Når en virksomhed lukker, forsvinder ikke kun arbejdspladser og produkter. Også virksomhedens hukommelse går tabt – i dag hurtigere end nogensinde før, når der slukkes for computerne. Ingeniøren 16/10 2025. Se hos Ingeniøren
Historians must critically scrutinize their sources, a task further complicated in the digital age by the need to evaluate the technical infrastructure of digital archives. This article critically examines digital newspaper archives, revealing error rates in optical character recognition (OCR) that compromise result reliability, and word frequency-based datasets that introduce biases due to issues in
Tidsskriftet ”Trafik & Veje” fejrer 100 år i 2024. Det hed ved starten ”Dansk Vejtidsskrift”, da landets veje skulle tilpasses det nye køretøj, bilen. Initiativet blev taget i et samarbejde mellem bilejerne i FDM og forskere på Den Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU). Siden har forskere skrevet om, hvordan man burde lave veje, og praktikerne
Starten på Dansk Vejtidsskrift Read More »
Digitised archives are revolutionary tools for research that, in a few seconds, generate results that earlier often took years to obtain. But do they provide all results for the terms searched for? The accuracy of searches was tested by performing sample searches of leading newspaper databases. The test revealed several weaknesses in the search process,
Are searches in OCR-generated archives trustworthy? Read More »
Dansk Vejhistorisk Selskab fremlægger et forslag til et Center for dokumentation og information i forbindelse med en diskussion af bevaring af fortidsminder i forbindelse med Kulturministeriets forslag til ny Museumslov. Centeret skal over en årrække give et kvalificeret overblik over landets ældste anlæg. Det skal fungere mindst syv år, da det tager tid at opbygge
The status of their conservation, rebuilding or demolition Industrielle bygninger er under en højere trussel for nedrivning end andre typer bygninger af fire hovedårsager: (1) Deres funktion ændres. Ældre beboelsesejendomme bevarer deres oprindelige funktion og bevarer deres arkitektoniske værdier på trods af renovering af deres interiør og nogle mindre tilbygninger. Originale industribygninger har derimod særlige
What about industrial buildings? Read More »
For tekniske museer er målet for at bevare kulturarven for fremtiden – for eksempel for år 2217 – at kunne rekonstruere alle produkter og deres produktionsmidler i 2018. Selvom det er optimistisk, kan det mål fungere som et ledende princip for de tekniske museer. Naturligvis kan sådanne samlinger kun bevare en brøkdel af alle mulige
There must be money in the bank Read More »
The new Danish Maritime Museum Søfartsmuseet har siden etableringen i 1915 ligget i slottet, der er blevet berømt som kulissen for Shakespeares skuespil Hamlet. Men i 2000 blev slottet ved indsejlingen til Øresund optaget på UNESCOs verdensarvsliste og et nyt museum blev bygget på den nedlagte Helsingør Værftsgrund i Helsingør Havn. Journal of Transport History Volume
The new Danish Maritime Museum Read More »
Samarbejde. De danske museers puljer Danske museer arbejder i uofficielle netværk, de såkaldte puljer. Bogen viser det dynamiske samarbejde om herregårde, fiskeri, mad, industri og meget andet. Kan læses på e-Reolen digitial udgave. Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen, Organisationen Danske Museer 2014, 88 s.
Samarbejde. De danske museers puljer Read More »
Transport and the cultural heritage and Industry in the 21.th Century New Conditions for the Work of Preservation Der findes en voksende forståelse og opbakning til at bevare historien før 1950. Dette papir retter opmærksomhed mod en helt anden holdning til arven i det 21. århundrede. Denne nye holdning tvinger os til at udvikle en
Transport and the cultural heritage and Industry in the 21.th Century Read More »
Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Hvis forskerne havde bestemt over forskningsformidlingen, ville Danmark have været et af verdens mest innovative lande inden for området. Vi ville have haft forlag og internet-firmaer af internationalt format med en betydelig eksport, og befolkningen og erhvervslivet ville have gavn af en let adgang til forsknings-resultater via nettet. Vel at
Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Read More »
Personaliseret information Emnesystematik bag kommunikation af videnskabelig information på Internettet Med relativt små midler kan en emnesystematik udvikles til brug hos en videnskabelig nyhedstjeneste. Med eksempel fra Nyt om Arbejdsliv fortælles hvorledes man ”quick and dirty” kan udarbejde en emnesystematik. Den er blevet en central del af hjemmesidens systemarkitektur, hvorved mere end 100.000 personer hvert
Personaliseret information Read More »
Middelfarts erhvervsliv 6 s. 2008. Prøvekapitel til antologiserie (fortroligt projekt for forlag, som ville undersøge et udgivelseskoncept).
