What about industrial buildings?

The status of their conservation, rebuilding or demolition Industrielle bygninger er under en højere trussel for nedrivning end andre typer bygninger af fire hovedårsager: (1) Deres funktion ændres. Ældre beboelsesejendomme bevarer deres oprindelige funktion og bevarer deres arkitektoniske værdier på trods af renovering af deres interiør og nogle mindre tilbygninger. Originale industribygninger har derimod særlige […]

There must be money in the bank

For tekniske museer er målet for at bevare kulturarven for fremtiden – for eksempel for år 2217 – at kunne rekonstruere alle produkter og deres produktionsmidler i 2018. Selvom det er optimistisk, kan det mål fungere som et ledende princip for de tekniske museer. Naturligvis kan sådanne samlinger kun bevare en brøkdel af alle mulige […]

The new Danish Maritime Museum

The new Danish Maritime Museum Søfartsmuseet har siden etableringen i 1915 ligget i slottet, der er blevet berømt som kulissen for Shakespeares skuespil Hamlet. Men i 2000 blev slottet ved indsejlingen til Øresund optaget på UNESCOs verdensarvsliste og et nyt museum blev bygget på den nedlagte Helsingør Værftsgrund i Helsingør Havn. Journal of Transport History Volume […]

Samarbejde. De danske museers puljer

Samarbejde. De danske museers puljer Danske museer arbejder i uofficielle netværk, de såkaldte puljer. Bogen viser det dynamiske samarbejde om herregårde, fiskeri, mad, industri og meget andet. Kan læses på e-Reolen digitial udgave. Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen, Organisationen Danske Museer 2014, 88 s.

Transport and the cultural heritage and Industry in the 21.th Century

Transport and the cultural heritage and Industry in the 21.th Century New Conditions for the Work of Preservation Der findes en voksende forståelse og opbakning til at bevare historien før 1950. Dette papir retter opmærksomhed mod en helt anden holdning til arven i det 21. århundrede. Denne nye holdning tvinger os til at udvikle en […]

Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling

Da bibliotekarer kvalte dansk forskningsformidling Hvis forskerne havde bestemt over forskningsformidlingen, ville Danmark have været et af verdens mest innovative lande inden for området. Vi ville have haft forlag og internet-firmaer af internationalt format med en betydelig eksport, og befolkningen og erhvervslivet ville have gavn af en let adgang til forsknings-resultater via nettet. Vel at […]

Personaliseret information

Personaliseret information Emnesystematik bag kommunikation af videnskabelig information på Internettet Med relativt små midler kan en emnesystematik udvikles til brug hos en videnskabelig nyhedstjeneste. Med eksempel fra Nyt om Arbejdsliv fortælles hvorledes man ”quick and dirty” kan udarbejde en emnesystematik. Den er blevet en central del af hjemmesidens systemarkitektur, hvorved mere end 100.000 personer hvert […]

Middelfarts erhvervsliv

Middelfarts erhvervsliv 6 s. 2008. Prøvekapitel til antologiserie (fortroligt projekt for forlag, som ville undersøge et udgivelseskoncept).

New Conditions for the Work of Preservation of the Cultural Heritage

New Conditions for the Work of Preservation of the Cultural Heritage Vi kan være tilfredse med væksten i forståelse og støtte til at bevare industribygninger fra før 1950, men nu må vi rette opmærksomheden mod den helt anderledes holdning til den industrielle arv i det enogtyvende århundrede. Vi skal nemlig til at bevare historie næsten […]

Sidste danskbyggede bus.

Sidste danskbyggede bus. Undersøgelse af Aabenraa Karrosseri.  Rapport Museet på Sønderborg Slot i samarbejde med Institut for Sønderjysk Lokalhistorie 2004, 315 s.

Industrikulturens bevaring

Industrikulturens bevaring . Erfaringer fra fire museers indsamling  ”Museet har løbende modtaget genstande fra borgere i kommunen, hvilket vi værdsætter. Museets indsamlingspolitik er stadig såkaldt passiv indsamling, hvor princippet er, at vi modtager stort set alt det, der gives til museet. Det vil på længere sigt give pladsproblemer på museet, men endnu er der (lidt) […]

Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport?

