Dansk Vejhistorisk Selskab fremlægger et forslag til et Center for dokumentation og information i forbindelse med en diskussion af bevaring af fortidsminder i forbindelse med Kulturministeriets forslag til ny Museumslov. Centeret skal over en årrække give et kvalificeret overblik over landets ældste anlæg. Det skal fungere mindst syv år, da det tager tid at opbygge […]
museum
There must be money in the bank
For tekniske museer er målet for at bevare kulturarven for fremtiden – for eksempel for år 2217 – at kunne rekonstruere alle produkter og deres produktionsmidler i 2018. Selvom det er optimistisk, kan det mål fungere som et ledende princip for de tekniske museer. Naturligvis kan sådanne samlinger kun bevare en brøkdel af alle mulige […]
The new Danish Maritime Museum
The new Danish Maritime Museum Søfartsmuseet har siden etableringen i 1915 ligget i slottet, der er blevet berømt som kulissen for Shakespeares skuespil Hamlet. Men i 2000 blev slottet ved indsejlingen til Øresund optaget på UNESCOs verdensarvsliste og et nyt museum blev bygget på den nedlagte Helsingør Værftsgrund i Helsingør Havn. Journal of Transport History Volume […]
Samarbejde. De danske museers puljer
Samarbejde. De danske museers puljer Danske museer arbejder i uofficielle netværk, de såkaldte puljer. Bogen viser det dynamiske samarbejde om herregårde, fiskeri, mad, industri og meget andet. Kan læses på e-Reolen digitial udgave. Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen, Organisationen Danske Museer 2014, 88 s.
Transport and the cultural heritage and Industry in the 21.th Century
Transport and the cultural heritage and Industry in the 21.th Century New Conditions for the Work of Preservation Der findes en voksende forståelse og opbakning til at bevare historien før 1950. Dette papir retter opmærksomhed mod en helt anden holdning til arven i det 21. århundrede. Denne nye holdning tvinger os til at udvikle en […]
Personaliseret information
Personaliseret information Emnesystematik bag kommunikation af videnskabelig information på Internettet Med relativt små midler kan en emnesystematik udvikles til brug hos en videnskabelig nyhedstjeneste. Med eksempel fra Nyt om Arbejdsliv fortælles hvorledes man ”quick and dirty” kan udarbejde en emnesystematik. Den er blevet en central del af hjemmesidens systemarkitektur, hvorved mere end 100.000 personer hvert […]
Sidste danskbyggede bus.
Sidste danskbyggede bus. Undersøgelse af Aabenraa Karrosseri. Rapport Museet på Sønderborg Slot i samarbejde med Institut for Sønderjysk Lokalhistorie 2004, 315 s.
Signalement af den danske fjernvarme
Signalement af den danske fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Dette er en afrapportering til kolleger i museumsverdenen. Nyere Tid, […]
Museerne klar til kommunikation på Internettet
Museerne klar til kommunikation på Internettet I slutningen af 1990’erne var nogle museer kommet godt på internettet med en hjemmeside, men endnu manglede mange museer at benytte det nye medie. Artiklen er en opfordring til oprustning på området ved at vise gode eksempler. Danske Museer, nr. 6, 1999, s. 35-39.
Signalement af den danske fjernvarmeindustri
Signalement af den danske fjernvarmeindustri En aktuel beskrivelse af værker og følgeindustri For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg […]
Billeder. NKT Trådværket
Billeder. NKT Trådværket For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes genstande til Middelfart Museum og […]
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev dokumenteret gennem et […]
Tovværk binder landet sammen
Tovværk binder landet sammen Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte. Nyere Tid nr. […]
Bindegarn og tovværk
Bindegarn og tovværk Lyndokumentation af L.P. Weidemann A/S En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev […]
Lille Vildmose Centeret
Lille Vildmose Centeret Aktivitets- og oplevelsescenter. Beskrivelse. Økomuseet Lille Vildmose Danmarks største vildmose skulle undergå store forandringer. Udnyttelsen af tørv skulle begrænses eller stoppes og det store område skulle overgå til natur. Det gav en stor mulighed for at befolkningen kunne opdage stedets natur, og for at give besøgende de bedste muligheder, skulle der etableres […]
Nye tider – nye udfordringer
Nye tider – nye udfordringer Museer/arkiver og teknologihistorien Der var nye udfordringer, når museer ikke kun skulle beskæftige sig med den gamle bonde- og købstadskultur men også skulle beskæftige sig med store virksomheder med komplicerede og ofte store anlæg i en international verden. Paper til konference om Dansk Teknologihistorie 1994. 14 s.