Middelfarts erhvervsliv Read More »
New Conditions for the Work of Preservation of the Cultural Heritage Vi kan være tilfredse med væksten i forståelse og støtte til at bevare industribygninger fra før 1950, men nu må vi rette opmærksomheden mod den helt anderledes holdning til den industrielle arv i det enogtyvende århundrede. Vi skal nemlig til at bevare historie næsten
New Conditions for the Work of Preservation of the Cultural Heritage Read More »
Sidste danskbyggede bus. Undersøgelse af Aabenraa Karrosseri. Rapport Museet på Sønderborg Slot i samarbejde med Institut for Sønderjysk Lokalhistorie 2004, 315 s.
Sidste danskbyggede bus. Read More »
Industrikulturens bevaring . Erfaringer fra fire museers indsamling ”Museet har løbende modtaget genstande fra borgere i kommunen, hvilket vi værdsætter. Museets indsamlingspolitik er stadig såkaldt passiv indsamling, hvor princippet er, at vi modtager stort set alt det, der gives til museet. Det vil på længere sigt give pladsproblemer på museet, men endnu er der (lidt)
Industrikulturens bevaring Read More »
Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport? Vi er godt forsynet med museer i Danmark. Flere hundrede findes der inden for stort set alle emner fra kvinder til arbejdere; fra militær til medicin; fra gasværker til toge. Der er dog et område, som ikke rigtig har sit museum, nemlig bilen og vejtransport. Hvilket egentlig
Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport? Read More »
Nye metoder og teorier for udforskning af komplicerede tekniske og sociale systemer Teknikhistoriska dagarna, Luleå 2004.
Nye metoder og teorier for udforskning af komplicerede tekniske og sociale systemer Read More »
Det globale industrisamfund – og konsekvenserne for det antikvariske arbejde Forskernetværk om industrielle kulturmiljøer, Brede 28. september 2004.
Det globale industrisamfund – og konsekvenserne for det antikvariske arbejde Read More »
Kulturhistoriske bevaringsprincipper Bygningsbevaring som historieforfalskning og skønmaleri Industriarkitektur & Transformation, Ålborg 1/2 2003.
Kulturhistoriske bevaringsprincipper Read More »
The industrial heritage in the 21.th century New conditions for the work of preservation Museums and the Industrial Heritage. November 2003.
The industrial heritage in the 21.th century Read More »
The Cultural Heritage in the 21.st. Century TICCIH XII International Congress, Catarineburg, Rusland. 10.-17.. juli 2003.
The Cultural Heritage in the 21.st. Century Read More »
Udviskede billeder. Kan den digitale historie bevares? Landforeningen til Bevaring af Fotografier og Film 13/3 2001.
Udviskede billeder. Kan den digitale historie bevares? Read More »
Archiving the Internet How to collect historical sources for the future XVth International Conference of the Association for History and Computing. New methodologies for the new millennium, Poland 28-31 August 2001.
Archiving the Internet Read More »
Hvilken viden skal mistes Nye bevaringsstrategier for det post-industrielle samfunds kulturarv Paperet blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var blevet realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges: lovgivningen skulle justeres, tekniske
Hvilken viden skal mistes? Read More »
Which knowledge had to be lost? New preservation strategies for the cultural heritage in post-industrial societies Artiklen blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges:
Which knowledge had to be lost? Read More »
Verdenshistoriens største hukommelsestab Bok og Bibliotek nr. 3, Oslo 2001 s. 24 – 27.
Verdenshistoriens største hukommelsestab Read More »
Verdenshistoriens største hukommelsestab Søndag Aften Februar 2001, www.cultur.com/2001/0298.html (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web).
Verdenshistoriens største hukommelsestab Read More »
Den digitale kulturarv forsvinder Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-118.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web).
Den digitale kulturarv forsvinder Read More »
Hvor stort er det danske Internet? Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-119.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Hvor stort er det danske Internet? Read More »
Danske model for indsamling fra Internettet Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-120.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Danske model for indsamling fra Internettet Read More »
Kulturarw3 – et svensk forbillede Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-121.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web)
Kulturarw3 – et svensk forbillede Read More »
Institution for dynamisk indsamling af Internettet Teknik @ Kultur 29/10 2000, www.teknik-og-kultur.dk/8-122.htm (kan læses via Wayback Machine https://archive.org/web) .