Hvornår får vi et rigtigt museum for vejtransport?  Vi er godt forsynet med museer i Danmark. Flere hundrede findes der inden for stort set alle emner fra kvinder til arbejdere; fra militær til medicin; fra gasværker til toge. Der er dog et område, som ikke rigtig har sit museum, nemlig bilen og vejtransport. Hvilket egentlig […]

Archiving the Internet

Archiving the Internet How to collect historical sources for the future XVth International Conference of the Association for History and Computing. New methodologies for the new millennium, Poland 28-31 August 2001.

Hvilken viden skal mistes?

Hvilken viden skal mistes Nye bevaringsstrategier for det post-industrielle samfunds kulturarv Paperet blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var blevet realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges: lovgivningen skulle justeres, tekniske […]

Which knowledge had to be lost?

Which knowledge had to be lost? New preservation strategies for the cultural heritage in post-industrial societies Artiklen blev skrevet på et tidspunkt, hvor det var realistisk at bygge store digitale arkiver, som kunne levere information lynhurtigt over store afstande. Disse nye fantastiske muligheder skulle udnyttes, og artiklen var et bud på, hvorledes fremtiden skulle planlægges: […]

Kan vi stole på jubilæumsskrifter?

Kan vi stole på jubilæumsskrifter? Sammenlignende anmeldelse af syv virksomhedshistorier Mange virksomhedshistorier finansieres af de firmaer, der skrives om. Betyder det, at historierne får en bias? Undlades visse historier og fremhæves andre? Syv jubilæumsskrifter bedømmes ud fra en række kriterier – Kristof Glamann: Vores øl – og hele verdens, Niels Jul Nielsen: Tuborg, Poul Holm, […]

Signalement af den danske fjernvarme

Signalement af den danske fjernvarme For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Dette er en afrapportering til kolleger i museumsverdenen. Nyere Tid, […]

Museerne klar til kommunikation på Internettet

Museerne klar til kommunikation på Internettet I slutningen af 1990’erne var nogle museer kommet godt på internettet med en hjemmeside, men endnu manglede mange museer at benytte det nye medie. Artiklen er en opfordring til oprustning på området ved at vise gode eksempler. Danske Museer, nr. 6, 1999, s. 35-39.

Signalement af den danske fjernvarmeindustri

Signalement af den danske fjernvarmeindustri En aktuel beskrivelse af værker og følgeindustri For Danmarks Tekniske Museum udførte jeg en brancheundersøgelse, hvor jeg i en længere periode rejste Danmark rundt for at besøge fjernvarmeværker. Ved hvert besøgt værk indsamledes viden om værkets historie, det fotograferedes og der blev taget interviews med centrale aktører. Herved fik jeg […]

Billeder. NKT Trådværket

Billeder. NKT Trådværket For Middelfart Museum udførte jeg en etnologisk undersøgelse af NKT’s Trådværket. Igennem en længere periode på fabrikken kunne jeg lære samtlige arbejdsgange at kende på den store fabrik. Maskinanlægget og produktionen blev fotograferet på film og video, medarbejdere blev interviewet om de forskellige arbejdsprocesser og samtidig indsamledes genstande til Middelfart Museum og […]

Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre

Nordeuropas sidste tovværksfabrik med naturfibre En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev dokumenteret gennem et […]

Tovværk binder landet sammen

Tovværk binder landet sammen Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte. Nyere Tid nr. […]

L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik

L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik Maskiner og bygninger En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev […]

Bindegarn og tovværk

Bindegarn og tovværk Lyndokumentation af L.P. Weidemann A/S En af Langelands største virksomheder var i fare for at blive nedlagt. Endnu stod maskiner og udstyr som ved fabrikkens genopbygning i 1936 efter en brand med en central dieselmotor til at drive alle de mange karte- og spindemaskiner. Fabrikken kørte lejlighedsvis produktion af bindegarn, hvilket blev […]

