Tidsskriftet ”Trafik & Veje” fejrer 100 år i 2024. Det hed ved starten ”Dansk Vejtidsskrift”, da landets veje skulle tilpasses det nye køretøj, bilen. Initiativet blev taget i et samarbejde mellem bilejerne i FDM og forskere på Den Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU). Siden har forskere skrevet om, hvordan man burde lave veje, og praktikerne […]
Starten på Dansk Vejtidsskrift Read More »
En generationsforureners første år Generationsforureninger dækker over de forureninger, der koster mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense. En anden fællesnævner er, at de vil udgøre et problem i mange generationer fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem. Her bringer vi historien om Cheminova på Sydmarken i Søborg, som efterlod sit
Cheminova i Gladsaxe Read More »
Limitations on technical constructions Historie handler ofte om succeshistorier. Dette papir er det modsatte – det vil analysere kollapsede broer, hvor et vigtigt led i transportnettet pludselig forsvinder. Der er et bredt udvalg af årsager til kollapsene: nogle har fabrikationsfejl og designfejl eller dårlig konstruktion kombineret med dårlig vedligeholdelse, mens andre kollapser efter oversvømmelser, brande,
The history of bridge collapses Read More »
Have the Good Times for Transport History Ended? A Scientometrical Study of Danish Transport History Hovedspørgsmålet til denne artikel er: Hvordan har forskningen i dansk transporthistorie udviklet sig over tid? Hvor stærk har forskningsaktiviteten været, og hvilke emner, teorier og metoder er brugt? En scientometrisk metode er anvendt som grundlag for denne undersøgelse. Dette er
Have the Good Times for Transport History Ended? Read More »
Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben Open Access gennem forfatterarkivering af manuskripter medfører, at forskere spilder tid, og at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler i artiklerne. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-open-access-er-gift-for-videnskaben Altinget, 27. april 2016.
Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben Read More »
Forskerbetalt Open Access giver mindre og dårligere forskning Det er den omvendte verden, at forskerne skal bruge af deres sparsomme forskningsmidler til at få publiceret deres artikler via Open Access. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/forsker-tvungen-open-access-giver-daarligere-forskning Altinget.14. april 2016.
Forskerbetalt Open Access giver mindre og dårligere forskning Read More »
Researchers outside APC-financed Open Access Implications for scholars without a paying institution Artikelbehandlingsafgiften (APC) finansieret Open Access er en publikationsmodel, der giver øjeblikkelig og gratis adgang til videnskabelige artikler. Mere end halvdelen af verdens Open Access-artikler udgives efter dette koncept. Men en bivirkning af modellen er, at forskning ikke publiceres, hvis forskere ikke kan betale
Researchers outside APC-financed Open Access Read More »
Samarbejde. De danske museers puljer Danske museer arbejder i uofficielle netværk, de såkaldte puljer. Bogen viser det dynamiske samarbejde om herregårde, fiskeri, mad, industri og meget andet. Kan læses på e-Reolen digitial udgave. Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen, Organisationen Danske Museer 2014, 88 s.
Samarbejde. De danske museers puljer Read More »
Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Rapporten viser, at kun 2 % af danske videnskabelige tidsskrifter fungerer på internationalt professionelt niveau. Derimod må forskere udføre frivilligt typografarbejde o.l. ved mere end en tredjedel af landets over 200 tidsskrifter. Der gives samtidig en omfattende beskrivelse af den danske branche samt et
Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter Read More »
T2M Bibliography 2011 Jørgen Burchardt, Ralf Roth and Stefan Tetzlaff (red.): T2M Bibliography 2011. 2012.