Institution for dynamisk indsamling af Internettet Read More »
Kan vi stole på jubilæumsskrifter? Sammenlignende anmeldelse af syv virksomhedshistorier Mange virksomhedshistorier finansieres af de firmaer, der skrives om. Betyder det, at historierne får en bias? Undlades visse historier og fremhæves andre? Syv jubilæumsskrifter bedømmes ud fra en række kriterier – Kristof Glamann: Vores øl – og hele verdens, Niels Jul Nielsen: Tuborg, Poul Holm,
Kan vi stole på jubilæumsskrifter? Read More »
Signalement af den danske fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Dette er en afrapportering til kolleger i museumsverdenen. Nyere Tid,
Signalement af den danske fjernvarme Read More »
Museerne klar til kommunikation på Internettet I slutningen af 1990’erne var nogle museer kommet godt på internettet med en hjemmeside, men endnu manglede mange museer at benytte det nye medie. Artiklen er en opfordring til oprustning på området ved at vise gode eksempler. Danske Museer, nr. 6, 1999, s. 35-39.
Museerne klar til kommunikation på Internettet Read More »
Signalement af den danske fjernvarmeindustri En aktuel beskrivelse af værker og følgeindustri For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg
Signalement af den danske fjernvarmeindustri Read More »
Billeder. NKT Trådværket For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes genstande til Middelfart Museum og
Billeder. NKT Trådværket Read More »
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev dokumenteret gennem et
Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre Read More »
Tovværk binder landet sammen Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte. Nyere Tid nr.
Tovværk binder landet sammen Read More »
L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Maskiner og bygninger En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev
L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Read More »
Bindegarn og tovværk Lyndokumentation af L.P. Weidemann A/S En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev
Bindegarn og tovværk Read More »
Den danske tovværksindustri Rapport om undersøgelse Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte.
Den danske tovværksindustri Read More »
Lille Vildmose Centeret Aktivitets- og oplevelsescenter. Beskrivelse. Økomuseet Lille Vildmose Danmarks største vildmose skulle undergå store forandringer. Udnyttelsen af tørv skulle begrænses eller stoppes og det store område skulle overgå til natur. Det gav en stor mulighed for at befolkningen kunne opdage stedets natur, og for at give besøgende de bedste muligheder, skulle der etableres
Lille Vildmose Centeret Read More »
Nye tider – nye udfordringer Museer/arkiver og teknologihistorien Der var nye udfordringer, når museer ikke kun skulle beskæftige sig med den gamle bonde- og købstadskultur men også skulle beskæftige sig med store virksomheder med komplicerede og ofte store anlæg i en international verden. Paper til konference om Dansk Teknologihistorie 1994. 14 s.
Nye tider – nye udfordringer Read More »
Plan for Danmarks Vejmuseum Museum for vej og trafik. Oplevelses- og aktivitetscenter Det nye museum om vej- og trafik skulle opbygges på Farø. Planen viste, hvorledes der kunne etableres et oplevelses- og aktivitetscenter, og hvordan en af landets førende arkitektfirmaer, Henning Larsens, kunne fortsætte udbygningen. Danmarks Vejmuseum 1994, 64 s.
Plan for Danmarks Vejmuseum Read More »
Dokken Museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret og vedligeholdt efter gamle arbejdsmetoder.
15 år med Nord Nytt Artiklen er mine erindringer som ansvarshavende redaktør for det nordiske videnskabelige tidsskrift Nord Nytt udgivet af NEFA Norden (Nordisk Etnologisk og Folkloristisk Arbejdsgruppe). Tidsskriftet var ellers ophørt i 1978, men vi var en mindre gruppe ildsjæle i de nordiske lande, som genoplivede tidsskriftet og fik det i fast udgivelse med
15 år med Nord Nytt Read More »
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Et led i forberedelsen af et stort museum ved Orlogsværftets tidligere anlæg var indsamling af viden. Her samledes tidligere medarbejdere ved værftet fag for fag for at fortælle om deres erfaringer om deres arbejde. Nyere Tid, nr. 6 december 1993, s. 6-9 (medforfatter).
Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Read More »
Industri & håndværk Genstande og oplysninger på Danmarks museer I mangel af en internetbaseret adgang til museernes registre udgav de danske museers Industri- og Håndværkspulje en registrant til materiale på de danske museer. Registranten var ordnet emnevis. Industri- og Håndværkspuljen/Kulturbøger 1993. 80 s.
