »
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Et led i forberedelsen af et stort museum ved Orlogsværftets tidligere anlæg var indsamling af viden. Her samledes tidligere medarbejdere ved værftet fag for fag for at fortælle om deres erfaringer om deres arbejde. Nyere Tid, nr. 6 december 1993, s. 6-9 (medforfatter).
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Read More »
Industri & håndværk Genstande og oplysninger på Danmarks museer I mangel af en internetbaseret adgang til museernes registre udgav de danske museers Industri- og Håndværkspulje en registrant til materiale på de danske museer. Registranten var ordnet emnevis. Industri- og Håndværkspuljen/Kulturbøger 1993. 80 s.
Industri & håndværk Read More »
Museumscenter Dokøen Udkast til projekt for museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret
Museumscenter Dokøen Read More »
Industrien på museum De antikvariske opgaver omkring industrien Der havde gennem 1980’erne været en stigende interesse for industrihistorie. Museerne var dog endnu ikke klar til at bevare og formidle denne historie, hvilket manuskriptet stillede forslag til. Manuskript 52 s. 1990. Uddelt på konference.
Industrien på museum Read More »
Før og nu. Tulip Faaborg 1888 – 1988 Jubilæumsskrift for Faaborg-egnens største virksomhed. 1988. 24 s.
Før og nu. Tulip Faaborg 1888 – 1988 Read More »
Medicin og helbredelse Fåborg Løve Apotek 150 år Fåborgs apotek blev 150 år, og det gav anledning til at skrive en bog om medicinens lokale historie set fra Sydfyn med kloge koner og brug af lokale urter. Apotekets eget liv blev beskrevet fra starten. Materialet bygger i stor udstrækning på materiale, som en provisor på
Medicin og helbredelse Read More »
Fabrik Arbejdsmandens historie i 100 år Fabriksarbejdernes hverdag på arbejspladsen igennem de seneste 10 år skildres gennem erindringer, fotografier og beretninger. De viser mange og vidt forskellige typer af arbejdspladser landet over. Den teknologiske udviklilng og dens betydning for arbejdsmændenes indgår også, sammen med arbejdsfællesskabet og solidariteten. Forlaget Fremad 1982. 112 s.
De nye tider Hvordan industrialiseringen forandrede vores dagligdag De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. I bogen er jeg forfatter til afsnittene om Den industrielle produktion, Billedalbummet og Interview. Redigeret af Finn Arvid Olsson, Jørgen Buchardt og Geert
Vi lærte at arbejde Arbejderklassens lokalhistorie – 23 arbejdere fortæller fra sit liv og sin by Indsamlingen af erindringer i Køge resulterede i en lang række gode beretninger, hvor et større udvalg indgår i denne bog. Den har fokus på arbejdet med de store arbejdspladser Codan Gummi, Junckers Savværk og Collstrop Imprægneringsanstalt i spidsen. Forlaget
Vi lærte at arbejde Read More »
A/ S J. Smiths Papfabrik Planer for et arbejdende fabriksmuseum Smiths Papfabrik – eller som den hedder i dag – Bruunshaab Papfabrik, mødte jeg ved min registrering af ældre industrier i to nordjyske amter. Sammen med en gruppe studerende og en lærer fra arkitektskolen i Aarhus arbejdede vi på at få papfabrikken bevaret, og artiklen
A/ S J. Smiths Papfabrik Read More »
Industrialismens kraftmaskiner i Viborg Amt Artiklen viser en oversigt over de forskellige kraftmaskiner i Viborg Amt siden industrialismens begyndelse. Der var en del vandmøller til at give drivkraft til f.eks. kraftkrævende industrier. Til eksempel Brunshåb Papfabrik, som endnu i dag delvist drives af vandkraft. Herefter følger vindmøller, inklusiv de mere moderne møller, dampmaskiner, petroleumsmotorer m.v.
Industrialismens kraftmaskiner i Viborg Amt Read More »
Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv Alle større industrier har siden 1898 fået sine fabriksbygninger vurderet, hver gang en forsikring skulle tegnes eller justeres. Arkivet er indsamlet og findes på Statens Arkiver. Industrialismens bygninger og boliger, Det industrielle miljø. Nr. 2, 1976, s. 26-31.
Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv Read More »