T2M Bibliography 2011 Read More »
Nedskæringer uden åben diskussion 6 % færre forskningsmidler – visse fag taber yderligere 30 % forskning Forskningsfrihed? Juni 2012,
Nedskæringer uden åben diskussion Read More »
Open Access – en trussel mod videnskaben Når de videnskabelige forlag om få år leverer alle deres udgivelser i digital form, har forskningsbibliotekerne ikke længere nogen berettigelse. Samfundet vil kunne spare 400 millioner kroner, som eksempelvis kan gå til at styrke forskningen. Men i stedet risikerer forskningsverdenen at miste et beløb i samme størrelsesorden. Landets
Open Access – en trussel mod videnskaben Read More »
Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag fra Danske Videnskabsredaktører Der er stor samfundsnytte ved at lægge danske tidsskrifter gratis på nettet. Denne rapport fremlægger et forslag til hvorledes det kan gøres på en bæredygtig måde. Foreningen af Danske Videnskabsredaktører og Forlaget Kulturbøger 2011, 28 s.
Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Read More »
Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater Forslag til en grundig undersøgelse af Open Access Bogen advarer mod bibliotekssektoren, som med alle midler – inklusiv de mere tvivlsomme – forsøger at få gennemført en Open Access politik til fordel for bibliotekerne. Bogen viser, at Open Access som en generel politik ikke kan betale sig
Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater Read More »
Open Access er bibliotekernes redning Ugeskrift for Læger 2011; 173(6), s. 451-.
Open Access er bibliotekernes redning Read More »
Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling Arkæologer råder over alle de nye fantastiske muligheder for digital kommunikation. Samtidig presses de af krav om at deres værker skal være gratis, skal publiceres internationalt og af høj akademisk kvalitet. Især arkæologerne på museerne er under pres. Artiklen opfordrer arkæologerne til at være agtpågivende og aktive i den
Arkæologiens udfordringer i forskning og forskningsformidling Read More »
Can independent and qualified science communication survive in a time dominated by institutional interests? Kvalitetskontrol for forskning har været udført af uafhængige akademiske tidsskrifter. Dette system er truet, fordi konkurrerende universiteter og biblioteker kæmper for deres mission på måder, der har negative konsekvenser for disse tidsskrifter. Statslig indgriben kan sikre deres fortsatte eksistens men sandsynligvis
Metoder i arbejdslivet Forskningens veje til indsigt – 2 Antologi om metoder til at studere arbejdslivet. Pernille Tanggaard Andersen, Michael Pedersen, Anders Buch og Jørgen Burchardt (red.) Syddansk Universitetsforlag/Tidsskrift for Arbejdsliv 2010, nr. 1. 104 s.
Metoder i arbejdslivet Read More »
Slut med populærvidenskab Populærvidenskab er yderligere under et kraftigt pres, og vil muligvis næsten forsvinde inden forde næste år.Det er i hvert fald konsekvensen, hvis bibliotekarerne i Styrelsen for Bibliotek og Medier får heldtil at få Videnskabsministeriet til at gennemføre deres forslag Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark, som de udsendte i maj.I
Slut med populærvidenskab Read More »
Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Hvis forskerne havde bestemt over forskningsformidlingen, ville Danmark have været et af verdens mest innovative lande inden for området. Vi ville have haft forlag og internet-firmaer af internationalt format med en betydelig eksport, og befolkningen og erhvervslivet ville have gavn af en let adgang til forsknings-resultater via nettet. Vel at
Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Read More »
Mere tvang og styring på vej til forskerne Fremover vil forskerne miste endnu mere af deres frihed. De skal tvinges til at brugeforskningsmidler på at få deres forskning formidlet – uden at få midler til denne opgave.De bliver også frataget copyright til deres eget arbejde. Forskningsfrihed?, juni 2010.