Den danske tovværksindustri

Den danske tovværksindustri Rapport om undersøgelse Min undersøgelse af L.P. Weidemanns Bindegarns- og Tovværksfabrik gav en indsigt i branchen, som gjorde det naturligt at kortlægge hele den danske industri for tovværk. Danmarks Tekniske Museum gik ind i undersøgelsen, og denne rapport fortæller om feltarbejdet på de eksisterende virksomheder og arkivstudier for disse og de nedlagte. […]

Lille Vildmose Centeret

Lille Vildmose Centeret Aktivitets- og oplevelsescenter. Beskrivelse. Økomuseet Lille Vildmose Danmarks største vildmose skulle undergå store forandringer. Udnyttelsen af tørv skulle begrænses eller stoppes og det store område skulle overgå til natur. Det gav en stor mulighed for at befolkningen kunne opdage stedets natur, og for at give besøgende de bedste muligheder, skulle der etableres […]

Nye tider – nye udfordringer

Nye tider – nye udfordringer Museer/arkiver og teknologihistorien Der var nye udfordringer, når museer ikke kun skulle beskæftige sig med den gamle bonde- og købstadskultur men også skulle beskæftige sig med store virksomheder med komplicerede og ofte store anlæg i en international verden. Paper til konference om Dansk Teknologihistorie 1994. 14 s.

Plan for Danmarks Vejmuseum

Plan for Danmarks Vejmuseum Museum for vej og trafik. Oplevelses- og aktivitetscenter Det nye museum om vej- og trafik skulle opbygges på Farø. Planen viste, hvorledes der kunne etableres et oplevelses- og aktivitetscenter, og hvordan en af landets førende arkitektfirmaer, Henning Larsens, kunne fortsætte udbygningen. Danmarks Vejmuseum 1994, 64 s.

Dokken

Dokken Museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret og vedligeholdt efter gamle arbejdsmetoder. […]

15 år med Nord Nytt

15 år med Nord Nytt Artiklen er mine erindringer som ansvarshavende redaktør for det nordiske videnskabelige tidsskrift Nord Nytt udgivet af NEFA Norden (Nordisk Etnologisk og Folkloristisk Arbejdsgruppe). Tidsskriftet var ellers ophørt i 1978, men vi var en mindre gruppe ildsjæle i de nordiske lande, som genoplivede tidsskriftet og fik det i fast udgivelse med […]

Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet

Orlogsværftet – en indsamling af erindringer om arbejdslivet på værftet Et led i forberedelsen af et stort museum ved Orlogsværftets tidligere anlæg var indsamling af viden. Her samledes tidligere medarbejdere ved værftet fag for fag for at fortælle om deres erfaringer om deres arbejde. Nyere Tid, nr. 6 december 1993, s. 6-9 (medforfatter).

Industri & håndværk

Industri & håndværk Genstande og oplysninger på Danmarks museer I mangel af en internetbaseret adgang til museernes registre udgav de danske museers Industri- og Håndværkspulje en registrant til materiale på de danske museer. Registranten var ordnet emnevis. Industri- og Håndværkspuljen/Kulturbøger 1993. 80 s.

Museumscenter Dokøen

Museumscenter Dokøen Udkast til projekt for museums- og feriecenter Orlogsværftet skulle nedlægges, og der var mulighed for, at berige hovedstaden med et stort museum- og feriecenter. Det centrale skulle være tidligere værksteder og værft for marinen indretet til museum for dansk skibsbyggeri. Det centrale var en skibsbygningshal, hvor besøgende kunne se ældre skibe blive repareret […]

Undervisere og foredragsholdere

Undervisere og foredragsholdere Fortegnelse over potentielle foredragsholdere og undervisere til at fortælle om historie på Fyn. (medredaktør) Fynboer i 100 år 1991. 24 s.

Ting på museer

Ting på museer En populærvidenskabelig oversigt over museernes samlinger fra småfolk. Jørgen Burchardt m.fl. Fynboer i 100 år, 1991, 33 s.

At sætte menneskelivet i kasser

At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystemer for etnologisk materiale Papir præsenteret ved seminarium om databaser och datamaskinbaserad statistik inom arkeologi och etnologi. 15 bl. 1990.