Plan for Danmarks Vejmuseum
Plan for Danmarks Vejmuseum Museum for vej og trafik. Oplevelses- og aktivitetscenter Det nye museum om vej- og trafik skulle opbygges på Farø. Planen viste, hvorledes der kunne etableres et oplevelses- og aktivitetscenter, og hvordan en af landets førende arkitektfirmaer, Henning Larsens, kunne fortsætte udbygningen. Danmarks Vejmuseum 1994, 64 s.
Dokken
Dokken Museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret og vedligeholdt efter gamle arbejdsmetoder. […]
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Et led i forberedelsen af et stort museum ved Orlogsværftets tidligere anlæg var indsamling af viden. Her samledes tidligere medarbejdere ved værftet fag for fag for at fortælle om deres erfaringer om deres arbejde. Nyere Tid, nr. 6 december 1993, s. 6-9 (medforfatter).
Industri & håndværk
Industri & håndværk Genstande og oplysninger på Danmarks museer I mangel af en internetbaseret adgang til museernes registre udgav de danske museers Industri- og Håndværkspulje en registrant til materiale på de danske museer. Registranten var ordnet emnevis. Industri- og Håndværkspuljen/Kulturbøger 1993. 80 s.
Museumscenter Dokøen
Museumscenter Dokøen Udkast til projekt for museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret […]
Ting på museer
Ting på museer En populærvidenskabelig oversigt over museernes samlinger fra småfolk. Jørgen Burchardt m.fl. Fynboer i 100 år, 1991, 33 s.
At sætte menneskelivet i kasser
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystemer for etnologisk materiale Papir præsenteret ved seminarium om databaser och datamaskinbaserad statistik inom arkeologi och etnologi. 15 bl. 1990.
At sætte menneskelivet i kasser
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystem for etnologisk materiale I KARK (et tidsskrift for Komputerstøttet ARKæologi) beskrives mulighederne for at registrere museers genstande, så de kan findes. Artiklen var samtidig en kritik af museernes standard for registrering, “Den grønne registrant”, som ikke havde ‘opdaget’ den industrialiserede tid. KARK, 1990, s. 13-21.
Kulturhistorie og informationsteknologien
Kulturhistorie og informationsteknologien En oversigt over de muligheder, som tegnede sig ved brugen af den nye informationsteknologi. Databaser havde allerede samlet oplysninger om historie, og foran lå muligheden i at sprede historien digitalt. Nord Nytt, nr. 36, 1989, s. 43-51.
Arbejdet på et provinsmuseum
Arbejdet på et provinsmuseum En beskrivelse af arbejdet for en etnolog om hverdagen på et provinsmuseum. Man skulle kunne det hele, og arbejdsopgaverne dukkede spontant op. Målsætningen var bred fra at servicere det lokale samfund, hjælpe skolelærere og underholde turister. NEFA Information. Temanummer: Hvor fører vejen hen. 1989, s. 4-6.
Arbejdstøj
Arbejdstøj Udforskning af en dragtforms udvikling og funktion Arbejdstøj har efterhånden udviklet sig til en selvstændig dragtkategori. Tøjet har til formål at beskytte kroppen under arbejdet, men har desuden andre funktioner. Den store udbredelse og de mange former har dog ikke sat sig et tilsvarende spor i forskningen. Artiklen skitserer en strategi for studiet af […]