Industri & håndværk Read More »
Museumscenter Dokøen Udkast til projekt for museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret
Museumscenter Dokøen Read More »
Undervisere og foredragsholdere Fortegnelse over potentielle foredragsholdere og undervisere til at fortælle om historie på Fyn. (medredaktør) Fynboer i 100 år 1991. 24 s.
Undervisere og foredragsholdere Read More »
Ting på museer En populærvidenskabelig oversigt over museernes samlinger fra småfolk. Jørgen Burchardt m.fl. Fynboer i 100 år, 1991, 33 s.
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystemer for etnologisk materiale Papir præsenteret ved seminarium om databaser och datamaskinbaserad statistik inom arkeologi och etnologi. 15 bl. 1990.
At sætte menneskelivet i kasser Read More »
At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystem for etnologisk materiale I KARK (et tidsskrift for Komputerstøttet ARKæologi) beskrives mulighederne for at registrere museers genstande, så de kan findes. Artiklen var samtidig en kritik af museernes standard for registrering, “Den grønne registrant”, som ikke havde ‘opdaget’ den industrialiserede tid. KARK, 1990, s. 13-21.
At sætte menneskelivet i kasser Read More »
Industrien på museum De antikvariske opgaver omkring industrien Der havde gennem 1980’erne været en stigende interesse for industrihistorie. Museerne var dog endnu ikke klar til at bevare og formidle denne historie, hvilket manuskriptet stillede forslag til. Manuskript 52 s. 1990. Uddelt på konference.
Industrien på museum Read More »
Kulturhistorie og informationsteknologien En oversigt over de muligheder, som tegnede sig ved brugen af den nye informationsteknologi. Databaser havde allerede samlet oplysninger om historie, og foran lå muligheden i at sprede historien digitalt. Nord Nytt, nr. 36, 1989, s. 43-51.
Kulturhistorie og informationsteknologien Read More »
Arbejderens historie Det mulige og umulige for arbejderklassens historieforståelse 3. nordiska arbetarkulturseminariet, Vardagsliv, medvetande och klass, bd. 8, s. 21-30. 1989.
Arbejderens historie Read More »
Arbejdet på et provinsmuseum En beskrivelse af arbejdet for en etnolog om hverdagen på et provinsmuseum. Man skulle kunne det hele, og arbejdsopgaverne dukkede spontant op. Målsætningen var bred fra at servicere det lokale samfund, hjælpe skolelærere og underholde turister. NEFA Information. Temanummer: Hvor fører vejen hen. 1989, s. 4-6.
Arbejdet på et provinsmuseum Read More »
Arbejdstøj Udforskning af en dragtforms udvikling og funktion Arbejdstøj har efterhånden udviklet sig til en selvstændig dragtkategori. Tøjet har til formål at beskytte kroppen under arbejdet, men har desuden andre funktioner. Den store udbredelse og de mange former har dog ikke sat sig et tilsvarende spor i forskningen. Artiklen skitserer en strategi for studiet af
Det aflagte arbejdstøj skal på museum Ikke kun det fine tøj, men også hverdagstøjet skal finde vej til museerne. Levnadsöden, Nordiska Museet, nr. 1, 1986, s. 8.
Det aflagte arbejdstøj skal på museum Read More »
Folkeforskning Om studiekredse og selvstudier til at få skrevet historie. Omtaler kampagnerne De nye tider, Arbejdsmandens historie og Grav hvor du står. I: Forskningens politik. En debatbog om teknologi, forskning og samfund. Jytte Hilden og Ole Lindboe (red.), SOC 1984, s. 76-82, 100-101.
Grav hvor du står Håndbog i at udforske et arbejde Fra anmeldelse i Historie: “Bogen kan anskues ud fra to synsvinkler: som håndbog i arbejdernes lokalhistorie og som forskningspolitisk programskrift. Først må det betones, at bogen ganske givet har en betydelig mission. Som håndbog i lokalhistorie vil den sikkert blive flittigt benyttet. Der bliver givet
Arbejderliv. 8 arbejdere fortæller Bogen er et af resultaterne fra indsamlingen af erindringer i Køge. Fra anmeldelse i Historie/Jyske Samlinger: “Bogen er bla. bygget op over interviews, og det er normalt ikke en særligt læsevenlig form. Her er interviewene imidlertid behændigt lavet:, der spøges med indlevelse og varme, og det lykkes at nå i dybden,
Arbejderliv. 8 arbejdere fortæller Read More »
Arbejderne har også en historie Erfaringerne fra indsamlingerne af erindringer i Slagelse og Køge føres videre til et dansk publikum. Carl Erik Andresen, Birthe Broch og Jørgen Burchardt, Forskningen og Samfundet, nr. 1, 1980, s. 17-20.