At sætte menneskelivet i kasser

At sætte menneskelivet i kasser Registreringssystem for etnologisk materiale I KARK (et tidsskrift for Komputerstøttet ARKæologi) beskrives mulighederne for at registrere museers genstande, så de kan findes. Artiklen var samtidig en kritik af museernes standard for registrering, “Den grønne registrant”, som ikke havde ‘opdaget’ den industrialiserede tid. KARK, 1990, s. 13-21.

Industrien på museum

Industrien på museum De antikvariske opgaver omkring industrien Der havde gennem 1980’erne været en stigende interesse for industrihistorie. Museerne var dog endnu ikke klar til at bevare og formidle denne historie, hvilket manuskriptet stillede forslag til. Manuskript 52 s. 1990. Uddelt på konference.

Kulturhistorie og informationsteknologien

Kulturhistorie og informationsteknologien En oversigt over de muligheder, som tegnede sig ved brugen af den nye informationsteknologi. Databaser havde allerede samlet oplysninger om historie, og foran lå muligheden i at sprede historien digitalt. Nord Nytt, nr. 36, 1989, s. 43-51.

Arbejderens historie

Arbejderens historie Det mulige og umulige for arbejderklassens historieforståelse 3. nordiska arbetarkulturseminariet, Vardagsliv, medvetande och klass, bd. 8, s. 21-30. 1989.

Arbejdet på et provinsmuseum

Arbejdet på et provinsmuseum En beskrivelse af arbejdet for en etnolog om hverdagen på et provinsmuseum. Man skulle kunne det hele, og arbejdsopgaverne dukkede spontant op. Målsætningen var bred fra at servicere det lokale samfund, hjælpe skolelærere og underholde turister. NEFA Information. Temanummer: Hvor fører vejen hen. 1989, s. 4-6.

Arbejdstøj

Arbejdstøj Udforskning af en dragtforms udvikling og funktion Arbejdstøj har efterhånden udviklet sig til en selvstændig dragtkategori. Tøjet har til formål at beskytte kroppen under arbejdet, men har desuden andre funktioner. Den store udbredelse og de mange former har dog ikke sat sig et tilsvarende spor i forskningen. Artiklen skitserer en strategi for studiet af […]

Folkeforskning

Folkeforskning Om studiekredse og selvstudier til at få skrevet historie. Omtaler kampagnerne De nye tider, Arbejdsmandens historie og Grav hvor du står. I: Forskningens politik. En debatbog om teknologi, forskning og samfund. Jytte Hilden og Ole Lindboe (red.), SOC 1984, s. 76-82, 100-101.

Grav hvor du står

Grav hvor du står Håndbog i at udforske et arbejde Fra anmeldelse i Historie: “Bogen kan anskues ud fra to synsvinkler: som håndbog i arbejdernes lokalhistorie og som forskningspolitisk programskrift. Først må det betones, at bogen ganske givet har en betydelig mission. Som håndbog i lokalhistorie vil den sikkert blive flittigt benyttet. Der bliver givet […]

Arbejderliv. 8 arbejdere fortæller

Arbejderliv. 8 arbejdere fortæller Bogen er et af resultaterne fra indsamlingen af erindringer i Køge. Fra anmeldelse i Historie/Jyske Samlinger: “Bogen er bla. bygget op over interviews, og det er normalt ikke en særligt læsevenlig form. Her er interviewene imidlertid behændigt lavet:, der spøges med indlevelse og varme, og det lykkes at nå i dybden, […]

Arbejderne har også en historie

Arbejderne har også en historie Erfaringerne fra indsamlingerne af erindringer i Slagelse og Køge føres videre til et dansk publikum. Carl Erik Andresen, Birthe Broch og Jørgen Burchardt, Forskningen og Samfundet, nr. 1, 1980, s. 17-20.