Mere tvang og styring på vej til forskerne Read More »
Personaliseret information Emnesystematik bag kommunikation af videnskabelig information på Internettet Med relativt små midler kan en emnesystematik udvikles til brug hos en videnskabelig nyhedstjeneste. Med eksempel fra Nyt om Arbejdsliv fortælles hvorledes man ”quick and dirty” kan udarbejde en emnesystematik. Den er blevet en central del af hjemmesidens systemarkitektur, hvorved mere end 100.000 personer hvert
Personaliseret information Read More »
Barrierer for Open Access Hvorfor al videnskab af kvalitet endnu ikke er på nettet For mere end 15 år siden blev de første videnskabelige tidsskrifter gratis tilgængelige på Internettet. Der har siden været ført kraftige kampagner for Open Access, som fænomenet nu kaldes. Imidlertid er kun en mindre del af videnskaben blevet Open Access, på
Barrierer for Open Access Read More »
Selskaber og tidsskrifter Forskningsformidlingens infrastruktur Der er mange aktive institutioner i det danske samfund, som udfører den vigtige samfundsopgave at formidle forskningsbaseret viden: Mere end 300 forlag, 600 tidsskrifter og 500 videnskabelige selskaber. Syddansk Universitetsforlag 2007. 484 s.
Selskaber og tidsskrifter Read More »
Fra universitet til samfund Forskningsformidlingens infrastruktur Hvordan får vi bedst spredt forskningen fra universiteterne og ud i det danske samfund? Det har bilagsbind til “Hvidbog om dansk forskningsformidling” en skarp analyse af. Det er først i de seneste år, at spredning af viden for alvor er blevet et videnskabsfelt i sig selv. Knowledge management kaldes
Fra universitet til samfund Read More »
Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Den nye informationsteknologi giver store muligheder for at sprede videnskabelige resultater. Hvidbogen giver sit bud på, hvorledes det er muligt at øge danske forskeres synlighed. Den bygger på en skarp analyse af den aktuelle formidling. Vi lever i en foranderlig tid, hvor viden er nødvendig for et velfungerende
Hvidbog om dansk forskningsformidling Read More »
The Design of Roads as a Craft The role of research, experiments and experiences in road construction from 1880-1960 Bygning af veje har aldrig været baseret på en eksakt videnskab. Helt fra begyndelsen var eksperimenter og evidensbaseret viden af stor betydning.Dette papir omhandler de nye udfordringer, da motorkøretøjer kom i brug omkring 1900. For det
The Design of Roads as a Craft Read More »
Web-baseret systemudvikling Teknik, arkitektur og metode Kompetencenetværket om web-teknologier i Dansk IT skulle afholde en konference om programmering, og her præsenterede jeg server side programmering i PHP og Microsofts ASP.NET. Det var samtidig en præsentation af Open Source programmer, som i princippet var gratis. For at vise mulighederne i et gratis program præsenteredes Nyt om
Web-baseret systemudvikling Read More »
Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed Analyse af vidensspredning og videndeling set ud fra artikler, bøger og personlige netværk Forskningsverdenen er opdelt i mange forskellige fagområder, hvori kultur og handlemåder er vidt forskellige. Det er derfor frugtbart at benytte metaforer fra økologien, når forskningens indre sammenhænge og handlinger skal analyseres og forstås. Med empirisk materiale i forskningsformidlingen 2004
Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed Read More »
Dansk arbejdslivsforskning Forskere og ressourcepersoner Fortegnelse over landets forskere og ressourcepersoner inden for området arbejdsliv. Mere end 500 personer er beskrevet med viden om arbejdspladser, arbejdsmarked og arbejdsmiljø. Center for Studier i Arbejdsliv/Syddansk Universitetsforlag 2006. 122 s.
Dansk arbejdslivsforskning Read More »
Applikationsudvikling i små og mellemstore virksomheder ASP.NET, PHP og alt det andet. WEb-baseret systemudvikling – teknik, arkitektur og metode Ingeniørforeningen i Danmark d. 27. maj 2004.
Applikationsudvikling i små og mellemstore virksomheder Read More »
A Researchers Paradise High Quality Services on the Internet Proceedings from Networked Learning International Conference 2002, s. 343-351, The University of Sheffield.
A Researchers Paradise Read More »
Videnskab på nettet “Videnssamfund” – et redskab til faglig kommunikation Dansk Magisterforening 25/1 2001.
Videnskab på nettet Read More »
Archiving the Internet How to collect historical sources for the future XVth International Conference of the Association for History and Computing. New methodologies for the new millennium, Poland 28-31 August 2001.