Arbejderne har også en historie Read More »
History of Work. An Example Dokumentation of working Life in the Tobacco Factory. Vilh. Langes Tobaksfabrik. 1873-1954 Artiklen fortæller om fremgangsmåden ved indsamling af erindringer udført ved Vilh. Langes Tobaksfabrik i Slagelse i forbindelse med projektet Arbejdererindringer. Et af de vigtige pointer var en nøje udvælgelse af interviewpersoner for at få et dækkende billede af
History of Work. An Example Read More »
Erfaringerne fra indsamlingerne af erindringer i Slagelse og Køge føres videre til et internationalt publikum gennem tidens førende Oral History tidsskrift. Desuden omtales de øvrige store kampagner for indsamling i Norge og Sverige. Jørgen Burchardt og Carl Erik Andreasen, Oral History. The Journal of the Oral History Society, vol. 8, no. 2, 1980, s. 25-29.
People’s history and social change in Scandinavia Read More »
Arbejdererindringer, Køge Indhold og indeks Indsamling af erindringer udførtes i Køge i 1980 på basis af det foregående års erfaringer fra Slagelse. Publikationen gør de indsamlede erindringer tilgængelige. Hovedredaktør. Køge 1980, 92. s.
Arbejdererindringer Read More »
A/ S J. Smiths Papfabrik Planer for et arbejdende fabriksmuseum Smiths Papfabrik – eller som den hedder i dag – Bruunshaab Papfabrik, mødte jeg ved min registrering af ældre industrier i to nordjyske amter. Sammen med en gruppe studerende og en lærer fra arkitektskolen i Aarhus arbejdede vi på at få papfabrikken bevaret, og artiklen
A/ S J. Smiths Papfabrik Read More »
Arbejdererindringer Teori, metode og indsamling Erfaringerne fra prøveindsamlingen af arbejdererindringer i Slagelse er givet videre i denne forskningsrettede publikation udgivet af Erhvervsarkivet, Statens Arkiver. Mit bidrag var Interviewindsamling og Erindringernes indsamling, registrering og udnyttelse. Bogen var redigeret af Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt og Flemming Mikkelsen. Erhvervsarkivets forlag 1979. 239 s.
Arbejdererindringer Read More »
De nye tider Folket skriver sin egen historie De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Artiklen beretter om museers muligheder for at få suppleret sine samlinger med oplysninger, som ellers har været savnet i samlingerne. Dansk tidsskrift for
Rapport om prøveindsamling i Slagelse Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en rapport, hvor resultaterne blev fremlagt til inspiration for andre. Projekt Arbejdererindringer 1979. 32 s.
Rapport om prøveindsamling i Slagelse Read More »
Den industrielle produktion De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om den industrielle produktion. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 26-33.
Den industrielle produktion Read More »
At benytte billeder De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om at skrive erindringer. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 100-101.
At benytte billeder Read More »
Skriv erindringer De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om at skrive erindringer. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 105-106,
Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en midtvejsrapport beregnet til diskussion og justering af pionerarbejdet. Slagelse. Bd. 1 Tekst. ,
Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer Read More »
Arbejdererindringer Artiklen fortæller som noget af det første om arbejderes erindringer som vigtige kilder til Danmarkshistorien. Det blev senere fulgt op af kampagnen Arbejdererindringer med udgivelse af bog og med indsamling i Slagelse og Køge. Industrialismens bygninger og boliger, nr. 2, 1977 (medforfatter).
Arbejdererindringer Read More »
Maritim bibliografi Udgivet af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie og Samfundsforskning 1976-1986 (medredaktør).
Maritim bibliografi Read More »
Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv Alle større industrier har siden 1898 fået sine fabriksbygninger vurderet, hver gang en forsikring skulle tegnes eller justeres. Arkivet er indsamlet og findes på Statens Arkiver. Industrialismens bygninger og boliger, Det industrielle miljø. Nr. 2, 1976, s. 26-31.
Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv Read More »
Researchers and Experts Directory of researchers and resource persons in the field of working life. More than 500 people are described with knowledge about workplaces, the labour market and the working environment. English edition. Center for Studier i Arbejdsliv/Syddansk Universitetsforlag 2006. 122 s.
Working Life in Denmark Read More »