History of Work. An Example

History of Work. An Example Dokumentation of working Life in the Tobacco Factory. Vilh. Langes Tobaksfabrik. 1873-1954 Artiklen fortæller om fremgangsmåden ved indsamling af erindringer udført ved Vilh. Langes Tobaksfabrik i Slagelse i forbindelse med projektet Arbejdererindringer. Et af de vigtige pointer var en nøje udvælgelse af interviewpersoner for at få et dækkende billede af […]

People’s history and social change in Scandinavia

People’s history and social change in Scandinavia Erfaringerne fra indsamlingerne af erindringer i Slagelse og Køge føres videre til et internationalt publikum gennem tidens førende Oral History tidsskrift. Desuden omtales de øvrige store kampagner for indsamling i Norge og Sverige. Jørgen Burchardt og Carl Erik Andreasen, Oral History. The Journal of the Oral History Society, […]

Arbejdererindringer

Arbejdererindringer, Køge Indhold og indeks Indsamling af erindringer udførtes i Køge i 1980 på basis af det foregående års erfaringer fra Slagelse. Publikationen gør de indsamlede erindringer tilgængelige. Hovedredaktør. Køge 1980, 92. s.

A/ S J. Smiths Papfabrik

A/ S J. Smiths Papfabrik Planer for et arbejdende fabriksmuseum Smiths Papfabrik – eller som den hedder i dag – Bruunshaab Papfabrik, mødte jeg ved min registrering af ældre industrier i to nordjyske amter. Sammen med en gruppe studerende og en lærer fra arkitektskolen i Aarhus arbejdede vi på at få papfabrikken bevaret, og artiklen […]

Arbejdererindringer

Arbejdererindringer Teori, metode og indsamling Erfaringerne fra prøveindsamlingen af arbejdererindringer i Slagelse er givet videre i denne forskningsrettede publikation udgivet af Erhvervsarkivet, Statens Arkiver. Mit bidrag var Interviewindsamling og Erindringernes indsamling, registrering og udnyttelse. Bogen var redigeret af Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt og Flemming Mikkelsen. Erhvervsarkivets forlag 1979. 239 s.

De nye tider

De nye tider Folket skriver sin egen historie De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Artiklen beretter om museers muligheder for at få suppleret sine samlinger med oplysninger, som ellers har været savnet i samlingerne. Dansk tidsskrift for […]

Rapport om prøveindsamling i Slagelse

Rapport om prøveindsamling i Slagelse Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en rapport, hvor resultaterne blev fremlagt til inspiration for andre. Projekt Arbejdererindringer 1979. 32 s.

Den industrielle produktion

Den industrielle produktion De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om den industrielle produktion. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 26-33.

At benytte billeder

At benytte billeder De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om at skrive erindringer. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 100-101.

Skriv erindringer

Skriv erindringer De nye tider var en grundbog i at udforske sin egen historie, og den blev markedsført af en kampagne, hvor blandt andet Nationalmuseet deltog. Et af grundbogens kapitler handler om at skrive erindringer. De nye tider, Nationalmuseets forlag 1978, s. 105-106,

Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer

Midtvejsrapport for projekt for indsamling af arbejdererindringer Takket være støtte fra Det Humanistiske Forskningsråd blev det muligt at etablere en indsamlingskampagne i Slagelse, hvor en gruppe bestående af historikere og sekretærer indsamlede og udskrev erindringer fra byens ældre arbejdere. Dette er en midtvejsrapport beregnet til diskussion og justering af pionerarbejdet. Slagelse. Bd. 1 Tekst. , […]

Arbejdererindringer

Arbejdererindringer Artiklen fortæller som noget af det første om arbejderes erindringer som vigtige kilder til Danmarkshistorien. Det blev senere fulgt op af kampagnen Arbejdererindringer med udgivelse af bog og med indsamling i Slagelse og Køge. Industrialismens bygninger og boliger, nr. 2, 1977 (medforfatter).

Maritim bibliografi

Maritim bibliografi Udgivet af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie og Samfundsforskning 1976-1986 (medredaktør).

Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv

Beskrivelser af fabriksanlæg – Dansk Tarifforenings arkiv Alle større industrier har siden 1898 fået sine fabriksbygninger vurderet, hver gang en forsikring skulle tegnes eller justeres. Arkivet er indsamlet og findes på Statens Arkiver. Industrialismens bygninger og boliger, Det industrielle miljø. Nr. 2, 1976, s. 26-31.

Rul til toppen