Archiving the Internet Read More »
Community and communication A new media for historians. A virtual professional community XVth International Conference of the Association for History and Computing. New methodologies for the new millennium, Poland 28-31 August 2001.
Community and communication Read More »
Hvilken viden skal mistes Nye bevaringsstrategier for det post-industrielle samfunds kulturarv Paperet blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var blevet realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges: lovgivningen skulle justeres, tekniske
Hvilken viden skal mistes? Read More »
Which knowledge had to be lost? New preservation strategies for the cultural heritage in post-industrial societies Artiklen blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges:
Which knowledge had to be lost? Read More »
Verdenshistoriens største hukommelsestab Bok og Bibliotek nr. 3, Oslo 2001 s. 24 – 27.
Verdenshistoriens største hukommelsestab Read More »
Verdenshistoriens største hukommelsestab Søndag Aften Februar 2001, www.cultur.com/2001/0298.html (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web).
Verdenshistoriens største hukommelsestab Read More »
Den digitale kulturarv forsvinder Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-118.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web).
Den digitale kulturarv forsvinder Read More »
Hvor stort er det danske Internet? Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-119.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Hvor stort er det danske Internet? Read More »
Danske model for indsamling fra Internettet Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-120.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Danske model for indsamling fra Internettet Read More »
Kulturarw3 – et svensk forbillede Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-121.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Kulturarw3 – et svensk forbillede Read More »
Institution for dynamisk indsamling af Internettet Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-122.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web) .
Institution for dynamisk indsamling af Internettet Read More »
Altid 99,9% Groupcare og det danske marked for groupware Internettet gjorde det muligt at samarbejde på trods af geografiske afstande. Et af datidens førende firmaer var Groupcare, som jeg udarbejdede en markedsanalyse for. Firmaet leveret service til bl.a. Dansk Magisterforening ligesom mange private firmaer fik deres løsning fra Groupcare. 33 s. Rapport 2000.
Altid 99,9% Groupcare og det danske marked for groupware Read More »
Museerne klar til kommunikation på Internettet I slutningen af 1990’erne var nogle museer kommet godt på internettet med en hjemmeside, men endnu manglede mange museer at benytte det nye medie. Artiklen er en opfordring til oprustning på området ved at vise gode eksempler. Danske Museer, nr. 6, 1999, s. 35-39.
Museerne klar til kommunikation på Internettet Read More »
Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering – en efterfølger til NOP-Nytt? Nordisk Publiceringsnævn havde igennem mange år udgivet NOP-Nytt, som var vigtig for nordiske videnskabelige redaktører, hvorved de kunne få kendskab til de bedste metoder til at udgive et videnskabeligt tidsskrift. Det var besluttet at nedlægge NOP-Nytt, og derfor handlede artiklen om muligheden af, at etablere et
Tidsskrift for nordisk videnskabspublicering Read More »
Det vitenskapelige tidsskrift Der var grøde i udgivelse af videnskabelige tidsskrifter takket være billig offsettryk og digital tekstbehandling. Der var behov for at hæve kvaliteten i tidsskrifterne på alle område fra en styrkelse af det redaktionelle arbejde til forbedrede distributionsmåder. Nils Petter Gleditsch , Pehr H. Enckell og Jørgen Burchardt (red.), Nordisk Ministerråd 1994 182
Det vitenskapelige tidsskrift Read More »
15 år med Nord Nytt Artiklen er mine erindringer som ansvarshavende redaktør for det nordiske videnskabelige tidsskrift Nord Nytt udgivet af NEFA Norden (Nordisk Etnologisk og Folkloristisk Arbejdsgruppe). Tidsskriftet var ellers ophørt i 1978, men vi var en mindre gruppe ildsjæle i de nordiske lande, som genoplivede tidsskriftet og fik det i fast udgivelse med
15 år med Nord Nytt Read More »
Information og dokumentation inden for Humaniora Et langvarigt kommissionsarbejde inden for referencegruppen for humaniora afsluttedes med et notat i den statslige institution for digitalisering af videnskabernes redskaber, DANDOK. DANDOK-notat nr. 15. 1992. Medforfatter.
Information og dokumentation inden for Humaniora Read More »
Netværk for humanister Idéerne bag et nordisk netværk for kulturhistorikere Visionen for at sprede videnskab digitalt konkretiseres her i et forslag til et humanistisk netværk. Det er en kopi af de mere velstående videnskabsgrenes kommunikationskanaler, som også bør realiseres for de fattigere fag. NIF, Åbo 1991. Papers nr. 1. 16 s.
Netværk for humanister Read More »
Et humanistisk netværk Visionen for at sprede videnskab digitalt konkretiseres her i et forslag til et humanistisk netværk. Det er en kopi af de mere velstående videnskabsgrenes kommunikationskanaler, som også bør realiseres for de fattigere fag. I: Humanistiske Data, nr. 2, 1991, Bergen, s. 46-50.
Et humanistisk netværk Read More »
Communication network for researchers within the humanities Præsentation omfattede mit arbejde for Nordisk Ministerråds organisation NORDINFO, Espo, Finland. Det var skitse til en digital spredning af videnskab inden for områder uden de store økonomiske midler, som især de tekniske videnskaber rådede over. Nu fandtes der mulighed for, at også humaniora kunne distribueres internationalt. I: Humanities
Communication network for researchers within the humanities Read More »
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystemer for etnologisk materiale Papir præsenteret ved seminarium om databaser och datamaskinbaserad statistik inom arkeologi och etnologi. 15 bl. 1990.
At sætte menneskelivet i kasser Read More »
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystem for etnologisk materiale I KARK (et tidsskrift for Komputerstøttet ARKæologi) beskrives mulighederne for at registrere museers genstande, så de kan findes. Artiklen var samtidig en kritik af museernes standard for registrering, “Den grønne registrant”, som ikke havde ‘opdaget’ den industrialiserede tid. KARK, 1990, s. 13-21.
At sætte menneskelivet i kasser Read More »
Kulturhistorie og informationsteknologien En oversigt over de muligheder, som tegnede sig ved brugen af den nye informationsteknologi. Databaser havde allerede samlet oplysninger om historie, og foran lå muligheden i at sprede historien digitalt. Nord Nytt, nr. 36, 1989, s. 43-51.
Kulturhistorie og informationsteknologien Read More »
Humaniora on-line En vision og programskrift om at benytte digital distribution af videnskab inden for humaniora – i lighed med den distribution, som fysikere og matematikere allerede da drog nytte af. NEFA, 1988. 15 s.
Grav hvor du står Håndbog i at udforske et arbejde Fra anmeldelse i Historie: “Bogen kan anskues ud fra to synsvinkler: som håndbog i arbejdernes lokalhistorie og som forskningspolitisk programskrift. Først må det betones, at bogen ganske givet har en betydelig mission. Som håndbog i lokalhistorie vil den sikkert blive flittigt benyttet. Der bliver givet
Fabrikken som klassesystem Overvejelser ved dokumentation af arbejdslivet For at forskningen skal kunne få et dækkende billede af en virksomhed, kræver det en analyse af dens organisationsstruktur, arbejdsfunktioner, bygninger samt kategorier af arbejdere. Artiklen nævner forskellige metoder til at bedømme en virksomhed. En af metoderne er indsamling af erindringer, som det på den tid blev
Fabrikken som klassesystem Read More »
Nordisk bibliografi for folkelivsforskere Jeg deltog i redaktion og produktion i serien NEFA Dokumentation. Heriblandt fandtes den årlige bibliografi Nordisk bibliografi for folkelivsforskere, som med en vis forsinkelse udgav en oversigt over de vigtigste publikationer udgivet i de nordiske lande. NEFA Norden 1979-1994.
Nordisk bibliografi for folkelivsforskere Read More »
Maritim bibliografi Udgivet af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie og Samfundsforskning 1976-1986 (medredaktør).
Maritim bibliografi Read More »
